God aften der er blevet mandag d 1 Maj 2023 klokken er blevet 19:00 og det er igen blevet
tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
ansvarshavende for udsendelsen og ved mikrofonen er OZ2RMS,
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?
Ugen der gik:
I onsdags var der vanen tro klubaften i klubbens lokaler på Forchhammersvej 11.
Der var et flot fremmøde og snakken gik lystigt både i værkstedet og i foredragslokalet.
Jeg så også at der landede mindst et nyt magasin i biblioteket så der er lidt nyt læsestof
der også.
Ugen der kommer og lidt til:
På onsdag kl. 19:00 er der atter klubaften i klubbens lokaler på Forchhammersvej 11 i
Aalborg.
Denne uges kaffe kage mester er efter kalenderen OZ9SH.
Torsdag den 18 maj, det er tilfældigvis også Kristi Himmelfarts dag, der afholder EDR
Silkeborg afdelingen, deres årlige bagagerums trailer loppemarked.
Det foregår ved deres klublokaler på industrivej i Them, så sæt kryds i kalenderen og
ta’ en tur derned, det plejer at være en hyggelig dag med et rend sammen fra nær og
fjern.
Og med de lidt længere briller på kan jeg informere om at Fieldday 2023 også nærmer sig.
Det sker den 2-3 september og igen i år har vi fået lov og låne pladsen ved
vindsurferklubben i Nørresundby. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu hvis det har jeres
interesse.
Indkommende mail: der har været stille på mailen i denne uge
QSL formidlingen
Jeg har ikke hørt fra QSL formidlingen i denne uge, men jeg tvivler på at alle kort
er blevet afhentet siden sidst. Så en kraftig opfordring herfra om at få dem afhentet og gider man ikke slæbe dem hjem, så få dem fisket ud og smidt i skraldespanden. Og så bør man nok overveje om man gider bruge formidlingen hvis ikke man samler sine kort sammen og får sendt nogen retur.
Der sidder jo nok nogen ude i den store verden og venter på at få et retur.
OZ7RD
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF
repeateren og det sker tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid så det er næste gang i morgen
den 02-05-2023.
Så tune ind på 145.725Mhz og lyt med
Og har man noget man gerne vil have med i deres repeaternyt udsendelse så skal det
sendes til nyheder@oz7rd.dk.
Og deres deadline er tirsdag aften kl 1800 så de lige har en chance for at få det med i
deres manuskript til om aftenen
Og OZ7RD holder klubaften hver onsdag i det gamle vandtårn på Hobrovej i Randers de
starter kl.19:00 så kig forbi hvis i skulle ha lyst der er kaffe på kanden og kolde drikkevarer
i køleskabet til amatør venlige priser og det plejer også og være muligt at købe et stykke
kage eller en skive franskbrød med en eller anden slags pålæg på
OZ5GX
Vores naboer nord på nemlig Sæby afdelingen OZ5GX holder Klubaften den første og
tredje onsdag i måneden kl. 19:30 i Bunkeren der ligger på Sæby gårdsvej 40a
9300 Sæby
Så er vi kommet til QST:
Og QST dækker over køb, salg og bytte det kan også være du har et projekt du gerne vil
dele med os andre. Eller en meddelelse du ikke vil brænde inde med
Er der nogen der har noget til QST i aften?
Afslutning:
Husk i kan selv bidrage med indholdet til vores repeaternyt, i skal blot sende indholdet til
repred@oz8jyl.dk
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Deadline for indlæg til repeaternyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være
sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt udsendelse bliver på mandag 08-05-2023 kl. 19:00 og denne dag er
det efter kalenderen Steffen OZ8Y der er ved roret for udsendelsen
Og jeg går over til punktet der hedder indkald af lyttende stationer:
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ3 stationer med i dag
Jeg vil sige tak for god ro og orden
73 og på genhør fra OZ2RMS
Repeateren er fri
Der var 29 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen