Repeaternyt d. 13/5-2024

God aften der er blevet mandag d 13. Maj 2024 klokken er blevet 19:00 og det er igen
blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
Og via teamspeak i Aalborg gruppen
ansvarshavende for udsendelsen og ved mikrofonen er OZ2RMS,
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?

Ugen der gik:

I onsdags var der klubaften i klubbens lokaler på Forchammersvej 11 i Aalborg
OZ8BMJ leverede flødeboller i anledning af hendes fødselsdag, så de der var fraværende
gik glip af dette. Der var en lystig snak ved bordene i foredrags lokalet
Og der blev målt og makket lidt i en gammel radio i instrumentværkstedet og også her gik
snakken lystigt.
Torsdag den 9. maj som også var Kristi himmelfarts dag afholdte EDR Silkeborg
afdelingen deres årlige bagagerums/trailer loppemarked jeg var draget syd på og mødte
da også flere kendte ansigter både fra Aalborg afdelingen og andre steder fra.
Selve markedet var lidt en tynd omgang i år da jeg tror en del af kræmmerne ikke kunne få
udgangs tilladelse den pågældende dag
Men til gengæld var der arrangeret en auktion over diverse effekter fra en med amatør der
desværre er gået silent key, der var mange spændende ting under hammeren så der var
mange ting der fandt nye ejere.
Ud fra hvad jeg kunne udlede fra afdelingen dernede kunne det tyde på at der vil blive
afholdt noget auktion næste år til samme arrangement så det er nok med at holde øje med
hvornår det løber af stablen næste år hvis det kunne interessere.

Ugen der kommer:

På onsdag er der igen klubaften i lokalerne på Forchhammersvej 11
Kaffe vagten er i denne uge OZ1KAI

Indkommende mail:

Hejsa repnyt

Del gerne denne info:

Hejsa repnyt.
Jeg sad og fattede interresse for noget gammelt grej eller vintage
som jeg foretrækker at kalde det. Jeg blev interesseret i Eddystone modtagere,
især Eddystone EC10 da denne model er med transistorer.
Jeg fandt en velskrevet artikel af Gerry O’Hara, G8GUH/VE7GUH
nemlig Restoration of an Eddystone EC10 MkI Solid-State Receiver.
Artiklen kan findes på https://eddystoneusergroup.org.uk/

Kig under Technical og Restorations her er der rigtig mange artikler
om Eddystone.
Mvh.
OZ6AEV Jan

OZ7RD
OZ7RD sender ifølge mine efterretninger repeaternyt i morgen den 14-05-24 kl19:30 på 145.725
som er Randers vhf repeaterens frekvens så tune ind og lyt med.
Og skulle i have noget i gerne vil ha med i deres udsendelse så send en mail til nyheder@oz7rd.dk
Det skal ske senest mandagen før inden kl. 18:00 så de lige har en chance for at få det med i udsendelsen.
De holder ligeledes klubaften onsdag aften kl 19:00 klubaften i det gamle vandtårn på Hobrovej i Randers

OZ5GX
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden
I bunkeren på Sæby gårdsvej 40a 9300 Sæby
De starter kl. 19:30

EDR kalenderen

Jeg har kigget lidt i EDR kalenderen og vil lige nævne et par ting der kunne være
interessant for nogle.
Skulle man ha lyst til at komme til certifikat prøve men missede vinduet til prøven i
Aalborg den 18 maj.
Så er der en prøve i Skanderborg den 30 Maj så der burde kunne nås og melde sig til
og det er jo i fornuftig køre afstand fra vores område.
Afskedsreception for Lone, EDRs forretningsfører
Det sker den 25 maj kl 13-15 på klokkestøber vej 11 5230 Odense sø
HAMDAY, EDR Esbjerg 1. juni 2024, detaljer kommer på https://hamday.dk/

Så er vi kommet til QST:
Og QST dækker over køb, salg og bytte det kan også være du har et projekt du gerne vil
dele med os andre. Eller en meddelelse du ikke vil brænde inde med
Er der nogen der har noget til QST i aften?

Afslutning:
Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til
repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være
sikker på at få det med i mandagens udsendelse.

Næste Repeaternyt er mandag den 27. Maj kl 19:00 da det er pinse på næste mandag og
denne dag er det OZ8Y Steffens milde røst vi skal høre læse udsendelsen op
Og jeg går over til punktet der hedder indkald af lyttende stationer:
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ3 stationer med i dag

Jeg vil sige tak for god ro og orden
73 og på genhør fra OZ2RMS
Repeateren er fri
Der var 32 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen på radio og sms

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.