Repeaternyt 8 oktober 2018

Godaften – det er mandag, den 8. oktober og klokken er 19.00 og dermed også udsendelse af repeaternyt fra EDR Aalborg Afdelingen, hvilket sker over OZ5REN via OZ8JYL/A. Redaktør for denne udsendelse er OZ1EOI. 

Perioden som er gået

– onsdag, den 3. oktober kl. 19.00 var der klubaften. Kaffetjansen stod Jimmy OZ7ZW for, og han havde i dagens anledning hjemmebagt kage med. så tak for det. Aftenen var i øvrigt dedikeret FD udvalget, som havde valgt at samle deltagerne i FD, til opfølgning på tidligere afholdte FD. Det må siges, at fremmødet var særdeles godt, og fra salen var der fin tilfredshed med forløbet. Der var desuden flere gode forslag til fremtidige FD’er, heriblandt forslag om, at udvide med den digitale FT8, hvilket måske kan give lidt flere multipliers.

– Lørdag, den 6. oktober kl. 12.00 løb en af efterårets begivenheder af stabelen, det drejede sig naturligvis om afdelingens efterårsauktion. Afdelingens formand Bjarne OZ1JEE har fremsendt følgende indlæg til redaktionen:

Tak til alle som var med til at skabe et godt indhold og en rigtig god dag Lørdag 6 Oktober.  Der var masser af sager til salg og der var noget for en hver smag.  Det blev en længere dag end forventet, men i bund og grund et positivt problem.

Når det så er sagt, så bør man nok overveje, at sætte sig selv det kriterie som sælger, om standarden af det medbragte, er noget man selv vil købe.

Bestyrelsen drøftede efterfølgende indeholdet og om vi faktisk skulle overveje at starte selve auktionen kl 11.00 istedet for Kl 12.00, men det vil vi tage en yderligere drøftelse af.

Men igen tak til alle som deltog, ikke mindst en stor tak til dem der foretog støtte opkøb bare for at vi kom videre.

Vi ses til forårs auktionen.

73 og på gensyn

Bestyrelsen.

Ugen, som er i gang

onsdag, den 10. oktober kl. 19.00 har vi både klubaften og foredrag. Aftenens kaffevært iflg. Kalender, vil være Kurt (oz7ou). Kl. 19.30 starter foredraget Printudlæg med gratis programmet Eagle og praktisk træning med samme, og minsandten om ikke også foredragsholder er den samme som kaffevagten, nemlig Kurt oz7ou.

I forbindelse med både nævnte foredrag og kommende, har Jørn OZ5JBJ fremsendt denne info: Her er lidt reklame for de kommende foredrag.

Nu på onsdag, den 10.10.2018, vil Kurt/oz7ou undervise i printudlægning med det gratis program Eagle. Aftenen aktivitet indeholder praktisk træning.

24.10.2018 Kaffe og foredrag. Film om den svenske langbølge radiostation (museum) i Grimeton / Sverige for telegrafi og radiokommunikation.

7.11.2018 Kaffe og foredrag. Antenne tuner foredrag Ved OZ2PI Niels Christian.

Har du en ide til et foredrag så send et par linjer til foredragsudvalget eller tag en snak med os på en klubaften. Vi vil meget gerne have ideer fra jer.

Med venlig hilsen

Foredragsudvalget

Hvis vi ser lidt frem i tiden

– Finn OZ5HZ har fremsendt følgende til redaktionen og han skriver:

Jeg er klar til kursus frem til prøven. Jeg vil foreslå at vi alle mødes lørdag den 13 oktober kl. 9:00. på Forchhammersvej 11, 9000 Aalborg.

Her får vi styr på bekendtgørelse, pensum listen, prøve afholdelse, hjælpemidler
o.s.v. For dem der vil gå efter B og A certifikat, se at få købt bogen Vejen til
sendetilladelsen 8. udgave. Den fås hos EDR i Odense. Så er der kun, at få læst.
Til D certifikatet har jeg heftet, som kan købes for 30 kr på lørdag 8 dage.

Kursusdage:13. Okt. 20. okt. 27. okt. 3. nov. 10. nov. 17. nov.

den 24. nov. er der certifikatprøve kl. 11:00 til 12:30.

Har du endnu ikke fået dig tilmeldt, så kom bare om lørdagen. Jeg håber, at se alle lørdag, den 13. oktober kl. 9:00. Medbring papir og skrive grej, + 250 kr til kursus samt godt humør.

– Søndag, den 4. november 2018 Amatør træf Fyn. Træffet finder sted i FKS hallerne, Tranehøjen 5, Odense SV.

Nu får vi se, om ikke Aalborg afdelingen har nogle medlemmer, som kunne tænke sig at deltage her, og måske på samme betingelser, i lighed med de sidste par år.

Lidt af hvert, løst og fast

– OZ5HP Henning, afdelingens QSL manager har sendt denne info til redaktionen:

Der ligger kort til følgende personer i klubben fra lørdag den 6. oktober ( auktionen )

OZ0N

OZ1DWG

OZ1DWK

OZ1IMT

OZ1KAI

OZ1KHZ

OZ1LCW

OZ2CA

OZ4CP

OZ4DX

OZ5PZ

OZ7QQ

OZ9PP

Der er en del af jer der IKKE henter jeres kort i afdelingen. Jeg vil gerne anmode DISSE PERSONER om SNAREST at få afhentet deres kort.

Med venlig hilsen

QSL manager i OZ8JYL

OZ5HP, Henning

– Fra Søren OZ4SkK har redaktionen modtaget:

Hejsa Rep red Oz8jyl

Dette er ikke en reklame, men noget nyt som skal prøves! Da det kan være svært for nogle, at sige noget i en større forsamling, eller komme med et spørgsmål, som de tror er pinligt og flovt at spørge andre amatører om face to face, har jeg på min egen hjemmeside ( Oz4skk.dk ) lavet et helt afsnit om amatørradio. Hvordan det er at være ny radio amatør, hjælp til køb af radio, reparation af grej, kodning af radio, regler og lovgivning om licens, og antenne opsætning osv , osv , osv.


Jeg har jo selv været “ ny “, og set hvor svært nogle ting kan være, så siden er for at hjælpe nye radio amatører til denne dejlige hobby “ få nyt blod i klubben “ og hjælpe hinanden.
Og der er det meste lagt ind, og det bliver tilrettet løbende, bl.a er der en BLOG, hvor folk kan komme med indlæg og ting til Oz8jyl’s stations-udvalg og fieldday udvalg, så vi måske engang, kan blive så gode, at vi får pokaler på hylden igen.

Og da vi går den gode vinter tids hygge i møde ved amatørradioen, så kan der jo komme ideer og tips, som kan bruges, når foråret igen banker på, og der bliver tid til Fielday 2019.

Så skriv et tips i bloggen og vi tager det med til møde i udvalgene, så kan det være, at netop lige din ide, kan give max pote på en ting, som er en super løsning.

Gå ind på Sørens hjemmeside: www.oz4skk.dk og læs.

Tak til Søren for dit indlæg her til repeaternyt. Det er altid dejligt med nogle, som har taget initiativ til at kreere noget nyt til vores forening.

– Biblioteket har modtaget QEX september/oktober nummeret, og for de interesserede så

er der en artikel af WB0OEW om hvorledes han har bygget en GPS-stabiliseret RF signal generator, som han betegner som en enkel og akkurat variabel generator 1 part 10 i 8 potens svarende til 0.01 Hz ved 10 MHz., med et frekvensområde mellem 500KHz og 40MHz. I beskrivelsen indgår bl. a. en Arduino Nano, GPS og diverse andre ting og sager.

Så mangler i præcise referencer, vil dette projekt kunne hjælpe godt på vej.

– QST for november er også på trapperne, og heri kan de CW interesserede læse om konstruktionen af et byggesæt med mulighed for hjemmebygning af en god CW-keyer.

Desuden finder du også opskriften på, hvorledes du laver en 150 Watt dummyload med wattmeter og i konstruktionen indgår desuden en Arduino Nano.

Disse artikler og meget mere interessant stof finder du i magasinet QST.

– Fra ARRL Letter, som udsendes af den amerikansek radioamatør organisation har jeg sakset følgende note:

Spray-On Antenner kan være fremtidens bølge, tror forskere ved Drexel University’s College of Engineering. De rapporterer et gennembrud i nanomaterialeteknologi, der lover at gøre opsætming af en antenne lige så let, som at anvende solceller eller spraydåser. Universitetet rapporterede om forskningen i en DrexelNOW artikel, “Drexels Spray-On Antenner kan være fremtidens Tech Connector.” I fremtiden kan det betyde bærbare og usynlige antenner, der kunne finde deres plads i næste generation af (IoT), og endda have amatørradio applikationer.

“Evnen til at sprøjte en antenne på et fleksibelt substrat eller gøre det optisk gennemsigtigt betyder, at vi kan få mange nye steder til opretning af netværk”, sagde Drexel Wireless Systems Laboratory Director og ingeniør professor Kapil Dandekar, medforfatter af Forskning offentliggjort for nylig i Science Advances.

“Denne teknologi kan muliggøre den virkelig sømløse integration af antenner med dagligdags genstande, hvilket vil være afgørende for det nye IOT,” sagde Dandekar.

Dandekar og hans kolleger anskueliggør i deres info, en metode til sprøjtning af usynlige tynde antenner fremstillet af en type todimensionelt metallisk materiale kaldet MXene – et ledende, todimensionelt titaniumcarbidmateriale – der kan opløses i vand og dermed skabe blæk eller en maling. De siger, at materialets ekstraordinære ledningsevne gør det muligt at anvende det som en RF-radiator, selv når den påføres i en meget tynd, næsten usynlig belægning. MXene antenner kan udføres, såvel som dem der nu bruges i mobile enheder, trådløse routere og andre enheder, sagde Drexel-forskerne. Derudover har MXene-materialerne vist sig at være 50 gange bedre end grafen og 300 gange bedre end sølvblækantenner til at bevare kvaliteten af RF-transmission.

“Nuværende fabrikationsmetoder for metaller kan ikke gøre antenner tynde nok og anvendelige til enhver overflade, på trods af årtier af forskning og udvikling for at forbedre præstationen af metalantenner,” siger Yury Gogotsi, Ph.D., direktør for A.J. Drexel Nanomaterials Institute, der initierede og ledede projektet. “Vi ledte efter todimensionale nanomaterialer, som har en arktykkelse på omkring 100.000 gange tyndere end et menneskehår, kun nogle få atomer på tværs og kan selv samle sig i ledende film ved aflejring på en overflade. Derfor valgte vi MXene, som en kandidat til ultra-tynde antenner. ”

“MXene-antennen overgik ikke kun makro- og mikroverdenen for metalantenner, men gik ud over udførelsen af tilgængelige nanomaterialantenner, samtidig med at antennetykkelsen blev meget lav,” siger Babak Anasori, en assisterende professor i A.J. Drexel Nanomaterials Institute. “Den tyndeste antenne var så tynd som 62 nanometer – cirka tusind gange tyndere end et ark papir – og det var næsten gennemsigtigt.”

I modsætning til eksisterende fremstillingsmetoder til nanomaterialer, der kræver flere trin, kan Drexel-forskergruppens spray-on-antenner fremstilles i et enkelt trin ved airbrush sprøjtning af en vandbaseret MXene-blæk.

Herunder tager vi gerne mod forespørgsler af både teknisk art, eller i relation til vores forening. Du kan fortælle om projekter du har gang i, det kunne jo være at andre var i gang med noget lignende eller måske blev inspireret heraf og som altid, jo mere input, ideer osv. jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion hvis resultat du gerne vil dele med os andre.

Men QST kan også bruges hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud og med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog husk at prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Nogen som har indlæg til QST? – så lytter vi

  • OZ7OU Kurt – enig med bestyrelsen i betragtningen, om hvad man selv vil købe af auktionsgods. Hvis noget anses for ikke værende auktionsmateriale, så sæt det på bordet i værkstedslokalet til fri afbenyttelse, og husk at fjerne tilbageværende når aftene er omme. Synes også godt om OZ4SKK’s hjemmeside, godt arbejde Søren. Alle pcer i afdelingen er nu udskiftet, hvilket også gælder SW. I forbindelse med FD mødets diskussion om FT8, er der installeret SW til kørsel af samme på en lille pc i arbejdslokalet, så er det bare at gå igang med afprøvningen.

Afslutning

Det var så hvad redaktøren af repeaternyt har fundet frem til denne mandag aften, Har du noget du gerne vi bidrage med og dermed være medbestemmende i forhold til hvilket stof, som vores Repeaternyt udsendelse skal indeholde, så send en e-mail til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling. Husk på vores deadline for info til repeaternyt som er søndag inden kl. 18.00.

Jeg siger tak for i aften og for i lyttede med.

Antal stationer ved indcheckning: 36

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.