Repeaternyt 13/6-2022

God aften.
Det er blevet mandag D.13-juni 2022 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt. Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
I studiet er det OZ8Y ved mikrofonen.

Indkomne mails.

Tak for sidst. Jeg lovede at sende et par links fra mit foredrag, så de kommer her:

Diplomer:
LoTW: http://arrl.org/dxcc
eQSL: https//eqsl.cc
FT8: https://ft8dmc.eu/

Liste over logprogramer:
http://dxzone.com/catalog/Software/Logging
http://ac6v.com/logging.php

Der ligger en masse andet vedr. HAM radio http://ac6v.com Bemærk at siden ikke længere opdateres

Opdateringer:
DXCC: http://www.country-files.com/
Aktive contest calls: http://supercheckpartial.com/

Mere læsestof herunder diverse mailinglister findes på https://rde-posten.dk i december 2020.
73 de OZ0J


Valg til EDR’s repræsentantskab
Hermed indbydes EDR’s medlemmer til at stille op som kandidater til valget til EDR’s repræsentantskab 2022.
Valgreglerne er blevet revideret på det seneste
ordinære repræsentantskabsmøde i november 2021.
Revisionen betyder at karensreglen er fjernet. Du skal altså bare være EDR-medlem på opstillingstidspunktet for at være valgbar. Reglerne findes på EDR’s hjemmeside.
Herunder er en oversigt over valgets forløb:
34 RM-medlemmer skal vælges
Der skal vælges op til 34 medlemmer af repræsentantskabet. Disse mandater fordeles på de fem regioner på baggrund af medlemstallet pr. 31. marts 2022.
Fordelingen sker efter den D’Hondtske metode.
Kandidatopstilling skal ske senest d. 15. juni 2022
Kandidater skal skriftligt anmelde deres kandidatur til EDR’s kontor. Dette skal ske ved brug af blanketten på EDR’s hjemmeside under RM-valg 2022.
Den udfyldte opstillings blanket sendes til kontor@edr.dk
HUSK opstillingsblanket skal være på kontoret senest d. 15. juni 2022.
Her kan du hente tilmeldingsblanket til opstilling som kandidat til Repræsentantskabet
Kandidatpræsentation på EDR.dk og i OZ
På EDR.dk vil kandidater blive præsenteret regionsvis, i alfabetisk orden. Er der indsendt billede sammen med anmeldelsen, vil dette blive bragt sammen med præsentationen. Hver kandidat vil have mulighed for at præsentere sig selv og sit valgprogram. Hvordan dette gøres, meddeles kandidaterne direkte. Der oprettes en valg sektion på EDR’s forum, hvor der kan debatteres med RM-valgets kandidater.
I OZ vil informationen begrænse sig til navn og kontakt- oplysninger, samt billede.
Afstemningsstart er d.1. august 2022
OZ august 2022 indeholder den samlede kandidatliste. Der vil være indlagt stemmeseddel og 2 konvolutter til afstemningen.
Af praktiske grunde udsendes OZ august til alle EDR-medlemmer.
Afstemningen går i gang den 1. august
Afstemningen slutter d. .31. august 2022


Hej Repred
OZ7OU Kurt søger kontakt med nordjyske amatører der planlægger at køre til Friedrichhafen for at besøge HAMRADIO 2022 24-26-juni.
Årsagen er at jeg lige har fået ny hofte og er i tvivl om jeg bliver klar til selv at køre derned. Jeg har et instrument der skal leveres til en af mine VNWA venner jeg skal møde dernede, som ikke kan sendes med almindelig fragt, men skal køres derned.
Så kontakt mig på 40583322 eller kurt@hamcom.dk om du har mulighed for at fragte dette instrument til HAMCOM 2022
Hej fra
Kurt.


Fra vores nabo afdeling i Randers er der kommet følgende:
OZ7RD inviterer medlemmer til en aktivitets- og testaften ude i det danske land når EDR kører test 70 cm.
Tirsdag d. 14. juni kl 18:00
Adressen: Parkeringspladsen ved Lysnet, Lindkjærvej 50, 8370 Hadsten, lidt vest for Vissing.
Alle deltagere er velkommen til at tage egen radio og antenne med. Hvis man ikke vil sidde i egen bil, så kan man også medbringe campingborde og -stole.
Program:
18:00 Vi mødes og stiller udstyr udstyr op. Når man er QRV går man bare i gang.
19:00 Testen på 70 cm går i gang.
Sidste mand lukker og slukker.
For mere information:
Kig på hjemmesiden eller på Facebook-gruppen.
Lyt til RepeaterNyt, Kom til næste møde i tårnet.
Med venlig hilsen
OZ7RD-bestyrelsen


Ugerne der er gået :

Onsdag d. 8/6-2022 var der som vanligt klubaften.

Forholdene på SSB er også stadigvæk for opadgående, særligt 6m er der rigtig meget aktivitet kan jeg høre. Jeg har ikke selv noget der kan bruges til 6m, så det må komme en anden gang til mig.

Så Grib microfonen. Der er ved at være masser af liv derude.


UGEN DER KOMMER:
Klubben vil være åben på onsdag 15/6-2022 fra 19.00 og være næst sidste klubaften inden sommerferien.
Så vel mødt.
Aftenens kaffevært vil ifølge kalenderen være Jimmi OZ7ZW


OZ7RD
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren, og det sker tirsdag i lige uger kl 19:30.
Så tune ind på 145.725Mhz og lyt med i morgen d.14/6-2022
Har man noget man gerne vil ha med i deres repeaternyt udsendelse, så skal det sendes til nyheder(a)oz7rd.dk
Deadline er tirsdag eftermiddag, så de lige har en chance for at få det med i deres manuskript til om aftenen.
De holder jo ligeledes klubaften hver onsdag, i det gamle vandtårn på Hobrovej i Randers.
De starter kl. 19:00, så kig forbi hvis i skulle ha lyst.
Der er kaffe på kanden og kolde drikkevarer i køleskabet til amatør venlige priser,
Mvh Bernhard, OZ9WTN.


Kommende DX peditioner
Kan ses på linket i referatet.

9X2AW Rwanda
Z21RU Zimbabwe
S9EFW Sao Tome
IF9DFT Favignana Island EU-054 Vest for siciliens kyst
JD1BOW/JD1BLY/JD1BMH/JD1AJD er QRV på skift indtil 30/6 Ogaswara er ca 10cm syd for Yokohama på mit kort på skærmen.
J68HZ St Lucia
VK0MQ Marquarie Island som ligger imellem New Zealand og Antarktis. Godt 18000km derned..
FP/KV1J Saint Pierre og Miquelon Nær Fortune bay syd for Newfoundland
OJ0MR/OJ0JR Market Reef (EU-053) Ligger imellem Ålandsøerne og östhammar NØ for Uppsala.

http://www.hamradiotimeline.com/timeline/dxw_timeline_1_1.php


Så er vi kommet til QST:

Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST ?
OZ5HP opfordrer alle til at komme ind og få hentet deres QSL Kort og få svaret på den. Følgende har kort liggende:
OV1T ( I HUNDREDE VIS)
OZ1DWK.
OZ1KAI
OZ4CP
OZ4DX
OZ8JYL/OZ0W

OZ1KS siger der er rigtig godt gang i alle båndene i øjeblikket.


Afsluttende:
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt kommer mandag den 20 juni kl. 1900, og denne dag er det OZ8Y der er ved mikrofonen for udsendelsen.

Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om

HAR DU VÆRET I KLUBBEN SÅ HUSK OG LUKKE VINDUER OG DØRE SAMT SLUKKE LYSET.
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 5 stationer med i dag
73 og fortsat god aften fra OZ8Y.

Repeateren er fri

Der var 34 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.