God aften det er blevet mandag d.8 september 2025 klokken
er blevet 19:00 og det er igen blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren??
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN. Ansvarshavende redaktør for denne udsendelse er OZ6AEV,
navnet er Jan og jeg sender fra OZ8JYL på Forchhammersvej.
Der sendes også ud via Teamspeak i Aalborg-gruppen.
Ugen der gik:
Onsdag d. 3. september var der et fremmøde på en 12-15
personer, nogle gik tidligt.
Der var ikke meget liv i radiorummet men øen er Anguilla er i loggen.
Ugen der kommer:
Der er ordinær klubaften den 10 september kl. 19.00.
Klubben er vært ved gratis kaffe – Hvis der ingen kaffe er på kanden så må du lave den selv.
Tag gerne bestik af situationen og lav kun nødvendig kaffemængde.
Indkommende mails:
Der er ingen indkommende mails i dene uge.
Tidligere mails:
Udflugt med klubben
Vi har fået arrangeret en mulighed for at få en rundvisning på tv2nord i Aabybro Søparken 4 • 9440 Aabybro
det sker den 30-9 kl 19:00
Programmet lyder som følger:
19.00: Velkomst og anekdoter fra TV2 Nords 30-årige historie
19:30: TV2 Nords nyheder på storskærm
19.50: TV2 Nord i dag – flere platforme
20:30: Mød vores værter i studiet og se redaktionen
21:00: Tak for nu
Af hensyn til stationens arbejdsrytme åbnes dørene først kl. 18.45
Flemming Retbøll er dagens vært og fortæller med stor entusiasme anekdoter fra sin tid på TV2 Nord.
Besøget vil (efter aftenens udsendelse) blive indledt med en kort introduktion om TV2 Nord.
Vi afslutter med en rundvisning i bygningen, hvor I bl.a. kan se studie, redigeringsrum, m.m. Varighed ca. 2 timer.
bindende tilmelding senest den 23-9 Til lars_peter@hotmail.com
med venlig hilsen OZ2RMS og bestyrelsen.
Der er planlagt efterårsauktion i klubbens lokaler på Forchhammersvej 11 i Aalborg.
Arrangementet løber af stablen d. 4 oktober kl. 11.00.
Så tjek jeres fjernlager om i har effekter der skal under hammeren.
Flere informationer kommer i repeaternyt, klubbens hjemmeside og formentlig
også på brugtgrej.dk når tiden nærmer sig.
Indlæg:
UFO på vej gennem solsystemet!
I løbet af de seneste måneder har nogle måske stødt ind i
notitser omkring en ufo på vej gennem vores solsystem.
Det er en mild overdrivelse. Ufo’ens type kunne ikke bestemmes
i begyndelsen af observationerne men er nu tættest på at ligne en komet.
Nasa tager den med ro, kometen 3I/ATLAS er langt væk fra jorden og
der er ingen risiko for sammenstød. Betegnelsen 3I/ATLAS henviser til
at det er den tredje interstellar genstand (et objekt uden for vores solsystem)
der er observeret af astronomer. ATLAS er en forkortelse af Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System.
Et system der har til formål at kunne opfange og identificere eventuelle fare for nedslag på jorden.
Systemet består af 4 teleskoper, 2 på Hawai, et i Chile og et i sydafrika. Teleskopet i Chile var det første
til at opdage kometen. ATLAS er udviklet på Hawai og er under kontrol af NASA.
Radioastronomi bruges også til at undersøge kometen og der er ikke opfanget og bekræftet radiosignaler fra
3I/ATLAS. Til undersøgelserne benytter man Allen telescope array ( Benævnt ATA) Et Radioteleskopsystem med 42 antenner (Paraboler. Ø: 6meter) udviklet til at søge
efter radiosignaler for udenjordisk liv. ATA beskriver at der er opfanges naturlig radio emission. Dette kan skyldes kometens koma( hvilket betyder hår)
hermed forstås den gassky som lægger sig omkring kometen som kan give “radiostøj”. Dog kan det ikke siges med sikkerhed, da det kan være støj/emission
fra solvinden der opfanges. Der kan også være interaktion mellem solvinden og kometens koma hvilket giver et forkert billed af selve kometens koma.
Selve kometen er en isklippe, der består af vand, indefrosne gasarter, sten og støvmolekyler.
Termisk stråling fra ladede partikler generere elektromagnetiske svingninger, altså “radiostøj” hvilket er en af de primære årsager til at der kan opfanges radioemission.
En anden vigtig årsag er ikke-termisk stråling fra plasma og støvpartikler.
Undersøgelserne der foretages med radioteleskop kan fortælle om gasarter og ændring af koma,
der kan også bestemmes hvor stor mængde af vand der fordampes fra kometen.
Undersøgelserne der foretages kan bidrage til viden og større forståelse af solsytemmets fortid og udvikling.
Radioemissionen fra 3I/ATLAS er meget genkendelige som værende fra en komet.
En af de hotte frekvenser der generelt anvendes er 1420Mhz hvor radiostøj fra hydrogen-skyer kan opfanges.
Så kommer vi lige ned i på jorden igen – til radioshacket.
Om det er muligt at opfange radiostøjen med vores udstyr, kan jeg ikke finde informationer omkring
men det er muligt med almindeligt HF-radioudstyr at opfange radioemission fra planeten
Jupiter. Det kræver selvfølgelig udendørsantenner man skal lytte mellem 14-38Mhz.
Det bedste område er 18-28Mhz. Det man kan kan høre er planetens solvinde. Så det er også
muligt at få oplevelsen af rummet hjemme i radioshacket.
Mvh. OZ6AEV Jan.
DX info:
OX3LX – Grønland
Bo, OZ1DJJ vil være aktiv OX3LX fra Grønland,
mellem den 4. – 16. september 2025.
Ø-nummer IOTA NA – 018
Han vil operere på HF-båndene og QO – 100 satellit.
QTH – Kangerlussuaq.
QSL via OZ0J.
Direkte QSL:
Jørgen Rømming, Brandelev Stationsvej 9, DK-4700, Næstved, Danmark.
TZ4AM – Mali
Jeff, TZ4AM vil være aktiv igen fra Mali i september – december 2025.
Han arbejder på 80 – 6m båndene.
QSL via KX4R
Direkte QSL:
GREGORY CARTER, 808 PARIS MOUNTAIN ROAD, ROCKMART, GA, 30153, USA.(Georgia)
Hvis du kan li’ at teste dit gear på de højere frekvenser fra 10meter og op i Gigahertz-området
så tjek NRAU’s kalender på internettet da der ofte køres 2 ugentlige tests.
Aktivitetstest i denne uge:
I morgen tirsdag køres der 432Mhz test fra kl 19.00 – 23.00
Torsdag d.11 september køres der 50Mhz test kl. 19.00 – 23.00.
Tjek Nrau.nets kalender for aktivitetstest i skandinavien.
Yderligere info om kommende contest kan findes på:
https://www.contestcalendar.com/
Klubinfo:
OZ5GX
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden
I bunkeren på Sæbygårdsvej 40a, 9300 Sæby
De starter kl. 19:30
OZ7RD
Vores naboer i Randers OZ7RD sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF
repeateren. Det sker tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid.
Næste gang er tirsdag d.16 september 2025 kl. 19:30.
Udsendelsen sendes af OZ5ADX på 145.725Mhz.
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal
det sendes til nyheder@oz7rd.dk.
Deadline er Tirsdag aften kl 18:00
Tjek OZ7RD’s kalender for arrangementer, den findes på deres hjemmeside https://www.oz7rd.dk/
Så er vi kommet til QST:
QST dækker over køb, salg og bytte. Det kan også være du har et projekt du gerne vil dele med os andre.
Eller en meddelelse du ikke vil brænde inde med.
Er der nogen der har noget til QST i aften?
Afslutning:
Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt er mandag d.15 september og her er det OZ2RMS Lars der er ansvarshavende redaktør og oplæser.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer vil jeg lige minde om:
HAR DU VÆRET I KLUBBEN SÅ HUSK AT LUKKE VINDUER OG DØRE SAMT SLUKKE LYSET.
Jeg starter med at høre om der er nogle OZ 7 stationer.
Hvis du ikke kom med under første indcheckning så har du muligheden nu, uanset præfix.
Der var 26 stationer der tjekkede ind.
73 og på genhør fra OZ6AEV.
Repeateren er fri.