Repeaternyt 18-11-2019

God aften der er blevet mandag d 18-11-2019 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
i studiet er det OZ2RMS Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?

Ugen der gik:
I onsdags var der normal klubaften i vores lokaler på Forchhammers vej 11, og det var OZ7ZW der stod for kaffe og hjemmebagt kage denne aften der var et fornuftigt fremmøde og fieldday holdet holdt evaluering af årets fieldday.
Undertegnede havde medbragt min seneste investering inden for radio, nemlig en lille kineser håndradio der blev beundret og det afstedkom flere investeringer i løbet af aftenen.
Der blev også eksperimenteret lidt i instrumentværkstedet

Ugen der kommer og lidt til:

På onsdag den 20-11-2019 er der igen klubaften i OZ8JYL, denne aften er det efter kalenderen OZ1EOI Ingolf der er Kaffe kage mester
Så kig forbi til en kop kaffe og en snak om løst og fast.

Formanden har sendt følgende:
Hej Alle

Ifølge klubbens kalender, så holder vi juleafslutning onsdag d. 11-12-2019 kl 19:30

Der vil være tale om den sædvanlige tradition med æbleskiver, gløgg, pakkebytte og lotteri.

Det kan jo også være at vi afholder en lynauktion over de kreationer som XYL’s har medbragt, så hermed en opfordring til XYL’s til at komme i det kreative hjørne, dette vil naturligvis blive honoreret af bestyrelsen.

HUSK. at de medbragte pakker til at bytte med, IKKE må indeholde elektroniske dimser

Denne aften er den sidste officielle klubaften i 2019 og vi ses i det nye år.

Vi ser frem til et godt fremmøde i jule hyggens skær

Alle er velkomne, så kom og vær med

På gensyn og god jul
Bestyrelsen

Nostalgihjørnet:
Jeg faldt over en hjemme side på det der internet for noget tid siden omhandlende Storno radiotelefoner, der er en rimelig udførlig beskrivelse, fra den første mobil til fastnet samtale 1949 via udbygningen af netværket i København i starten, og hvordan det spredte sig til resten af landet, og hvordan nettet blev udvidet efterhånden som efterspørgslen steg, og behovet for flere samtale kanaler blev større og større, og endende via NMT nettet og videre igen til GSM nettet som vi kender det i dag, og de små terminaler vi alle går rundt med i lommen i dag.
Men der er meget spændende læsning, hvis man har lidt radioblod i årene der findes jo stadig en del ældre Storno udstyr som er i drift den dag i dag, da en stor del af dette grej blev adopteret af radioamatører, da det blev udfaset til fordel for nyere teknologi så kig forbi siden hvis det skulle ha interesse,
Link til siden www.stornotime.dk/sider/mobilhistorie.htm

QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST ?

OZ7OU link til foredrag om DV Stick30
http://www.hameren.dk/wp-content/uploads/2019/11/DVstick30.pdf
OZ1GJA Rebild repeateren får ny antenne og kabel hvis alt går efter planen den 21-11-2019.
OZ1KAI opfordring til at deltage i ”julefrokost” på den kinesiske mur i Aars den 23-11-2019 tilmelding senest den 19-11-2019
OZ7ZW mangler en tv stick til computeren, hvis der skulle være nogen der ligger inde med sådan en.
Husk at har du noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.

HUSK at indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00, hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt kommer mandag den 25. november 2019 kl. 1900 og denne dag er det efter kalenderen OZ1DWK Kaj der er ved mikrofonen.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om
AT DEN SIDSTE PERSON DER FORLADER KLUBBENS LOKALER, KONTROLLERER AT DØRE OG VINDUER ER LUKKEDE OG AT ALT ELEKTRONISK UDSTYR SAMT LYS ER SLUKKET.

Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 6 stationer med i dag
Tak til alle der tjekkende ind og alle dem der bare lyttede med.
73 og fortsat god aften fra OZ2RMS
Repeateren er fri
Der var 43 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.