Repeaternyt 29-05-2017

God aften her kommer EDR Aalborgafdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via oz8jyl /A.
Det er OZ1FYM der er ansvarshavende og er ved Micen.
Ugen der gik:
Onsdag var der klubaften.
Samme aften holdt OZ8PZ foredrag om WSPR.
Stig havde hjemmebygget sendere og modtagere med. Det var fantastisk at opleve, hvordan man med beskedne 200 mW, og en tilfældig længde ledning som antenne, kunne komme rundt til hele verden.

Prøv at gå ind på WSPR Spot Database. Og søg på OZ8PZ så vil du finde alle stationer som har hørt Stig
Du vil kunne se hvad signal Stig er modtaget med samt hvor mange kilometer der er til modtagerstationen.
Denne database er også et godt stykke værktøj, til at vise udbredelsesforholdene rundt om i verden.
Vi var ca 25 medlemmer der overværede Stigs foredrag.
En stor tak til Stig og foredragsudvalget for en interessant aften.

Lørdag var der rejse og hejsegilde på vores stor antenneprojekt.

Jeg har modtaget følgende fra oz2nml

Lørdag d.27 maj kom klubbens nye antenner og masten op igen, OZ1DWK Kaj og OZ5HP havde i den forgangene uge, udnyttet det gode vejr, og fået samlet alle antenner.
Kl. 0800 kom kranbilen fra aalborgvognmandsforretning og begyndte opstilling af kranen, imens medlemmerne fik klargjort de sidste ting, så projektet kunne færdiggøres.
Da jeg forlod stedet lige over middag var de sidste antenner opsat, så nu mangler der kun noget justering af udstyret, samt ophængning af 80 m Dipol
Tak til alle dem som har hjulpet med at få antennerne samlet og opsat
På edr.dk er der lidt billeder

På billedet ses i kurven OZ1DWK, og Hans Ove OZ1FXO holder ved kurven så den ikke vælter.

OZ1DWK Kaj og OZ1FXO Hans Ove

Ugen der kommer :
Onsdag er der klubaften, mon ikke der skal laves lidt justering samt finpudsning af antenneprojektet. Kaffevært er iflg. kalenderen OZ1KAI.

Lidt længere frem i tiden:

Jeg har modtaget følgende fra oz5jbj /Jørgen

Hej alle

Onsdag den 14 juni kl 1930 prøver vi igen med en aften med korte foredrag.

Har du et emne som du gerne vil fortælle lidt om/sætte til diskussion, så send et par linjer til foredragsudvalget.
Dette gælder også klubbens forskellige udvalg/grupper.

Ud fra hvad der er af snak på klubaftenerne så er der jo mange spændende emner.
Så er der ikke nogle derude som kan bidrage med 5-10-15 minutter om et emne, til fælles inspiration?

Med venlig hilsen
Foredragsudvalget
foredrags-udvalget@oz8jyl.dk
/JBJ

Løst og fast :
Nyt fra EDR :

Hejsa
på seneste HB møde blev det vedtaget at lokalafd. stoffet skal flyttes til EDR.DK
Det betyder så at vi kan få annonceret vores aktiviteter med det samme, og ikke som hidtil
med 1-2 mdr’s varsel pga produktionstid af OZ.
Så undrer i jer over der ikke er noget fra oz8jyl i OZ, så tag et kig på EDR.DK
Der er billeder og video fra opsætningen af klubbens nye antenner her fra i lørdags.
Mvh. Søren oz2nml
QST:

Det kan være forespørgsler på tekniske problemer, eller bare et godt råd. Du må gerne sende et spørgsmål via repred@oz8jyl.dk
Måske har dit sidste byggeprojekt været så stor succes at du gerne vil indvie vi andre i det.
Det kan være man mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud.
Med overskud menes f. eks grej man måske har til salg. (Pris aftales direkte mellem parterne).

Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.
Hvis du har noget at bidrage med, som du mener, kan have almen interesse er du velkommen til at sende det til repred@oz8jyl.dk så skal undertegnede eller den amatør der kører udsendelsen nok viderebringe det.
Tak for i aften og tak for I lyttede med:

Grundet pinsen kommer næste repeaternyt, mandag den 12. juni kl. 1900 med OZ1EOI Ingolf ved micen.
Indkald af lyttende stationer:
Startende med OZ 1 stationer.

Der var i aften 32 pålyttende stn.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.