Repeaternyt 04-12-2017

Dagsorden for udsendelsen repeaternyt.

God aften – det er mandag den 4. december, og dermed Repeaternyt fra EDR Aalborg afdelingen.

Udsendelsen er sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.

Ved mikrofonen og som redaktør for denne udsendelse, er det OZ1EOI

Perioden som er gået

-Onsdag, den 29. november var der klubaften på Forchammersvej. Igen en god aften med et godt fremmøde, og hvad laved vi så – jo, instrumentudvalget havde modtaget de bestilte kasser til de donerede skruer, møtrikker og lignende stumper, så der var noget at kigge på og få orden på. Et medlem havde modtaget en bestilt “luplampe” og den var absolut værd at beundre, både for sin gode belysning og sin gode forstørrelses evne, og ikke mindst den meget stabile opbygning. Et andet medlem havde bygget en magnetisk fluxmåler, som blev demonstreret for os nysgerrige. I værkstedet blev der fyret op under vores (stabilock) målesender/modtager og en ældre tranciever af mærket Kenwood 700 (doneret til afdelingen) blev testet og fundet helt ok, hvorfor den vil blive medtaget på næste auktion. Dog ser det ud til, at den tilhørende mikrofon er fordampet i mellemtiden, men det kan jo være den dukker op igen, hvis det blot var en som ville afprøve den. I HF rummet blev det nyinstallerede udstyrs funktioner i sammenhæng med pc’en afprøvet og fundet OK.

Der var naturligvis også kaffe til de kaffetørstige og god snak over bordene. Så der sker altså noget på klubaftenerne.

Ugen som er igang

-Onsdag, den 6. december kl. 19.00 har vi klubaften, kom og deltag i samværet og find evt. inspiration til nye projekter og en snak herom. Kaffevært, er denne aften, iflg. kalenderen, OZ7OU Kurt.

Den kommende tid

Onsdag, den 13. december kl. 19.00 klubaften og ikke mindst holder vi den traditionelle juleafslutning som starter kl. 19.30, og for alvor får julestemningen til at brede sig. Bestyrelsen byder derfor klubbens medlemmer, YL samt XYL til julestue.

Sædvanen tro, vil der være både æbleskiver, gløgg og amerikansk lotteri, og lur mig om ikke der afslutningsvis vil være en lille auktion. Vi bytter gaver, såfremt du medbringer en ikke elektronikrelateret gave til en værdi af ca. kr. 20,-

På lidt længere sigt

Julen nærmer sig med hastige skridt, så husk der afholdes juletest, se nærmere på EDR.DK.

Løst og fast

-Fra OZ5JBJ Jørn har jeg modtaget:

Hej Repnyt

Jeg har igennem de sidste par år fuldt denne kanal på youtube hvor de amerikanske radioamatører laver en lille video ca engang om ugen med nyheder. De er som oftest ret amerikanske så, tja. Det kan jo være at I kan finde en nyhed engang imellem

https://www.youtube.com/channel/UCHXqPB2Ya0yGTtZtfcO5avQ/videos

Der er vist også en længere udgave i tekstformat. Den har jeg dog aldrig “nået” at kigget på 😉

I denne uges video er der dog noget som jeg tænkte kunne have interesse for os uden for US land

https://youtu.be/_0brSE5fGGw

Den første nyhed er, at NASA i samarbejde med radioamatører aktiverer NASA steder i USA igennem det kommende års tid. NASA on the air.

Nu kan I se, om det er en historie I vil grave videre i.

/Jørgen oz5jbj

Redaktionen har ikke umiddelbart haft tid til et nærmere studie af ovennævnte, men hermed muligheden givet videre til jer som jo også er en medvirkende faktor til at repeaternyt eksisterer, måske I kan finde inspiration heri, til den videre færd I matørernes verden.

-OZ5HZ har sendt følgende indlæg:

GEOMAGNETIC STORM PREDICTED (G2-CLASS): En højhastighedstrøm af solvind nærmer sig jorden, og NOAA-prognoserne siger, at der er 75% chance for polar geomagnetiske storme, når den kommer i de sene timer af december. 4th. Perioder med moderat stærk G2-klasse stormende på december. 4. og 5. kunne sende Northern Lights bølgende over den canadiske grænse og tilliggende amerikanske stater; påvirker kortbølges radio transmissioner ved høje breddegrader; og forvirrer dyrelivet som bruger hjælp af magnetiske signaler til navigation. Besøg Spaceweather.com for mere information og opdateringer.

-Biblioteket:

ARRLs magasin QST er modtaget og findes I biblioteket.

RSGB december nummer af RadCom er også modtaget og fra inholdet kan nævnes:

-den sidste byggesten i tidligere omtalte 160m transceiver, er sendertrinet. Dette er dokumenteret med både billeder og diagrammer for såvel bredbånds driver amplifier og MOSFET power anplifier foruden dertilhørende balun transformmere..

-Magasinet indholder desuden et review af Hilberling HPA-8000B linear amplifier, som er I stand til at producere op til 1 kW output på alle amateur bånd fra 160m til4m. Det er beregnet til brug med Hilberlings PT-8000A transceiver (tidliger review Nov. 2013). Konklusionen er et virkelig høj kvalitet produkt, som kan bruges mange år fremover og med nogle præstationer, som især kombineret med omtalte transceiver er af højeste klasse. Prisen er i England sat til ca. 6000 £, og hvis du gerne vil have tilhørende transceiver, så må du lige hoste op med ca. 12000 £. Så det!!!

-G3UKB Bob Cowdery beskriver i en teknisk artikel (A DIY variable capacitor), hvorledes han har løst det ofte påtrængende problem med en holdbar løsning til kapacitiv afstemning af både små og store loop antenner. Kondensatorens plader er udført af simple aluminiumsplader med god pladeafstand, og disse drives af en motoriseret aktuator, som godt udgangspunkt for automatisering af antennen.

QST:

Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at andre var i gang med noget lignende, eller måske blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. Jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion, som kan have andre amatørers interesse.

Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Nogen som har noget til QST?

-OZ5HZ Finn – meddeler at han og OZ7OU Kurt eksperimenterer med magnetometre, og at hvis der er interesse for dette emne vil han gerne etablere en demo på en klubaften. Kontakt evt. Finn eller Kurt hvis du er interesseret.

-OZ7OU Kurt – har fejlagtigt indkøbt lidt rigeligt PL259 stik til både RG58 og RG213. Har du brug for nogle, kan de erhverves meget billigt hos Kurt.

-OZ5QI Bent – efterlyser 0.75 kvadrat ledning – OZ5HZ henleder opmærksomheden på klubbens beholdning af brugbart styrekabel i kælderen. OZ1ENN tilbyder også hjælp.

-OZ1GJA Torben – meddeler at Rold repeateren trænger til nye forsyninger af penge til drift og leje af antenneplads. Hvis du har lyst til at donere lidt kapital, så vil der være mulighed for overførelse af penge via opslag på Brugtgrej, som beskriver hvorledes det kan finde sted. OZ1KAI Kai vil gerne deltage, men har ønske om at repeateren skiftes til den ny tildelte freq. Torben beklager den manglende flytning og meddeler at det vil blive foranstaltet så snart han er kørende igen i det nye år.

-OZ1GJA Torben – har en nelt ny IPAD m. wifi og 128 GB til salg til amatørvenlig pris, kan kontaktes for nærmere info.

Afslutning:

Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, i redaktionen, for den videre behandling.

Jeg siger tak for I aften og tak for i lyttede med.

Antal stationer ved indcheckning: 40

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.