Repeaternyt 30-10-2017

Repeaternyt fra EDR Aalborg afdelingen.

Udsendelsen er sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.

Redaktør er OZ1EOI.

Perioden som er gået:

-Onsdag, den 25. oktober var der klubaften på Forchammersvej. Igen en god aften med et godt fremmøde, gode diskussioner af både teknisk- og anden karakter.

Ugen som er igang:

-Onsdag, den 1. november kl. 19.00 har vi klubaften, kom og deltag i samværet og find evt. inspiration til nye projekter og en snak herom. Rollen, som kaffevært, tilfalder denne aften, iflg. kalenderen, oz1eoi.

Søndag, den 5. november afholdes radioamatørernes Fyns Træf I FKS hallerne Tranehøjen 5, Odense SV. Transport vil, som sidste år, ske ved aftale klubbens deltagere mellem I egen bil.

*Amatør Træf Fyn* vil igen i år, byde på alle de hidtil kendte ting.
Salg af bedre brugt udstyr samt andet I henholdsvis Kommisæren, udstillere og
loppemarked stande. Der er arrangeret bespisning. Menuen er fastsat, så kig
forbi siden med bespisning. Der vil blive solgt call-mærkater og trukket lod på dem.
Som sidste år, bliver alle EDR’s udvalg inviteret og flere danske interessegrupper vil også blive indbudt. Der skulle altså blive nok at se på.

Den kommende tid:

-Onsdag den 8. november kl. 19.00 har vi igen klubaften.

-Onsdag, den 15. november kl. 19.00 klubaften, og denne aften er reserveret af vores repræsentantskabsmedlem oz5jbj Jørgen til debat om forslaget til nye vedtægter og til ny forretningsorden for EDR. Høringsfasen strækker sig indtil den 27. november, d.å.

På lidt længere sigt:

-Lørdag, den 25. november kl, 11.00 afholdes der licensprøve for nye radioamatører I afdelingens lokaler på Forchammersvej.

Hvis man vil op til prøven, så husk, at man skal melde sig til, mindst 14 dage før. Det sker på Energistyrelsens hjemmeside.

Løst og fast:

Fra biblioteket kan meddeles at

Radcom for november er modtaget, og vil være at finde I biblioteket fra kommende onsdag. Der er som vanligt mange interessante ting at læse i bladet bl. a.:

-Review af Peter Hart, G3SJX’s vedr. Apache Labs ANAN-8000DLE SDR transceiver, en sag på ikke mindre end 12 Kg, hvilket er ret meget set i det lys, at det er en SDR tranceiver.

-Artikel om nem fremstilling af effektive HF balun.

-The selfie-stick Yagi. Mange har en sådan selfie-stick liggende, og forfatteren til denne artikel har fundet et meget mere interessant brug heraf, end at tage billeder af sig selv.

-Home brew, Eamon Skelton fortæller mere om oscillatorer, f.eks. Rojon TCXO moduler.

-Et af vore RM medlemmer OZ5JBJ Jørgen har taget initiativ til at få snakket lidt om EDRs nye vedtægter. Endelig dato for mødet kommer senere. Har I gode ideer, så vil Jørgen Johansen gerne se dem på e-mail: oz5jbj snabel-a bjohansen punktum dk

QST:

Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at andre var i gang med noget lignende, eller måske blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. Jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion, som kan have andre amatørers interesse.

Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Nogen som har noget til QST?

-oz4tu Steffen – efterlyser han- & hun mikrofonstik til Kenwood 2000 transceiver.

-oz1jee Bjarne – håber at de nordjyske radioamatører møder talstærkt op til Fyns træffet, og gør opmærksom på muligheden for transport refusion ved henvendelse til ham på Fyns træffet.

-oz5qi Bent – oplyser om iværksat projekt vedr. numerisk styring til CNC udstyr.

Afslutning:

Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, i redaktionen, for den videre behandling.

Jeg siger tak for I aften og tak for i lyttede med.

Antal stationer ved indcheckning: 42

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.