Repeaternyt 06-11-2017

Udsendelsen er sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.

Ved mikrofonen og som redaktør for denne udsendelse, er det OZ1EOI.

Perioden som er gået

-Onsdag, den 1. november var der klubaften på Forchammersvej. Igen en god aften med et godt fremmøde, gode diskussioner af både teknisk- og anden karakter. Aftenen var desuden krydret med indslag fra oz5hp Henning, som fortalte og instruerede I brugen af klubbens logprogram, hvilket nok kan være på sin plads med alle de muligheder som eksisterer heri. Denne aften var der også besøg af en radio- og teknik interesseret ung mand, hvilket jo er særdeles glædeligt, idet vi ikke, i denne del af alderskalaen, har mange medlemmer.

-Søndag, den 5. november afholdtes radioamatørernes Fyns Træf I FKS hallerne Tranehøjen 5, Odense SV. Jeg havde ikke selv mulighed for at være tilstede på træffet, men hvis der er et pålyttende medlem som evt. kan referere fra begivenheden, hører vi gerne herom, hvis du lige skal samle tankerne så hører vi også gerne under QST.

Ugen som er igang

-Onsdag, den 8. november kl. 19.00 har vi klubaften, kom og deltag i samværet og find evt. inspiration til nye projekter og en snak herom. Rollen, som kaffevært, tilfalder denne aften, iflg. kalenderen, oz1kai.

Den kommende tid

-Onsdag, den 15. november kl. 19.00 klubaften, og denne aften, er af vores repræsentantskabsmedlem oz5jbj Jørgen, reserveret til debat om forslaget til nye vedtægter og til ny forretningsorden for EDR. Denne høringsfase strækker sig indtil den 27. november, d.å.

På lidt længere sigt

-Lørdag, den 25. november kl, 11.00 afholdes der licensprøve for nye radioamatører I afdelingens lokaler på Forchammersvej.

Løst og fast

Oz1DWK Kaj har rapporteret følgende:

-Hej repred – vi vel gerne meddele her fra stations-udvalget, at nu kører vores antenne og rotor som det skal. OZ5HP og jeg selv var i klubben sidste onsdag og fik det sidste på plads. Vores nye log program kører også perfekt, så nu kan der køres alt det man har lyst til fra klubben. Et lille aber dabei er, at vores W3dzz 40-80m ant er taget ned da bygge firmaet på Tuborg grunden har taget den ene mast ned hvor vores dipol var fastgjort. Der kan kores 80m fra vores gamle Kenwood 850, som står på det lille bord, men kun med 100w. Er der problemer, så vær venlig, at henvende jer til OZ5HP eller undertegnede OZ1DWK, så får vi problemerne løst.

Fra biblioteket kan meddeles at

-ARRL Handbook 2018 udgaven samt

-ARRL Antennabook 23 edition

er indkøbt til biblioteket, og forventes at befinde sig der fra kommende onsdag.

-Funkamateur for november er modtaget, og efter en kort gennemgang af magasinet har jeg fundet bl.a. disse artikler interessante:

Mini 80 – qrp-cw transceiver som selvbyggeprojekt – enkelt cw-tranceiver som kan bygges uden de større udfordringer (byggesæt)

Macau, XX9D – Dxpedition til Perlefloden. Ved mundingen af Perlefloden ligger den tidligere pourtogiesiske koloni Macau, idag hørende til Folkerepublikken Kina, dog som autonom region med selvstændigt styre, hvorfor det stadigvæk tæller som selvstændigt DXCC-område. Til denne lokation drog en Dxpedition fra Tyskland. En god artikel med deres oplevelser, både vedr. planlægning og forberedelser, rejsen til Macau, stationsopbygning og ikke mindst mødet med et stort bûrokrati og meget mere.

Undersøgelser af korttidsstabilitet ved Oscillatorer og klassifikation heraf, ud fra deres fasestøj.

Ikke så få radioamatører beskæftiger sig med den historiske teknik og bruger rigtigt megen tid og materiel til genopbygning heraf. Denne artikel omhandler en såkaldt Tornystermodtager kaldet Berta (legendarisk militær modtager) – som vågner op til liv igen. Faktisk minder den også om en jeg selv har brugt, I tidernes morgen hos forsvaret.

Modtageantenne-loop for lowband – selvbygger projekt med Doppel-Loop – og meget lidt opsamling af støj.

QST:

Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at andre var i gang med noget lignende, eller måske blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. Jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion, som kan have andre amatørers interesse.

Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Nogen som har noget til QST?

-OZ1JEE Bjarne, rapporterede at Fyns Træffet havde et massivt antal fremmødte radioamatører, omkring 25 – 30 % mere end tidligere

-OZ5HZ Finn, havde forsøgt sig med simulering af omtalte Doppel-Loop antenne i Funkamateur, og ud fra dette ikke var helt enig med den pågældende forfatter. Vil tage emnet op kommende klubaften med vores eksperter herudi, så det kan blive debatteret grundigt;-)

Afslutning:

Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, i redaktionen, for den videre behandling.

Jeg siger tak for I aften og tak for i lyttede med. 

Antal stationer ved indcheckning: 34

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.