Referat af generalforsamling d. 7/8-2024

Aalborg d. 7. august 2024

* REFERAT *

Referat fra generalforsamling onsdag den 7. august 2024
Kl. 19.30 i EDR Aalborg.

38 medlemmer inklusiv bestyrelsen var mødt op. Referent: Steen OZ7SH
Dagsorden i henhold til EDR Aalborg afdelings vedtægter §5 stk 4.

1. Valg af dirigent
Michael OZ7MD takkede for valget og konstaterede, at forsamlingen var lovlig indkaldt og
beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter.

2. Formandens beretning
Før formandens beretning, blev der traditionen tro, afholdt 1 minuts stilhed for
klubbens afdøde medlemmer: Erik OZ2ENO, Henning OZ7HSL, Torben OZ1GJA, Ole OZ1CBK, Palle OZ5XL, Per
OZ1ENN, Knud OZ5KD. Æret være deres minde.
Formanden redegjorde for den forsinkede generalforsamling, som skyldtes et regnskab som var blevet så forsinket,
at GF afholdelse ikke kunne nås før sommerferie. Derefter henviste formanden til den fremsendte beretning.
Formandens beretning blev enstemmigt godkendt

3. Fremlæggelse af regnskab
Kassereren forklarede om forsinkelsen for regnskabet, det skyldtes at der var en difference som skulle findes, dette samt at kassereren i flere omgange har været sendt til udlandet af sit arbejde.
Derefter blev det fremsendte regnskab gennemgået på lærredet.
Der kom en snak om gebyr udgifterne til banken, nogle mente at det burde være muligt at få bedre bankbetingelser.
Men det blev tilbagevist af to medlemmer som kunne forklare at de viste at andre foreninger havde samme udgifter,
selvom de havde en anden bank end os. Forklaringen var at foreninger er meget tidskrævende for banker, noget jura. Desuden var en del af gebyrerne relateret til Mobilepay.
Regnskabet blev godkendt med klapsalve.

4. Fremlæggelse af budget
Budgettet for 2024 blev gennemgået på lærredet.
Et medlem mente at budgettet på øl/vand/kaffe burde matche med resultatet for 2023 regnskabet, budgettet var sat for optimistisk.
Et medlem spurgte, hvorfor den bevilgede eksterne bogholder ikke var blevet brugt – svaret var at tidspunktet passede dårligt. Bogholderen ville komme i gang for langt inde i regnskabsåret. Derfor fravalgt.
Budgettet blev enstemmigt godkendt.

5. Indkomne forslag
Ingen indkommende forslag.

6. Valg til bestyrelse:
a. Formand…………………………….. OZ1JEE Bjarne Poulsgaard -genvalgt
b. Sekretær ……………………………….. OZ7SH Steen Hovaldt – genvalgt
c. Bestyrelsesmedlem 1……………… OZ2CP Carsten Pedersen- genvalgt
d. Revisor ……………………………….. OZ1FXO Hans Ove Manøe – genvalgt
e. Bestyrelses suppleant …………….OZ5HP Henning Pedersen blev nyvalgt
f. Revisor suppleant………………….. OZ5CU blev genvalgt

7. Fremtidig virksomhed og nedsættelse af eventuelle udvalg.
Nedsættelse af udvalg.
Udvalgene og medlemmer kan ses på klubbens hjemmeside.
Under valgene til de forskellige udvalg, kom der kommentarer og input:
Repeaternyt- en mente at indholdet kunne trænge til nye input, OZ7OU og OZ5JBJ ville forsøge at levere lidt nyt indhold. Der var også en lang snak om at det var svært for mange, mandag kl. 19 at være oplæsere. Udvalget var tæt på at blive nedlagt – men det lykkedes heldigvis at få nye og flere oplæsere.
Pr. udvalget: Udvalget endte med at blive nedlagt – da ingen ønskede at være i udvalget.
Til flere af udvalgene, kom der som noget nyt – supportere som udvalgene kunne trække på.
Udvalgene skal finde en tovholder, dette skal meddeles bestyrelsen – så det kan blive ført på udvalgslisten.
Et fælles udvalgsmøde afholdes først næste år.

8. Eventuelt.
Der kom en opfordring fra OZ3TL Torben som er engageret i spejdernes radioevent JOTA – han vil gerne have nogle flere radioamatører til at hjælpe den 3. weekend i oktober. Kontakt ham for yderligere info.
OZ7OU Kurt opfordre til at ting der blev lagt på ”foderbrættet/gratis bordet” skulle mærkes med giver og dato det blev lagt på bordet. Det vil lette oprydning.
OZ1JEE Bjarne: han har kontakte kommunen ang. et træ som der er dårligt. Han har opfordret kommune til at få
skiftet eternittaget på klubhuset, da der er huller flere stedet.
En SP radio skænket af et medlem, blev vedtaget udlånt til EDR Hurups museums samling.
En kasse med SP manualer vedtoges at skænke til SP foreningen
Klubbens 85 års jubilæum afholdes 21 august – 3 medlemmer i salen tilbød at arrangere aftenen.

Herefter var der kaffe og brød.
Tak for god ro og orden.

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamlingen. Bogmærk permalinket.