God aften Det er blevet mandag D. 30 september 2024 klokken er blevet
19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A. Der sendes også ud
på Teamspeak og ASR Netværket i Aalborg gruppen.
I studiet er det OZ9CB ved mikrofonen.
Praktisk oplysning omkring vores Kaffe udvalg
Kære alle
Som det blev besluttet på vores GF i August 2024, så blev kaffeudvalget
nedlagt ,da der manglede opbakning til opgaven med at hjælpe hindanden
med at holde det kørende i en passende turnus.
Det betyder at hvis medlemmerne ønsker kaffe så finder i selv ud af at få
startet kaffemaskinen op på en klubaften
og i sørger selv for at få ryddet op.
Klubben giver kaffen, Den er gratis !
Hvis der ønskes brød til kaffen så arrangeres det selv af medlemmerne og
udgiften hertil afregnes mellem medlemmerne og ikke af klubben.
Hvis dette ikke er en farbar vej, så må der indkomme forslag til at
kaffeudvalget skal genopstå ved GF i 2025.
Mvh Bestyrelsen
Indkomne mails.
Ang. certifikatkurset, med opstart Mandag d. 7 Oktober.
Da tilslutningen til certifikat kursus ikke har opnået 8 deltagere så er det
aflyst.
Der arbejdes på at få sat en dato i foråret 2025
Mvh Bjarne.
Og Jan OZ6AEV skriver:
Nu på tirsdag 1. oktober, 19:00 – 23:00
Der køres 2 meter test på 144.200mhz usb
i EDR-regi.
**********************************
Fra Lars-Peter Friborg
Her er lidt info hvis man kunne syntes det er spændende at kigge på
stjerner nordlys og andre fænomener på himmelen
Fra ca. midten af oktober, får vi en gæst på den vestlige aftenhimmel.
Dette sker, når kometen A3 Tsuchinshan-ATLAS (Atlas) kommer på
besøg i sin bane på vej ud af solsystemet.
Atlas blev reelt allerede opdaget i december 2022, men først i januar
2023, blev den genopdaget via et asteroide overvågningssystem i
Sydafrika. På dette tidspunkt befandt kometen sig mere end én mia km
fra jorden. I tråd med hvad der er kutyme på området, har kometen
efterfølgende fået sit navn efter begge de observatorier der opdagede den.
På tidspunktet for kometens opdagelse, havde den en synlighed på
magnitude skalaen på 19,6, hvilket er meget svagt. Magnitude skalaen
anvendes til at beskrive stjerners ”synlighed” og går fra +40 (potentielt højere)
til – 30. Skalaen er dog omvendt, så en lavere værdi = højere lysstyrke.
Hvis vi starter med solen, har den på denne skala en styrke på ca. -27. Venus ligger
på ca. -3,5. Dette svarer til en lysstyrke, der er næsten 9 mia. x svagere end solens,
for hvert tal skalatrin betyder en lysstyrke, der er 2,5x kraftigere. 2 trin bliver
dermed 6,5x (altså 2,5 x 2,5 osv.).
Kigger vi på Atlas, er den lige nu en relativt kraftig komet med en styrke på omkring
+3,2. Sammenlignet med Neowise, der var synlig i sensommeren 2020 med en
magnitude på omkring 2, er dette dog en del svagere, men synlig nok til allerede at
kunne fanges på både billeder og med det blotte øje – Endnu dog kun på den sydlige
halvkugle. Fra omkring midten af oktober og måneden ud, vil den dog være at finde
på vores aftenhimlen i en vestlig retning. Den starter ret lavt, men bevæger sig fra
omkring 20:30 gradvist højere på himlen i takt med at den samtidig bevæger sig
længere væk fra solsystemet – nærmest på tværs af planeternes baner.
Det er endnu for tidligt at vurdere præcist hvor tydelig Atlas ender med at blive. De
nuværende prognoser har varieret en del, for oprindeligt var den spået til at blive
en -3 magnitude (på niveau med Mars), men lige nu peger prognosen på et niveau
på linje med eller lidt svagere end Mizar (M2)– en stjerne der er nem at finde, for
det er den midterste stjerne i vognstangen af Karlsvognen (2. stjerne fra venstre).
Som det ses af vedlagte billede, går der endnu omkring 3 ugers tid, før den når så
langt rundt om solen i sin bane, at den rigtigt kommer ”tæt på”. Fra omkring 15.
oktober bevæger den sig over horisonten fra kl. 20:30 og bare få dage senere, står
den så højt, at den bør være tydelig nok til, at man kan fange den på aftenhimlen.
Mælkevejen befinder sig hér stadigt lidt længere mod syd og der er ikke større
stjerner, der kan forstyrre.
(Med rette udstyr, kan man være heldig at fange kometen over den vestlige horisont
fra 17. okt. i timerne efter solnedgang – måske endda med Mælkevejen stående til
venstre)
Når Atlas bliver ”synlig nok”, befinder den sig samtidig ca. nogenlunde midt mellem
solen og jorden. Påvirkningen fra solens varme, kan forventes at spille en rolle, idet
spredningen af ionhalen væk fra kometen. Halen er her i midten af september kun
få grader bred, men måske er vi heldige at både magnitude og hale vokser lidt i de
kommende uger.
(Kometers adfærd er lidt svær at forudse. De består mestendels af “rumgrus”
bestående af “småsten” og støv, der er bundet sammen af vand (is), frossen CO2,
CO, Metan og Ammoniak, der i takt med at de bevæger sig i deres bane omkring
solen, delvist kan fordampe. Nogle kometer overlever ikke denne rejse, mens andre
bevæger sig i baner tilbage mod Kuiper bæltet mellem Mars og Jupiter, eller endnu
længere væk mod Oort-skyen i det yderste af solsystemet. Her tiltrækker de på ny
partikler (vokser), indtil de når en masse, der atter bringer dem tilbage mod solen.
ATLAS er en ny komet, så derfor kender man endnu ikke dens evne til at overleve
kontakten med det indre solsystem.)
*************************************
Der er kommet Input fra EDR kalenderen for danske radioamatører.
Nabo nyt
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers
VHF repeateren
og det sker Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid
Så Husk at tune ind på 145.725Mhz og lyt med.
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så
skal det sendes til nyheder(at)oz7rd.dk.
Og deres deadline er tirsdag aften kl 18:00 så de har en chance for at få det
med i deres manuskript til om aftenen.
*****************************
Også lige et slag for vores naboer i Nord, OZ5GX i Sæby.
De holder klub aften 1. og 3. onsdag i hver måned kl. 19.30
og det foregår i bunkeren på Sæbygårdvej 40a, 9300 Sæby.
Ugen der er gået siden sidste nyhedsoplæsning:
I Onsdags var der klubaften. Jeg var ikke tilstede, men der har sikkert været
en masse snak ved bordene.
Og i lørdags var der certifikat prøve, så det bliver spændende at høre hvor
mange nye amatøre der dukker op på båndene.
Der var en 11 -12 stykker oppe til prøve, og det var glade ansigter der forlod
klubben, så det er sikkert gået godt.
Ved samme lejlighed viste Søren OZ4SKK, mig rundt i radiorummet. Og alt skulle virke og være opdateret og i køreklar stand. Det gælde både HF,VHF og UHF samt PA trin
og rotor og ikke mindst computeren.
UGEN DER KOMMER:
Der er klubaften igen på onsdag d.2/10.
Og Lørdag d. 5 Oktober afholder
EDR Aalborg som sædvanligt Efterårs auktion..
Den vil blive afholdt i klubbens lokaler på Forchhammersvej 11 9000 Aalborg.
Og her kan du helt sikkert finde noget, du ikke vidste at du manglede
Alle er velkomne til at deltage, og har du noget grej du vil have under
hammeren, så mød op på et af de nævnte tidspunkter for indlevering.
Der vil være mulighed for indlevering af grej som skal under hammeren
Fredag d.4 Okt. mellem kl. 18:00 og 19:30
Der vil også være mulighed for indlevering af grej
Lørdag 5 Okt. mellem kl. 9:30 og 10.30.
Gennemsyn kan foregå i perioden Kl. 9:30 til Kl. 11:00 Lørdag
Selve auktionen starter kl.11:00 og vil slutte når det sidste grej er solgt.
Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt
råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle
os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en
dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST?
Afsluttende:
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være
medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal
indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer
eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis
ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl.
18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
og har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god
ide at notere KØRES FRA D.D .. TIL OG MED D.D ..
Næste repeaternyt kommer mandag den 7 Oktober kl. 1900, og denne dag
er det OZ6AEV Jan, der efter kalenderen er ved mikrofonen som oplæser
for udsendelsen.
Så vil jeg gå til indkald af lyttende stationer,
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0 stationer med i dag
73 og fortsat god aften fra OZ9CB
Repeateren er fri
Der var 31 Stationer der tjekkede ind efter.