God aften der er blevet mandag d 15. April 2024 klokken er blevet 19:00 og det er igen
blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
ansvarshavende for udsendelsen og ved mikrofonen er OZ2RMS,
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?
Ugen der gik:
I onsdags var der klubaften i klubbens lokaler jeg har fra pålidelige kilder hørt at der var
masser af snak rundt om i huset
Ugen der kommer: på onsdag er der igen klubaften i lokalerne på Forchhammersvej
Kaffekage mester er OZ1KAI
Indkommende mail:
EDR lands foreningen vil afholde medlemsmøde onsdag den 24 april fra kl 19:30 til 22:00
Alle radiomatører er velkomne til at deltage i mødet medlem eller ej af landsforeningen
Dagsorden
Hoved bestyrelsen vil orienterer om ”rigets tilstand
* Hvordan ser verden ud fra EDR`s synspunkt
* Hvad er der på vej af ting og sager
* Hvordan vi får et mere aktivt RM
Udover dette vil der blive mulighed for at drøfte stort og småt .
Hejsa Repred
Så har vi i OZ8JYL fået indkøbt en 3D printer …..
Creality Ender 3 Pro
Byggeplade størrelse : 20x20x20 cm ….
Da den står i “ værkstedet “ kan den kun køre med PLA & PLA+ … Denne type maskine kan også køre med : ABS-PETG-NYLON OSV ….
Men da den står i et rum i klubben , hvor der ikke er konstant varme på og den kun er opsat til PLA, PLA+ nu , køres der med denne type filament.
Denne type filament plast , kan sagtens bruges til det mest anvendelige ting , og er
også den der er mest brugt type … kan købes i små ruller / vareprøver hos
www.3deskperten.dk i Nr.sundby ….
Så hvis du står og mangler en dims til en dip i dut . Som kan 3D printes kan du få det lavet
nede i OZ8JYL…
Kontakt Søren OZ4SKK , hvis du skal have noget 3D printet , oplysninger omkring kontakt
findes på “ manualen på væggen ved 3D printeren “ ! Som er den som står for 3dprinterenś
brug….
Så finder vi ud af at hjælpes ad , med at vi får den brugt . Så hvis du også brænder for at
skulle have en 3D printer hjemme hos dig selv , er jeg også behjælpelig med et mindre
opstarts kursus , ligeså ville der komme en onsdag aften , hvor der ville blive lavet et “ kaffe – kage “ mini kursus , i hvad det er for en tingest for dem som intet ved om 3D printning ….
Det er jo en fantastisk hobby , som sagtens kan gå i spind med en radioamatørś verden …….
Med venlig hilsen
Søren oz4skk
OZ7RD
OZ7RD sender ifølge mine efterretninger repeaternyt i morgen den 16-04-24 kl19:30 på 145.725
som er Randers vhf repeaterens frekvens så tune ind og lyt med.
Og skulle i have noget i gerne vil ha med i deres udsendelse så send en mail til nyheder@oz7rd.dk
Det skal ske senest mandagen før inden kl. 18:00 så de lige har en chance for at få det med i udsendelsen
De holder ligeledes klubaften onsdag aften kl 19:00 klubaften i et lokale på Hobrovejens skole indtil der kommer kontra ordre
OZ5GX
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden
I bunkeren på Sæby gårdsvej 40a 9300 Sæby
De starter kl. 19:30
Så er vi kommet til QST:
Og QST dækker over køb, salg og bytte det kan også være du har et projekt du gerne vil
dele med os andre. Eller en meddelelse du ikke vil brænde inde med
Er der nogen der har noget til QST i aften?
OZ1EUI Søger et squelch potmeter til en icom 27 eller andet det drejer sig om et lille
dobbelt potentiometer
Afslutning:
Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til
repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være
sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste Repeaternyt er på mandag den 22. April kl 19:00 og da vi igen kun er 2 tilbage på
redaktionen er det OZ8Y Steffen der er ved mikrofonen denne aften så må se om vores
repeaternyt bliver ved med at blive sendt hvis ikke der er mere opbakning fra vores godt
160 medlemmer for at hjælpe til med at sende vores nyheder ud må vi jo lægge det i
graven efter general forsamlingen
Og jeg går over til punktet der hedder indkald af lyttende stationer:
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ1 stationer med i dag
Jeg vil sige tak for god ro og orden
73 og på genhør fra OZ2RMS
Repeateren er fri
Der var 29 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen på radio og sms