Dagsorden for udsendelsen repeaternyt.
God aften – det er mandag den 28. november, klokken er 19.00, og efter denne lidt kolde men også solrige novemberdag er det tid for Repeaternyt fra EDR Aalborg afdelingen.
Udsendelsen sendes over OscarZulu 4 RomeoEkkoNordjylland via OscarZulu 8 Juliet-Yanki-Lima/Alfa.
Ved mikrofonen og som redaktør for denne udsendelse, er det OscarZulu 1 EchoOscarIndia.
Perioden som er gået:
-Onsdag, den 23. november var der klubaften, aftenens kaffevært var Bjarne oz1fym. Vi var omkring 15 – 20 fremmødte medlemmer. Der var igen aktivitet i byggelokalet og igen drejede det sig om måling på oz5hz Finn’s pixie-tranciever. I øvrigt hyggede vi os både med kaffe og div. emner til diskussion.
-Søndag, den 27. november var der amatørtræf I Lissabon, Portugal. Hvis nogle af tilhørende stationer deltog I dette, så hører vi, her I regionen, meget gerne herom.
Ugen som er igang:
Ondag, den 30. november kl. 19.00 er der klubaften på Forchhammersvej. Vi vil blot opfordre jer medlemmer til en lille besøg I klublokalet. Der vil altid være mulighed for en snak og en kop kaffe, hvor værten denne aften er Bjarne OZ1JEE, iflg kalenderen.
Torsdag, den 1. december kl. 19.00 – 23.00 : EDR 28 MHz aktivitetstest.
Søndag, den 4. december kl. 9.45 – 12.00 : 3.5 MHz aktivitetstest.
Den kommende tid:
Onsdag den 14. december kl. 19.30 afholder OZ8JYL den traditionelle julestue I vores lokaler på Forchhammersvej.
Bestyrelsen meddeler:
Som de fleste nok har bemærket, så skriver kalenderen snart december, og dermed er sæsonen for juleafslutninger i foreningslivet for alvor skudt i gang. Bestyrelsen byder derfor klubbens medlemmer, YL samt XYL til julestue onsdag den 14. december klokken 19:30. Sædvanen tro vil der være æbleskiver, gløgg og amerikansk lotteri. Vi bytter gaver, såfremt du medbringer en ikke relateret elektronik gave til en værdi af ca. 20,-
Skulle du eller jeres YL, XYL være i de kreative hjørner, modtager vi meget gerne juledekorationer til auktion.
Alle er velkommen.
Glem heller ikke – Mandag, den 26. december hvor den store juletest finder sted, så scorede du ikke dine ønskede julegaver juleaften, så kan du selv gøre noget til at score en masse point I denne test. Læs nærmere herom i kalenderen EDR’s hjemmeside.
Løst og fast
-Biblioteket vil ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at vi løbende modtager følgende tidsskrifter relateret til vores hobby:
-OZ EDR medlemsblad
-Dubus magazine
-Spark (qrp nyt)
-Elektor Magazine
-Radcom RSGB
-QST ARRL
-QEX ARRL
-Funk Amateur
-CQ Magazine
Her er der rig lejlighed til at finde interessante artikler, konstruktioner, annoncer m.m., og endnu mere et fantastisk incitament til at tage turen I klubben, orientere sig om spændende projekter og få evt. inspiration til nye.
QST:
Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, det kunne jo være, at der var andre der var i gang med noget lignende, eller blev inspireret heraf, og som altid, jo mere input, ideer osv. så bliver projektet beriget. Du kan jo også have færdiggjort et projekt, som oven i købet virker og som du mener kan have andre amatørers interesse
Men QST kan også bruges, hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget I overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).
Nogen som har noget til QST?
-OZ5HP Henning meddelte, at afdelingen har modtaget nye QSL kort fra QSL formidlingen, og at de ligger klar til afhentning I klubben, og det sammen med rester fra sidst fremkomne forsendelse. Så hermed opfordring til at få afhentet jeres QSL kort.
– Certifikatprøverne den 27.11.16 – er der nogen som kan rapportere herfra?
Det var ikke tilfældet denne gang, resultaterne er nok ikke fremkommet!
Afslutning:
Det var så hvad Repeaternyt redaktøren har fundet frem til denne mandag aften. Synes du det var for lidt, så husk, at du også kan være medbestemmende og bidragyder til, hvad Repeaternyt udsendelserne skal indeholde, ligeså vel som hvad vores forening angår. Har du har noget at bidrage med, info – spørgsmål, kommentarer og forslag, jamen så send blot en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så sørger vi, I redaktionen, for den videre behandling.
Jeg siger tak for I aften og tak for I lyttede med.
Antal stationer ved indcheckning: 35