Repeaternyt 05-09-2016

Redaktion ved oz1eoi Ingolf

Perioden som er gået:

-Onsdag, den 31. august var der klubaften, aftenens kaffevært var oz1fym Bjarne, og vi var vel omkring en 15 fremmødte denne aften.

-Lørdag, den 3 – søndag, den 4. september -Field Day afholdt på trods af manglende tilslutning/opbakning. Nogle i vores faste Field Day crew var blevet enige om at aflysning af arrangementet i Aalborg afd. regi, skulle være løgn og de tog udfordringen op. Referat fra OZ6ADL Nils Thøger vedr. FD indsat på hjemmesiden:

Ugen som er igang:

-Tirsdag, den 6. september kl. 18.00 afholdes der ordinært bestyrelsesmøde i afdelingens lokaler. Har du noget til bestyrelsen, som du mener kan have klubbens interesse eller har du emner, som du gerne vil have bestyrelsen til at behandle, så kontakt enten formanden eller et af bestyrelsesmedlemmerne enten via tlf. eller via e-mail.

-Onsdag, den 7. september kl. 19.00 afholdes klubaften og aftenens kaffevært er iflg. kalenderen oz1jee Bjarne. Du er altid velkommen på Forchhammersvej til snak om igangværende projekter, både af egne og af andres.

-Lørdag, den 10. september 02.00 til Mandag, den 12. september kl. 01.59 afholdes

Worked All Europe DX Contest [SSB | 80,40,20,15,10]

Lørdag, den 10. september kl. 10.30 – Arrangement for 40 års dagen for klubhuset Forchhammersvej.

Fra Bestyrelsen :

I anledning af 40 års jubilæum af klubhuset Forchhammersvej 11, afholdes dette Lørdag d. 10 sep. 2016 kl 10:30 for klubbens medlemmer.

Xyl og harmoniske er selvfølgelig velkomne til at deltage.

Af hensyn til traktementet så vil bestyrelsen gerne modtage tilmelding til arrangementet, dette gøres ved at sende en mail til Formand@oz8jyl.dk eller send en SMS til 24457417 ellers ring efter Kl 16:00.

Husk at oplyse call og antal når i tilmelder. Sidste Tilmeldingsdato Mandag 5 sep. 2016, altså næste Mandag

Program

KL.10:30 Mødetidspunkt

KL.11:00 Foredrag ved OZ5HP omkring klubbens historie

Kl. 12:30 Foredrag slut

Kl. 12:30 – 13:00 strække ben pause

Kl. 13:00 OZ8JYL vært med lidt godt til ganen.

KL.15:00 Kaffe og Kage

Kl .17:00 slut

73 Bestyrelsen og på gensyn

Den kommende tid:

forude er Scandinavian Activity Contest [CW | 80-10m]
Begynder: 17. september 2016 14:00
Ender: 18. september 2016 14:00

Hej Alle sammen !

SAC CW og SSB nærmer sig med hastige skridt.
Ind til videre ser jeg kun OZ4CG og OZ8SW som Danske “aktivister” i nogen af de 2 vigtige contester?

How Comes?

Der MÅ være flere der kan hjælpe lille Danmark ud af den her knibe med at
Ålands øerne og/eller Norge har vundet over os hver gang?

Nogen der har kikket på Scandinavian Cup på www.sactest.net for nyelig?
Nogen der har set hvor mange gange Danmark har ligget foran Norge og Ålands øerne?
Du skal helt tilbage til år 2000 og 2001
Hvad værre er, i 2005, 2006 og 2007 samt 2009 og 2014 går det da helt galt.
Da er både Norge OG Ålands øerne foran Danmark !!

Kan vi ikke lave en slags general-mobilisering, hvor hver funktionsduelig radioamatør
kører mindst 250 QSO’er på CW og 250 QSO’er på SSB – og uploader loggen?
Den kan i begge tester klares på en eftermiddag og/eller aften.
Til nøds kan søndag formiddag med en time eller to tages med til hjælp.
Tro mig – du vil synes det er sjovt da det er dig de er på jagt efter
– OG – du hjælper med til at vi kommer for an Norge og Ålands øerne.

Tag fat i … dig selv – og din nabo Radioamatør – og denne så i sin nabo Radioamatør – og så videre …
Lads os mobiliserer! Hver QSO og hver log som Henning OZ1BII kan se komme ind tæller mere end hver enkelt tror.

73’s og God Kamp

Kenneth OZ1IKY

Løst og fast

Biblioteket har modtaget følgende tidsskrifter

FUNK Amateur september 2016, af indhold kan bl.a. nævnes:

– HF-Totonegenerator til intermodulationsmålinger. Efter at have gennemgået prijektet i forrige nummer, er der nu beskrivelse af den praktiske anvendelse , herunder intermodulationsmålinger på sendertrin, og i denne forbindelse de anvendte dæmpningsled.

– Konstruktion af LED-ur med afbrydelsesfri strømforsyning.

– Ladekredsløb til litium-ion akku’s

– Gennemgang og test af Alinco’s DR-735E 2 bånds for VHF og UHF.

– Automatisk antenneomskifter konstruktion til Icom-tranceivere.

– Artikel vedr. minicomputeres vej til amatørradio, herunder Raspberry P og andre typer.

Ovenstående og meget andet interessant stof finder du i bemeldte nummer.

Kenneth Jørgensen OZ2KBJ har sendt repeater redaktionen følgende link til Års Avis, og i denne avis finder du på side 11 en fin artikel om Dansk Kortbølge klub, og dens virke gennem tiden, og dens endeligt med nedlæggelsen i år. Tak til Kenneth og undskyld ventetiden. Hermed det pågældende link: https://issuu.com/ugeavis/docs/ars_20160817

OZ for september måned er snart på trapperne, af indholdet kan nævnes:

-Liv i nok en gammel koger

-Du store kineser – eller starten med baofeng

-Spøgeri i shacket

-Nordisk mesterskab i RPO 2016

-VUS Field-Day

-Referat fra møde med Erhvervsstyrelsen

-Rapport fra HB-mødet august 2016

-Samt alle de faste spalter

-Tillæg: RM 2016

Bladet omdeles ifølge aftale med Post Danmark, mellem den 10. og 14. september.

Biblioteket har bestilt “Practical Electronics for inventors (opfindere)”. Dette værk er på godt 1000 siders lærdom, vejledning, eksempler m.m. og for mig og andre at se, en uundværlig bog I vores bibliotek. Hvis du er I tvivl om noget vedr. Elektronik, så prøv at slå op I denne bog inden du bruger tiden til at lede andre steder. Bogen forventes at tilgå biblioteket snarest.

QST:

Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at der var andre der var i gang med noget lignende, eller blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. så bliver projektet beriget. Du kan jo også have færdiggjort et projekt, som oven i købet virker og som du mener kan have andre amatørers interesse

Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Nogen som ellers har noget til QST?

– OZ5HZ rapporterede fra FD og henviste til referat fra OZ6ADL, som er indsat under pågældende punkt i dagsordenen.

-OZ1JEE henledte opmærksomheden på tilmeldinger til 40 års jubilæet for klubhuset og meddelte at man kunne tilmelde sig arrangementet via indcheckning for rep nyt.

-OZ1FYM gjorde opmærksom på OZ6ADL’s referat.

Afslutning:

Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, I redaktionen, for den videre behandling.

Antal lyttende stationer ved indkald: 32

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.