Dagsorden for udsendelsen repeaternyt.
God aften – det er mandag den 11. september, klokken er 19.00, og det er tid for Repeaternyt fra EDR Aalborg afdelingen.
Udsendelsen er over OZ4REN via OZ8JYL/A.
Ved mikrofonen og som redaktør for denne udsendelse, er det OZ1EOI.
Perioden som er gået:
-Onsdag, den 6. september var der klubaften på Forchammersvej. En fin aften med fint fremmøde. I værkstedet var der gang i undersøgelse af en af medlemmernes medbragte spectrumanalysator, hvor emnet var evt. Fejl I udstyret eller fejl 40, hvor det viste sig at være sidstnævnte.
Ugen som er igang:
-Onsdag, den 13. september kl. 19.00 har vi også klubaften, kom og vær med I samværet og find evt. Inspiration til nye projekter
Den kommende tid:
-Onsdag den 20. september kl. 19.30 – Nyt fra EDR:
Vedtægts bestemt medlems møde i Region Nord som afholdes i Sæby afdelingen.
Mødelokale : Bunkeren, Sæbygårdvej 40a, 9300 Sæby, Se map: Google Maps, findvej.dk, Rejseplanen
Hjemmeside : www.oz5gx.dk
Dagsorden ifølge vedtægter.
1. Valg af dirigent
2. Beretning om Hovedbestyrelsens arbejde
3. Debat om udsendt materiale til Repræsentantskabsmødet
4. Eventuelt
Aftale om tid og sted for næste møde.
EDR HB Region Nord
På lidt længere sigt:
Lørdag, den 7. oktober afholdes efterårets auktion hos oz8jyl på Forchammersvej. Fra bestyrelsen er modtaget:
Hej Alle
I sidste uge kom der et indspark til at det var ved at være efterårs auktions tid, hvilket er helt korrekt. Følgende Info: Auktionen løber af staben Lørdag d 7 Okt. 2017. Kl 12.00
Det betyder at det er tid til at kikke i gemmerne efter ting som man har i overskud eller som bare står og samler støv. Så frem med sagerne og få det gamle byttet til nyt.
Der er åbent i klubben Fredag d. 6 okt. fra 18.30 til 20.00 for indlevering af effekter .
Der vil ligeledes være mulighed for indlevering Lørdag 7 okt.fra. kl 10 til 11.00
Gennemsyn inden auktionstart er mellem kl 11 og 12.00 hvor der også vil være mulighed for at købe lidt i pølsebaren inden start .
vel mødt .-)
73 Bestyrelsen.
Løst og fast:
-Fra biblioteket kan meddeles at
Funkamateur for september 2017 er modtaget –
QST for oktober er udsendt og forventes I afdelingen en af de nærmeste dage.
RadCom for september 2017 er modtaget –
Herfra kan nævnes artikler om bl. a. TowerMate Tilt plate. Mange har måske ikke hørt om en Tilt plate, men hvis du er i besiddelse af et tower og en stor HF Beam antenne, kan den være en meget væsentlig del af hele antenne konstruktionen.
FoxRex 3500 review – udstyret er en 80m rævemodtager som er lavet I Ukraine, særdeles ydedygtigt stykke modtager, læs selv.
Homebrew af EI9GQ Eamon Skelton -drejer sig denne måned om automatisk gain control til projekt 160m tranceiver.
Ovenstående og meget mere interessant stof finder du i bladet.
Tidsskrifterne finder du let i afdelingens reoler.
QST:
Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at andre var i gang med noget lignende, eller måske blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. Jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion, som kan have andre amatørers interesse.
Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).
Nogen som har noget til QST?
OZ5HP – opfordrer til at få skrevet udestående QSL kort og aflevere dem i klubben hurtigst muligt, med henblik på afsendelse til Odense.
OZ5HP – klagerne over dårlige forhold er måske lidt overdrevne, for lige nu er Falklandsøerne qrv på 21295.2 KHz ved Bob VP8LP.
OZ1DWK – rapporteret TZ4PR Mali på 14235 KHz
OZ1KS – rapporterede vedr. observation af Nordlys/flair fra Nihøje.
OZ7OU – opmærksomheden henledes på at debatforum på 80 mtr genoptages lørdage 15-1600 på 3748 KHz.
OZ1EOI: 2 stk tagrender zink/alu Plastmo a henholdsvis ca. 3 og 2,5 mtr. kan afhentes frit. Kontakt evt. via tlf.
Afslutning:
Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, i redaktionen, for den videre behandling.
Jeg siger tak for I aften og tak for i lyttede med.
Antal stationer ved indcheckning: 32