Repeaternyt 18-09-2017

 

Godaften-det er mandag den 18-09-2017. 
Klokken er blevet 19.00 og det er tid til Repeater nyt fra EDR Aalborg afd.
Udsendelsen er sendt over OZ4REN – via OZ8JYL/A.

Redaktør og ansvarshavende for denne udsendelse, er OZ1DWK.

Ugen som er gået:

I onsdags var der almindelig klub aften og der var et fint fremmøde. Der var gang i instrumet-værkstedet hvor OZ2NML Søren var i gang med at kode en radio for OZ2LPX og fik den prøvet af. Oz5HP og jeg selv fik lagt nyt log-Program på vores comp, så nu kan vi snakke med radio og den nye rotor.
OZ5HZ Finn snakkede om noget langsomt digital støj som er på 40m båndet, det er noget som bruges til EME vidst noget scatter kørsel det er meget langsomt, er der nogen som vel vide mere om det så gå ind på Finn`s hjemmeside og læs om det.

Ugen som kommer.
På onsdag den 20-09-2017 er der almindelig klub aften og vært ved kaffen er OZ1JEE Bjarne

Løst og fast.

Der er kommet et indlæg fra OZ2NML Søren.

Kære udvalg

Som aftalt på udvalgsmødet i foråret, indkalder vi nu til Midtvejs udvalgsmøde

Det foregår onsdag 27-09-2017 kl 2000.

Her vil der være mulighed for medlemmerne at møde udvalgene og få en kort beskrivelse

Af hvad vore udvalg går og laver eller har planlagt.

Medlemmerne har så mulighed for at stille spørgsmål til udvalgene

P.B.V.

Søren OZ2NML

Indlæg fra OZ5HZ.

Dav alle

Så er der kommet tilmeldinger nok til D og B kursus.

Jeg skriver til alle i morgen.

Vi mødes en lørdag kl.9:00 i meget nær fremtid.

Mvh

Finn Johansen

OZ5HZ

Indlæg fra OZ2FXO Hans Ove.

Angående samkørsel til Sæby afd. For før RM-møde er der plads til 3 personer ved Hans-Ove og skulle nogen være interesseret så kontakt Hans Ove Og han vel komme forbi OZ8Jyl onsdag 1830.

Auktion OZ8JYL:

Hej Alle

I sidste uge kom der et indspark til at det var ved at være efterårs auktions tid, hvilket er helt korrekt.

Følgende Info

Auktionen løber af staben lørdag d 7 okt. 2017. Kl 12.00

Det betyder at det er tid til at kikke i gemmerne efter ting som man har i overskud eller som bare står og samler støv.

Så frem med sagerne og få det gamle byttet til nyt.

Der er åbent i klubben Fredag d. 6 okt. fra 18.30 til 20.00 for indlevering af effekter .

Der vil ligeledes være mulighed for indlevering lørdag 7 okt. fra. kl 10 til 11.00
Gennemsyn inden auktion start er mellem kl 11 og 12.00 hvor der også vil være mulighed for at købe lidt i pølsebaren inden start .

vel mødt ;a-)

73 Bestyrelsen.

QST:
Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, eller det usandsynlige er sket, at du har færdiggjort et projekt som virker og som du mener kan have andre amatørers interesse. Det kan også være at du mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne imellem).

Før jeg slutter vil jeg lige komme med en lille reminder:

 HUSK, FØR DEN SIDSTE PERSON FORLADER KLUBBENS LOKALER, SKAL RADIOER, PC’ER OG ANDET ELEKTRONIK INVENTAR SLUKKES. LYSET SKAL SELVFØLGELIG OGSÅ SLUKKES SAMT DØRE OG VINDUER LUKKES.

Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.

Det var så hvad repeater nyt-redaktøren valgte at bringe denne mandag aften.

Har du noget til repeater nyt, info – spørgsmål så send en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så vil redaktionen sørge for den videre behandling.

Næste repeater nyt kan du høre mandag den 25-09- 2017 og da vel det være OZ5HZ Finn som er ved micen.

Indkald af lyttende stationer, og jeg starter med OZ0 stationer.

Det var så slut for i aften.

Tak fordi du lyttede med, repeateren er fri.

Antal stationer ved indcheckning: 33

 

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.