Repeaternyt 30-05-2016

God aften her kommer EDR Aalborgafdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via oz8jyl /A.

Det er OZ1FYM der er ansvarshavende og er ved Micen.
Ugen der gik:

Onsdag var der klubaften.

Der var stor aktivitet på målepladsen i byggelokalet, bl.a. blev der målt på oz1ks strømforsyning.

OZ5HZ Finn havde repareret vores store strømforsyningstester, jeg hørte ikke den endelige konklusion på testen, men jeg tror at Kenneth ved noget mere om hvad en ordentlig strømforsyning skal levere.

I radiorummet testede OZ4DX Rudy vores HF station og kørte som sædvanlig lidt CW.

I foredragsrummet viste OZ5HP  en film fra You-Tube omhandlende en DX ekspedition fra en ø i VK8 området.

Kaffevagten havde OZ1KAI, så der blev serveret hjemmebagt KAI kage, som var absolut velsmagende.

Ugen der kommer :

Onsdag den 1 juni kl.19 er der alm. klubaften.

OZ7OU Kurt vil holde et mini foredrag denne aften (normalt varer det et kvarter) Dog skal nævnes at iflg. Kurt er længden på et minut ca.150 sekunder.

Kaffevagten OZ1FYM Bjarne.

Løst og fast :

I forlængelse af omtalen af vores strømforsyningstester vil jeg gerne komme med lid reklame for vores byggelokale.

Til orientering til de medlemmer, som ikke besøger klubben så ofte, eller de radioamatører som måske overvejer et medlemskab, vil jeg gerne præsentere hvad byggelokalet kan tilbyde.

Vi har en komplet målestand, som kan fortælle dig en del om i hvad stand din radio er. Vi har oscilloskop, spektrumanalyzer,  div.universalmeter, laboratoriestrømforsyninger, antenneanalyzer til både HF-VHF,samt UHF.

Af værktøj har vi  crimptænger som passer til de fleste typer stik samt tang til stik for lankabler.

Skal du have fremstillet et print er der også mulighed for dette.

 

Jeg vil gerne gentage en del mailen som OZ5HZ Finn havde med i sidste repeaternyt

Certifikater til radioamatører
EDR Sæby Afdeling den 11. juni 2016 kl. 10.00
(fristen for tilmelding er overskredet men jeg vil alligevel bringe den sidste del af Finns mail)   Har du lyst til at få en snak og løse et par opgave sæt inden 11. juni, så skriv tilbage til mig. Vi kan mødes tirsdag eller torsdag aften på Forchhammersvej 11, 9000 Aalborg. Mangler du bogen “Vejen til sendetilladelsen” 150 kr. eller det blå hæfte “I luften med operatørlicensen – D-licens” 30 kr. , så skriv til mig, jeg har begge liggende på lager.

Vil du deltage i et længere kursus forløb inden prøven, så skriv til mig eller tilmeld dig til kursus via klubbens hjemmeside.

Min mail adresse er:  OZ5HZ@AHG.DK

 

Husk at det er ved at være sidste udkald med hensyn til at få postet kuverten med stemmeseddelen til EDR valg. Stemmesedlen skal være stemmeudvalget i hænde 1. juni.

Da Nordjylland er godt repræsenteret til valget, ville det glæde mig at vi kunne mønstre den højeste stemmeprocent af regionerne.

Fra redaktionen vil vi gerne ønske vores kandidater et godt valg.

Nyt fra EDR :

Fortæl om dine eksperimenter
og vind et års kontingent til EDR!

For at anspore nogle flere til at dele deres erfaringer med OZs læsere sætter vi
et års kontingent til EDR på højkant:

Skriv en teknisk artikel til OZ og send den til teknisk redaktør senest d. 31. august 2016.
Mærk artiklen: Konkurrence artikel.

OZs redaktion nominerer de tre bedste artikler, og Hovedbestyrelsen udvælger blandt disse den,
der præmieres med et års kontingent.

Det, vi søger, er simpelt hen beskrivelser af det, du går og roder med, hvad enten det er en simpel diodeprobe,
et PA-trin med 100 transistorer eller en arduino styret transceiver.

Du må gerne søge inspiration i f.eks. andre artikler.
Det eneste krav er, at du har bygget og eksperimenteret med et stykke elektronik, og at du har sat dit eget præg på konstruktionen.
En oversættelse eller en artikel, hvor brugen af et stykke elektronik blot beskrives vil ikke blive nomineret (men vi trykker også gerne sådanne artikler).
Har du efterbygget et diagram og gjort dine egne erfaringer eller brugt en ”byggeklods” og bygget den sammen med andet elektronik f.eks. en Arduino og skrevet ny software, så opfylder artiklen også betingelserne for at opnå nominering.

Redaktionen forbeholder sig ret til ikke at nominere nogen artikel, hvis det skønnes, at ingen af de indsendte bidrag opfylder kriterier for nominering.

Alle indsendte artikler skal overholde de almindelige regler bl.a. vedrørende copyright mv. og bliver på sædvanlig vis gennemgået af teknisk redaktør og efterfølgende bragt i OZ.
Se vejledning til forfattere på EDRs hjemmeside

Der udbetales sædvanligt forfatterhonorar.

(Læs mere på hjemmesiden EDR.dk)

 

QST:

 

OZ8PX Stig søger hjælp til at at reparere sin Cannon printer type FC-5. Der er problemer med gummi tromlen.

OZ5HZ Finn meddelte at han ville kontakte de personer som havde vist interesse for teknisk kursus i afdelingen.

 

Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.

Hvis du har noget at bidrage med, som du mener, kan have almen interesse er du velkommen til at sende det til repred@oz8jyl.dk så skal undertegnede eller den amatør der kører udsendelsen nok viderebringe det.

Tak for i aften og tak for I lyttede med:

 

Næste repeaternyt kommer næste mandag kl. 1900 med OZ1KS ved micen.(OZ1EOI er forhindret)

I aften var der 30 lyttende stationer.

Startende med OZ x stationer.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.