God aften her kommer EDR Aalborgafdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via oz8jyl /A.
Det er OZ1FYM der er ansvarshavende og er ved Micen.
Klubbens aktiviteter har været indstillet den sidste måned, grundet sommerferie, så det er ikke de store nyheder jeg kan bidrage med.
Men fra på onsdag genoptager vi klubaftnerne. Jeg var en tur på Forchhammersvej onsdag aften, vi var trods ferietiden alligevel 8 medlemmer som var samlet denne aften.
Mon nogen af afdelingens medlemmer var på sommerlejer på Helnæs Campingplads i uge 29.
Jeg har prøvet at finde omtale af lejeraktiviteterne på nettet, men dette var ikke muligt da jeg ikke er på Facebook, (og ej heller har planer om at komme det).
Måske er der nogle som kan fortælle lidt om lejren.
Ugen der kommer :
Onsdag den 3. august er første klubaften efter ferien.
Der er ikke programsat noget denne aften , men mon ikke der skal snakkes noget fieldday .
Tirsdag den 9 er der bestyrelsesmøde i afdelingen, hvis du har noget du gerne vil have behandlet på mødet kan du kontakte formanden eller et bestyrelsesmedlem.
På lidt længere sigt:
Arrangementer ca. en måned frem i tiden.
Husk Radioamatørtræf i Rebild Søndag den 7. august.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Rebildhus mellem kl. 14.30 og 15.00.
Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op
vy 73 de OZ2KS Johannes og OZ3MM Børge.
Weekenden 13 og 14 august:
Worked All Europe DX Contest [CW | 80,40,20,15,10]
Se nærmere regler på EDR hjemmeside.
Løst og fast :
Amatørradioprøver
Der afholdes en amatørradioprøve:
Den 6. august 2016 kl. 12.00 i EDR Esbjerg Afdeling.
Den 23. august 2016 kl. 19.30 i EDR’s kontor, med mulighed for afholdelse af specielprøver.
Den 10. september 2016 kl. 15.00 i EDR Københavns Afdeling.
Den 6. november 2016 kl. 11.00 i forbindelse med Amatør Træf Fyn.
Den 13. december 2016 kl. 19.30 i EDR Frederikssund Afdeling.
Tilmelding til amatørradioprøve skal ske senest 14 dage inden prøven afholdes.
Se EDR hjemmeside for tilmelding.
Det var hvad jeg kunne bidrage med denne aften, så hvis du har noget er du velkommen under det næste punkt som er :
QST:
Det kan være forespørgsler på tekniske problemer, eller bare et godt råd. Du må gerne sende et spørgsmål via repred@oz8jyl.dk
Måske har dit sidste byggeprojekt været så stor succes at du gerne vil indvie vi andre i det.
Det kan være man mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud.
Med overskud menes F.eks grej man måske har til salg. (Pris aftales direkte mellem parterne).
OZ2ENO Erik kunne meddele at sommerlejren var forløbet godt, der var 3 kaldesignaler repræsenteret fra Aalborg afdelingen
Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.
Hvis du har noget at bidrage med, som du mener, kan have almen interesse er du velkommen til at sende det til repred@oz8jyl.dk så skal undertegnede eller den amatør der kører udsendelsen nok viderebringe det.
Tak for i aften og tak for I lyttede med:
Næste repeaternyt kommer næste mandag kl. 1900 med OZ1EOI Ingolf ved micen.
Indkald af lyttende stationer:
Startende med OZ 0 stationer.
Der var i aften 20 pålyttende stationer.