Repeaternyt d. 17/02-2025

God aften det er blevet mandag d. 17 februar 2025 klokken er blevet 19:00
og det er igen blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Jeg starter lige med at høre om jeg kommer over repeateren??

Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via oz8jyl/a
Der sendes også ud via Teamspeak via asr netværket i Aalborg-gruppen.

Ansvarshavende for denne udsendelse og i studiet er OZ2RMS

Ugen der gik:
Onsdag d. 12. februar var der vanen tro klubaften sikkert med en masse snak rundt om i
huset

Ugen der kommer og lidt til
På Onsdag den 19 februar kl. 1900 er der igen klubaften i lokalerne få Forchhammersvej
11 9000 Aalborg.
Det lader til at foredrags udvalget har lagt sig lidt mere i selen så
Denne aften er der varslet et foredrag af
Leif Fuglsang Tidligere major i Flyvevåbnet og flyveleder
Fortæller om ”Flyvevåbnets sorte lørdag.”
Og det starter kl 19:30
Det er jo dejligt at der sker lidt mere i klubben nu udover kaffe og snak.

Tiden nærmer sig også til klubbens årlige generalforsamling det sker onsdag den 12 marts
2025 kl 19:30 i klubbens lokaler
Der ligger en mail fra bestyrelsen i den sammenhæng der lyder som følgende
Vores nuværende kasserer genopstiller ikke til den kommende generalforsamling i 2025,
og derfor er der brug for nye kræfter til posten.

Gerne en med flair for tal og forståelse for regnskab.
Den nødvendige oplæring vil naturligvis blive tilbudt.
Situationen er ganske alvorlig: Hvis ikke posten bliver besat, er det i sidste ende klubbens
eksistens der er på spil..
Kontakt gerne bestyrelsen i dag hvis du er interesseret i at høre mere om opgaven.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Byggeprojekter:
Klubben har tilbud om at deltage i 2 byggeprojekter
Det ene projekt er den velkendte MD5 modtager fra Bensøe print.
Det næste projekt der tilbydes er (tr)uSDX en QRP-transceiver
der kan sende 5watt allmode fra 80 til 20 meter. Det ser ikke ud til
at være meget montagearbejde i dette projekt – men kom og hør om denne
populærer lille sender der faktisk kan række ud.
Der er tilmeldingsseddler i byggelokalet.
Skal projekterne realiseres skal i altså tilmelde jer, formanden samler op på det
sidst i februar.

OZ5GX
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden
I bunkeren på Sæby gårdsvej 40a 9300 Sæby
De starter kl. 19:30

OZ7RD
De holder klubaften og det foregår onsdag aften kl 19:00 klubaften i det gamle vandtårn på
Hobrovej 89A i Randers

OZ7RD sender repeaternyt ud på 145.725Mhz som er Randers vhf repeaterens frekvens
og det sker tirsdage i lige uger kl 19:30 og det er næste gang i morgen 18-2-2025 så tune
ind og lyt med.

Og skulle i have noget i gerne vil have med i deres udsendelse så send en mail til
nyheder@oz7rd.dk
Det skal ske senest mandagen før inden kl. 18:00 så de lige har en chance for at få det
med i udsendelsen

Indkommende mails:
der er kommet et par nye datoer for licens prøver hvis nogen ønsker ny eller opgraderet
eksisterende
den 6. marts 2025 kl. 18.00 i EDR Hurup Thy·         
den 29. marts 2025 kl. 12.00 i EDR Aalborg·         
den 3. april 2025 kl. 19.00 i EDR Silkeborg·         
den 24. april 2025 kl. 19.30 i EDR Skanderborg·         
den 22. maj 2025 kl. 19.00 i EDR Frederikssund
tilmelding sker via energistyrelsens hjemmeside og skal ske senest 14 dage før prøven

DX info:
Jan OZ6AEV
Har snuset lidt DX spots op så der er lidt og gå i gang med de lyder som følgende
OX3LX – Grønland
Bo vil være aktiv fra Grønland som OX3LX
i perioden d. 25 februar – 14 marts. 2025
Han er aktiv på HF-båndene og QO 100 satellit.
IOTA nummer er NA-018.

QSL:
via OZ0J
Direkte QSL:
Jørgen Rømming, Brandelev Stationsvej 9, DK-4700, Næstved, Denmark.
VK9XU – Christmas island
VK9XU er aktiv i perioden d. 18 februar – 4 marts.
Teamet består af tyske operatører og de er aktive på:
160 – 6m, CW, SSB, RTTY, FT8, FT4.
Øen ligger cirka 500 km sydvest fra Indonesien, i
det Indiske Ocean.
IOTA nummer OC – 002
QSL via DL2AWG, ClubLog, LOTW.

4S7SPG – Sri Lanka
Polsk team vil være aktiv fra Sri Lanka som 4S7SPG i løbet af:
17. februar til 1. marts 2025.
QRV på 80-10m; CW, SSB, FT8 & RTTY.
QSL via SP6CIK.

Info vedr. Grimeton radiostation.

Radiostationen i Grimeton ved Varberg på den svenske sydvestkyst udgjorde sammen
med 20 andre systemer af denne type et globalt radionetværk fra 1925 og frem. I dag er
det den eneste overlevende og fungerende langbølgesender med alt udstyr fra 1920’erne.
Stations sendefrekvens var helt nede på 17.2khz.
Der er en film om radiostationens historie og funktion.
https://dxnews.com/grimeton/
Jan har lovet at poste et link i klubbens facebook gruppe lige efter denne udsendelse så
hvis ikke i har hørt om grimmeton før så gå ind og lur det er en ret så interessant opstilling
og også et oplagt mål at besøge hvis man kommer på de kanter

Så er vi kommet til QST:
Og QST dækker over køb, salg og bytte og emner der hører til under eventuelt Det kan
også være du har et projekt du gerne vil
dele med os andre. Eller en meddelelse du ikke vil brænde inde med.
Er der nogen der har noget til QST i aften?

OZ1KAI søger en icom ic 910H

Afslutning:
Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til
repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være
sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Vi er tilbage igen på næste mandag den 24 februar og her er det efter planen OZ8Y
Steffen der
Der er ansvarshavende redaktør og oplæser.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer,
vil jeg lige minde om
HAR DU VÆRET I KLUBBEN SÅ HUSK AT LUKKE VINDUER OG DØRE SAMT SLUKKE
LYSET.
Jeg starter med at høre om der er nogle OZ 1 stationer.
Hvis du ikke kom med i første omgang, så har du muligheden nu,
uanset præ fix.
73 og på genhør fra OZ2RMS
Repeateren er fri.

Der var 33 stationer der tjekkede ind efter udsendelsen

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.