Referat fra GF 2015

Referat fra generalforsamling onsdag den 25. februar 2015 klokken 20:00 i EDR Aalborg. 27 medlemmer inklusiv bestyrelsen var mødt op. Referenten var: OZ6ADL
Dagsorden i henhold til EDR Aalborg afdelings vedtægter §5 stk 4.

Dagsorden er som følgende:

1. Valg af dirigent
OZ1FYM takkede for valget og konstaterede, at forsamlingen både var lovlig indkaldt og
beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter.

2. Formandens beretning
Formandens beretning blev hurtig sat til afstemning og godkendt, da de fremmødte ikke
havde yderlige kommentar dertil.

3. Fremlæggelse af regnskab
Et underskrevet regnskab fra revisoren forelagde på generalforsamlingen. Kasseren knyttede enkelte kommenter til foreningens kontingentstigningen samt medlemsstatus. Som ønsket på sidste års generalforsamling, blev der regnskabet for klubbens auktioner gennemgået for de siden 2010, der tydeligt beviste at forårsauktionerne stadig er bedst. Selv om klubben har brugt knap 17000,- på vores 75 års jubilæum, så slutter vi af med et overskud på knap 9500,- Regnskabet blev enestemmet vedtaget.

4. Fremlæggelse af budget
Der blev spurgt ind til posten på aktiviteter, der blandt andet er brugt på klubbens 75 års jubilæum. Herudover blev forsikringsposten defineret for medlemmerne, ellers ingen kommentar.

5. Indkomne forslag
Deltagelse i HF Field Day, v/OZ6ADL: Der var en bred opbakning til, at EDR Aalborg skal deltage i HF Field Day fra vores /p QTH nær Dronninglund i 2016. OZ1LFI vil godt påtage sig opgaven som tovholder, med det forbehold, at der er en bed opbakning og tilmelding til arrangementet såvel opperatører som praktiske hænder. Derudover meldte OZ2NML sig som samarbejdspartner og ”reklame arrangør” for begivenheden. Der blev efterlyst en temaaften omkring deltagelse i HF Field Day set med EDR Aalborg øjne. Der blev spurgt ind til, hvorvidt vi bør få udskiftet noget af det udstyr der står på hylden, så foreningen igen bliver et trækplaster for det udstyr du ikke selv har på hylden. Men med den aktivitet der foregår i radiorummet, bliver det svært at argumenterer for nyindkøb, med mindre flora fauna aktiviteterne for alvor blomstre op i den kommende sæson. Som afsluttende bemærkning kan jeg oplyse, at TV2 Zulu gerne afhenter vores campingvogne, den dag de skal forlade maskinhuset i Dronninglund 🙂

Vinderen af OZ75AAL-konkurrencen: OZ1LFI fra stationsudvalget gav en status på klubbens udskrevet konkurrence i forbindelse med afdelingens 75 års jubilæum. OZ4DX fik overakt 1. præmien på 4000,- til Dansk Mikrobølge Teknik, tillykke Rudy.

6. Valg
a. Kasserer……………………. Efter tur afgår OZ1FXO og blev enestemmet genvalgt.
b. Bestyrelsesmedlem 2……… Efter tur afgår OZ1LFI. Bestyrelsen foreslår OZ7SH Steen Hovaldt og OZ7QQ Benny Sørensen. Stemmetæller OZ5HP kunne berette, at ud af de 27 afgivet temmesedler, var 4 blanke/ugyldige, OZ7SH fik 18 stemmer, og OZ7QQ fik 5 stemmer. Tillykke til OZ7SH Steen Hovaldt.
c. Suppleant………………….. Efter tur afgår OZ4CP og blev enestemmet genvalgt.
d. Revisor suppleant………….. Efter tur afgår OZ5HZ og blev enestemmet genvalgt.

7. Fremtidig virksomhed og nedsættelse af eventuelle udvalg
På grund af manglende deltagelse i udvalgene, er computer/hjemmeside udvalget, kaffe udvalget samt PR udvalget blevet nedlagt. Bestyrelsen vil forsøge at finde en løsning på klubbens hjemmeside.
Analog Digital Radio Systemer udvalget: OZ1DWK Kaj Pedersen, OZ1JEE Bjarne Poulsgaard, OZ2NML Søren Poulsen, OZ4DX Rudy Kjær Jensen
Biblioteks udvalget: OZ1EOI Ingolf Pedersen, OZ5HZ Finn Bjerregaard Johansen
Foredrags udvalget: OZ1DWK Kaj Pedersen, OZ3TL Torben Larsen
Hus udvalget: OZ1EOI Ingolf Pedersen, OZ1FYM Bjarne Andersen, OZ7SG Erik Sandberg
Instrument udvalget: OZ3KAP Klaus Aalbæk Pedersen, OZ7OU Kurt Poulsen, OZ4DX Rudy, OZ5JBJ Jørgen Bjerregaard Johansen
Repeatnyt udvalget: OZ1DWK Kaj Pedersen, OZ1EOI Ingolf Pedersen, OZ1FYM Bjarne Andersen, OZ7SG Erik Sandberg. OZ1JEE Bjarne Poulsgaard (Lytter kun med på mail i forbindelse formandsposten i bestyrtelsen), OZ6ADL Nils Thøger Møller (Lytter kun med på mail i forbindelse med indsendelse af stof til OZ), Stations udvalget: OZ1DWK Kaj Pedersen, OZ1LFI Peter Koch, OZ5HP Henning, Pedersen, OZ7SG Erik Sandberg

8. Eventuelt
OZ1JEE informerede omkring skrivelsen fra Aalborg kommune vedrørende etablering af ny vej, nedrivning af træer samt parkeringsforhold omkring Forchhammervej 11. Derudover skal vi have fundet en rengøringsturnus, da kommunen ikke længere tilbyder denne service for vores forening.

Tak for god ro og orden.

Med venlig hilsen
Sekretæren, OZ6ADL Nils Thøger

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamlingen. Bogmærk permalinket.