Repeaternyt d. 19/6-2023

God aften det er blevet mandag d.19 Juni 2023 klokken er blevet 19:00 og det er igen
blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN.
ansvarshavende for udsendelsen og ved mikrofonen er OZ6AEV
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren??

Ugen der gik:

Onsdag d. 14 juni var der almindelig klubaften.
Trods det at OZ7ZW Jimmi ikke mødte op til vagten,
var klubben åben klokken 19.00.

OZ7OU Kurt Poulsen, havde samlet en mindre gruppe til møde
vedr. Tiny sa spectrumanalyzer og hans kommende planer. Jeg kender ikke yderligere til dette.  Jeg formoder at Kurt selv orientere enten pr. mail eller under QST.
Under mit besøg i klubben fandt jeg ro i klubbens sofagruppe ved biblioteket. Her var fyldt op og stemningen var ren afslappning. udover det mere almene blev der også snakket
baluns og EFW, Longwire antenner.

Senere var jeg en tur i klubbens byggelokale, hvor jeg fik en snak om klubbens
måleudstyr. Alt fra Digital storage scopes kontra analog oscilloscoper og gamle omskiftere
på vintage udstyr blev bragt på banen. Selvom teknikken er i højsædet
hos EDR-Aalborg, synes jeg også at man får et indtryk af en vekslende harmoni.

Radiorummet i klubben stod åbent men det var ikke her man kunne
finde medlemmerne denne onsdag aften. Stationerne står til fri afbenyttelse.
Det drejer sig om henholdsvis Icom IC-7300 til HF-båndende og
Icom IC-9700 til VHF/UHF. Der er både retningsantenner og rundstrålende
antenner at koble på stationerne. Det kræver selvfølgelig et gyldigt radiocertifikat
at benytte klubbens sendeudstyr.

Ugen der kommer:
Onsdag d. 21 juni er der almindelig klubaften
og næstsidste klubaften inden sommerferien.
OZ1KAI er vært denne aften og åbener klokken
19.00 Forchhammersvej 11 i Aalborg.

Så til det lidt mere alvorlige:
Klubbens medlemmer indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling, opslaget lyder som følgende.:

Til E.D.R. Aalborg afdelingens medlemmer.Du indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i
E. D. R. Aalborg afdeling, Forchhammersvej 11, 9000 Aalborg
Onsdag den 28. juni 2023 klokken 19:30

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
3. Fremlæggelse og godkendelse af budget
4. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne
Sekretæren.
OZ7SH Steen Hovaldt

Indkommende mail:

Jeg modtog mail fra bestyrelsen vedr. ekstraordinær
generalforsamling – Jeg har orienteret vedr, dette.

Jeg modtog mail fra klubbens foredragsudvalg.

De fremsender et forvarsel på arrangement vedr. rundvisning.
Nemlig i Regan vest – Den tidligere hemmelige atomsikrede bunker i Rold skov.
Arrangementet er dog først til næste år, altså i 2024.
Klubben vil være vært med en Sandwich og øl/vand samt rundturen.
Lidt praktisk info: Rundvisningen egner sig ikke til gangbesværede personer
der benytter hjælpemidler som rullatorer eller kørestole. Turen i selve bunkeren
varer halvanden time og der er ikke mulighed for hvilepauser undervejs.
Regan vest kort fortalt:
Regeringsanlæg vest er en bunker der stod færdig i 1969. Den blev bygget 60 meter
under jorden for at kunne modstå trykbølge og stråling fra kraftige atomvåben.
Formålet med bunkeren er at kunne tilbyde dele af regeringen og kongehuset husly
under en Atomkrig. Bunkeren var både beskyttelserum og arbejdsplads i tilfælde af krig,
således regeringen kunne arbejde videre både under og efter atomangreb.
Bunkeren har hørt til under beredskabet men udgik i 2012 og er herefter afklassificeret.
Dvs. den ikke længere er hemmelig.
Mere info vedr. regan vest kan findes på wikipedia eller det er muligt at læse
bogen Danmarks dybeste hemmelighed.
skrevet af Karsten Pedersen og Poul Holt Pedersen.

Jeg fik også mail fra Formanden for Randers-afdelingen

Invitationer fra vores naboer i syd:
OZ7RD invitere medlemmer samt deres partner til sommer afslutning.
onsdag d. 21. juni kl. 18.00

På Adressen:
Kransmarksvej 2, Hem, 9550 Mariager

Vi mødes hos Henrik OZ7HDS
som vil tænde op i grillen så vi kan hygge i fællesskab lige før vi går på sommerferie.
Medbring selv kød til grillen samt drikkevarer.
Alle deltagere er velkommen til at tage egen radio og antenne med (Kote 85). Medbring campingborde og stole.
Parkering:
Der kan parkeres på gårdspladsen eller i græs rabatten.
Program:
18.00 Vi mødes og dem de har udstyr med stiller op, og ellers gælder det om at få en hyggelig aften
sammen.
For mere information:
Kig på hjemmeside eller Facebook-gruppen.
Lyt til Repeater Nyt hver tirsdag i lige uger kl. 19.30 på VHF repeateren.

Med venlig hilsen
OZ7RD – bestyrrelsen
Randers-afdelingen indvitere også til markedsdag (For alle)
Lørdag d. 24 juni kl. 10.00-14.00
arrangementet foregår i Vandtårnet
Hobrovej 84A i Randers.
Kom og vær med til marked. Har du noget du vil sælge så tag det med. Du kan sælge fra dit
bagagerum eller tage et lille bord med. Vi har et begrænset antal borde til rådighed.
Lidt praktisk info vedr. parkering.
Det tilrådes at parkere i modsatte side af vejen i forhold til Tårnet
Program:
Klokken 10.00 : Vi mødes og dem de har ting med stiller op.

OZ5GX
Sæby afdelingen holder Klubaften den første og
tredje onsdag i måneden kl. 19:30 i Bunkeren der ligger på Sæby Gårdsvej 40A, 9300 Sæby.
Sidste klubaften før sommerferien er d. 21 juni.


Jeg har lidt info vedr. qso-teknik og repeaternyt.
Så der ikke drages tvivl om punktet QST.

QST giver medlyttende stationer mulighed for
at sende informationer eller annoncering ift.
Køb/salg.

QST er ikke til at fortage opkald eller etablering af QSO

Ønsker man ordet under QST er det blot at sige sit kaldesignal,
så får du en bekræftigelse på at ordet er dit.
Hvis der er tale om køb/salg, gives der mulighed for at der kan udveksles
tlf-nummer eller mail parterne imellem.
Pris ift. køb, salg, bytte ønskes ikke annonceret under repeaternyt.
På denne måde kan vi sikre os en nogenlunde gnidningsfri og fortløbende
udsendelse.

(Jeg går over til punktet qst)
Er der nogen der har noget til QST?

OZ7OU
På sidste møde fortalte jeg lidt om en vejledning til brugen af tiny sa ultra.
Hvis man ønsker denne vejledning og dokumentation, kan i få den på mail
ved at kontakte mig på: kurt@hamcom.dk

OZ8VO oplyser at der er aktivitetstest på 23cm imorgen tirsdag d. 20 juni
Så få støvsuget udstyret af og kom igang!
Der forsøges også med 2,4ghz.

Afslutning:

Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til
repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være
sikker på at få det med i mandagens udsendelse.

Næste og sidste repeaternyt før sommerferien er mandag d.26 juni kl 19.00
Hvor OZ2RMS Lars er ansvarshavende.

Jeg går over til punktet der hedder indkald af lyttende stationer:
Og jeg starter med at høre om der er nogle OZ 0 stationer.

Hvis du ikke kom med under første indcheckning så har du muligheden nu,
uanset præfix.

Der var 29 stationer der tjekkede ind.

73 og på genhør fra OZ6AEV.
Repeateren er fri.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.