Repeaternyt 31-05-2021

God aften der er blevet mandag d. 31 maj-2021 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
I studiet er det OZ8Y, Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?

Ugen der gik:
Der har været afholdt den længe ventede licens prøve i lørdags d. 29-5-2021. Mere om dette i de indkomne mails.

Indkomne mails.

Følgende 2 mails er kommet fra bestyrelsen:

Hej Alle

Så blev den længe ventede prøve afholdt i Tech College lokaler i Nørre Sundby

Der var 34 navngivne personer på listen

Der mødte 27 mand op, hvoraf en var kørestols bruger, nævnte kørestols bruger var ikke mulig at få op på 1 sal.

Men vi klarede prøven ved at vi slæbe et bord ned så prøven kunne afholdes på parkeringspladsen.

Vi startede prøven kl 10:07 for vente på de sidste som ikke var mødt, men 10:15 dukkede en mere op som blev afvist da prøven var startet.

Det bliver spændene at høre hvor mange der har fået noget med hjem.

Alt i alt en god dag,

Tak til Michael Hummelgaard fra Tech College for at lægge lokaler til samt tak til

OZ7SH – OZ2CP – OZ8Y – OZ3HRO og OZ7QQ for hjælpen med at få det hele til at løbe af staben.

Vy 73 de oz1jee

——————————————————————————————————-

Hej Alle

Bestyrelsen har truffet den beslutning at klubben holdes lukket til efter sommerferien.

Bagrunden for beslutningen er at vi har 3 uger tilbage inden sommerferien, og hvis vi venter er en større del af klubbens medlemmer blevet vaccineret.

Vi er så tæt på målet og vi kan lige så godt tage de sidste 3 uger med og forhåbentligt starte op med fuld skrue efter sommerferien.

Hvis alt går vel og samfundet bliver mere åbent, så er det nok også meget mere sandsynligt at vi kan afholde GF i August.

Bestyrelsen ønsker jer alle en god sommer og vi mødes i August.

  

Ugen der kommer og lidt til:

 Vejret er jo begyndt at blive rigtig godt og der har været nogle gode forhold på b.la. 2m i dag og 4 & 6m er også godt på vej op.

Jeg har personligt haft SSB & FT8 QSO på 2m til England, Holland, Norge og Sverige, og endnu længere væk på 6m.

Så kom ud i naturen, nyd det gode vejr og få kørt en masse radio.

 

Der sker mange sjove fænomener på disse bånd.

Onsdag d. 26/5 blev jeg ringet op af OZ1KAI at han havde lige hørt mig køre en Lettisk station på 20m, men han kunne ikke kalde mig op. Vi prøvede så imens vi hang i tlf. og han kunne fortsat fint høre mig, men ikke modsat. Oz1KAI var på camping små 20km her fra mit QTH.  

 

Så er vi kommet til QST:

Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).

Er der nogen der har noget til QST?

 

Afsluttende:

Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.

Næste repeaternyt kommer mandag den 7 juni 2021 kl. 1900, og denne dag er det OZ7ZW Jimmy der er ved roret for udsendelsen.

 

Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om

HAR DU VÆRET I KLUBBEN SÅ HUSK OG LUKKE VINDUER OG DØRE SAMT SLUKKE LYSET.

Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0 stationer med i dag

73 og fortsat god aften fra OZ8Y.

Repeateren er fri

Der var 44 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.