Referat fra generalforsamling onsdag den 24. februar 2016 klokken 20:00 i EDR Aalborg.
44 medlemmer inklusiv hele bestyrelsen var mødt op. Referenten var: OZ6ADL
Dagsorden i henhold til EDR Aalborg afdelings vedtægter §5 stk 4.
Dagsorden er som følgende
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår OZ1FYM Bjarne. Dirigenten takkede for valget og konstaterede
herefter, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til
foreningens vedtægter.
2. Formandens beretning
Før formandens beretning blev sat til afstemning, blev der afholdt 1 minuts stilhed for
klubbens afdøde medlem OZ9PG Poul. Herefter havde formanden en supplerende
oplysning til sin beretning. Aalborg kommune har nu afsluttet projektet med stikvejen til
Forchhammersvej samt renovering af parkeringspladsen. Når vejret tillader det, vil der
blive sået og anlagt græsarealer. Dirigenten konstaterede at formandens beretning blev
enstemmigt vedtaget af de fremmødte på generalforsamlingen.
3. Fremlæggelse af regnskab
Kasseren gennemgik regnskabet, der blev stillet opklarende spørgsmål til punktet
mastedisposition. OZ7OU Kurt har afleveret værdiansættelse af klubbens instrumenter og inventar.
Grundet sammenlægning af poster er komponentsalg lagt sammen med auktion, og vil
derfor optræde mindre i år. Dirigenten kunne ligeledes meddele, at kasserens regnskab
blev enstemmigt vedtaget, dog med et ønske, om at regnskab og budget ønskes opstillet
så det kan sammenlignes.
4. Fremlæggelse af budget
Udover en fortegnsrettelse på en postering, der ikke gav ændring til det samlet resultat, så
var der ingen kommentarer blandt de fremmødte til det fremlagte budget for 2016.
5. Indkomne forslag
Da klubbens HF SteppIR antenne delvist har været defekt det sidste års tid, har stations
udvalget udarbejdet et prisoverslag på en HF antenne uden bevægelige dele samt
opgradering til nyere rotor. Der blev argumenteret og diskuteret, og valget endte med en
Optibeam OB40 antenne samt en Orion rotor med snekkedrev og nyt toprør til masten.
Klubben ønsker at få installeret rotor og antennen i sommeren 2016. Generalforsamlingen
gav stationsudvalget mandat til at arbejde videre med projektet i samarbejde med
bestyrelsen, dog med den bemærkning, at man stadig skal have muligheder for at køre
vandret fra masten på 50/144/440MHz. Klubbens medlemmer bliver de første, der får
mulighed for at byde på den gamle antenne og rotor. Såfremt den ikke bliver solgt, vil
den overgå til efterårsauktioner og/eller brugtgrej.dk
6. Valg
a. Formand………………..………. Efter tur afgår OZ1JEE, og blev genvalgt b. Sekretær…………………………. Efter tur afgår OZ6ADL, og OZ2NML blev valgt ind c. Bestyrelsesmedlem 1……….. Efter tur afgår OZ2CP, og blev genvalgt
d. Revisor.………………………. Efter tur afgår OZ1JXH, og blev genvalgt
e. Suppleant.……………………. Efter tur afgår OZ4CP, og blev genvalgt.
f. Revisor suppleant…..………. Efter tur afgår OZ5HZ, og blev genvalgt.
Dirigenten og stemmetællerne OZ1CFE og OZ8PZ kunne berette at til formandsposten var følgende kandidater opstillet, OZ1JEE Bjarne der fik 25 stemmer, og OZ7OU Kurt der fik 15 stemmer, og 4 undlod at stemme.
Til sekretærposten var følgende kandidater opstillet, OZ2NML Søren der fik 25 stemmer, og OZ5HZ Finn der fik 15 stemmer, og 4 undlod at stemme.
Til posten som bestyrelsesmedlem var følgende kandidater opstillet, OZ2CP Carsten der fik 33 stemmer, og OZ5JBJ Jørgen der fik 8 stemmer, og 3 undlod at stemme.
Tillykke til alle i bestyrelsen med valget. Fremtidig virksomhed og nedsættelse af eventuelle udvalg
Analog Digital Radio Systemer udv.: OZ1DWK,OZ1FYM,OZ1JEE,OZ2NML,OZ4DX
Biblioteks udvalget: OZ1EOI, OZ5HZ Foredrags udvalget: OZ1DWK, OZ5JBJ, OZ7OU
Hus udvalget: OZ1FYM, OZ1KS, OZ7SG
Instrument / værksted / bygge udvalget: OZ3KAP, OZ4DX, OZ5JBJ, OZ7OU
Repeatnyt udvalget: OZ1DWK, OZ1EOI, OZ1FYM, OZ1KS Formanden (læser kun med på mail i forbindelse formandsposten i bestyrtelsen) Sekretæren (læser kun med på mail i forbindelse med indsendelse af stof til OZ)
Stations udvalget: OZ1DWK, OZ1KS, OZ5HP, OZ7OU
Kaffe udvalg: OZ1FYM, OZ1JEE, OZ1KAI, OZ2CP
PR udvalg/Tall Ship Race: OZ1KAI, OZ1KS, OZ2NML, OZ6EF
Kaffe udvalget: Flere af de fremmødte savnede den sociale stemning der var omkring den koloristiske kaffe og kage ordning i klubben, og kaffe udvalget blev igen en realitet. Tak til de 4 medlemmer, der nu onsdag efter onsdag vil stå for denne event i foredragslokalet.
I forbindelse med Tall Ship Racing blev der diskuteret hvorvidt EDR Aalborg bør være
repræsenteret på havnen under arrangementet.
Landsforeningen EDR vil være bevillig med et special event call. Diskussionen førte til nedsættelse af endnu et udvalg nemlig PR/TSR udvalg, der blandt andet vil kikke på muligheden for special event call/fra et skib, udstilling, radar, AIS, SP radioer med mere.
OZ5HP Henning: Der blev berettet omkring EDR’s QSL buro til medlemmerne i EDR Aalborg. I løbet af 4 gange er 1029 QSL kort blevet fordelt mellem 9 medlemmer, og klubbens medlemmer har sent 580 QSL.
Henning opfordrede folk til at sende flere QSL kort, og lufter idéen om en introduktionsaften til hvordan man designer sit eget QSL kort.
OZ2ENO Erik: For at give Københavnerne ”pay-back” opfordre medlemmer til at deltage i Sommerlejer på Helgenes strand camping i uge 29, Der var dog ikke den store opbakning blandt de fremmødte, men nu er budskabet ud, og vi håber folk alligevel tænker over det.
Interessen for ræveløb blev efterspurgt, og OZ1FYM vil gerne arrangerer løbene såfremt
der mindst stiller 6 deltager til kampstart hver gang ræveløbende annonceres.
Generalforsamlingen havde et ønske om at hjemmesiden godt kunne afspejle hvilken projekter der kører i klubben, ligesom Arduino kurser ville være ønsket.
OZ7OU opfordrede til at man stikker næsen i andres projekter, og at man holder korte foredrag på 15 minutter omkring sit nuværende projekt. Måske finder man ud af, hvem der kan hjælpe hvem med hvad, og fortæller du mig om dit projekt, så bringer jeg der gerne i Hameren.
OZ1FYM opfordre bestyrelsen til at være lidt mere aktive, da de har ”undskyld udtrykket” har været lidt sløve sidste år.
OZ6ADL benægter ikke påpegningen, men mener bestemt også, at klubbens medlemmer har indflydelse på hvad der skal ske i foreningen, det kan da ikke være bestyrelsen, der ene og alene skal tage stilling til alt aktivitet i klubben.
7. Eventuelt
OZ2LPX: Luftede idéen om at få akustik lyddæmpning i foredrags lokalet.
Amatør Træf Fyn: Enkelte fremmødte havde spørgsmål til hvorvidt busturen til Amatør Træf Fyn skulle genindføres. Selvom vi har et stort overskud på vores aktivitets konto, så må vi nok erkende at busturen er en konstant underskudsforretning. Desuden blev beslutningen taget sidste år på generalforsamlingen og ikke en beslutning fra bestyrelsen.
OZ7OU: Under eventuelt udspilede der sig en længere diskussion omkring Hamerens virke i EDR Aalborg og ikke mindst med bestyrelsen. Kurt ønskede mere information, referater og lignende fra bestyrelsesmøderne.
I forbindelse med debatten omkring Hameren, blev moderatoren til foreningens Facebook side også vendt, uden en reel konklusion.
Bestyrelsen ønskede derfor betænkningstid, for derefter at gå i dialog omkring en samarbejdsaftale mellem redaktionen bag Hameren og bestyrelsen i EDR Aalborg, såvel som retningslinjer for moderatoren bag klubbens Facebook side.
Bestyrelsen har ikke noget med Facebook siden at gøre, det er medlemmerne selv. Endvidere blev regler for øl og pølsesalg vendt, og det vil blive undersøgt af bestyrelsen
Tak for god ro og orden.
Med venlig hilsen
Sekretær og referent
OZ6ADL, Nils Thøger Møller