Repeaternyt d. 28/10-2024

God aften Det er blevet mandag d. 28 oktober 2024, klokken er blevet 19:00
og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.

 Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?

Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
Der sendes også ud på Teamspeak og ASR Netværket i Aalborg gruppen.

I studiet er det OZ9KG ved mikrofonen.

Indkomne mails.

 Kære Radioamatører

Marinehjemmeværnet har fornøjelsen af at invitere jer til en eksklusiv rundvisning ombord på vores skib Patrioten.
Få et indblik i det maritime militære beredskab og oplev, hvordan vi arbejder med at sikre danske farvande.

Dato: Lørdag 30. november  
Tidspunkt: 10:00  
Sted: Gasværksvej 48, 9000 Aalborg

Vores motormand, Søren, vil guide jer gennem skibet og give jer en detaljeret præsentation af både skibets tekniske aspekter og vores militære opgaver.

I vil høre om vores arbejde med patruljering, redningsaktioner, og beskyttelse af miljøet til søs – alt sammen en del af Danmarks maritime forsvar og sikkerhed.

Vi ser frem til at fortælle jer om, hvordan vi opererer og håber, at I vil deltage i denne spændende dag ombord på Patrioten.

Tilmelding på   “foredrags-udvalget@oz8jyl.dk”   der er kun plads til 25 medlemmer i alt.  Først til mølle kommer med.

Kun adgang for Medlemmer af oz8jyl….!!!!!!

———————————————————————————-

Nabo nyt
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren, og det sker Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid.

Så Husk at tune ind på 145.725Mhz og lyt med.
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal det sendes til nyheder@oz7rd.dk.
Og deres deadline er tirsdag aften kl 18:00 så de lige har en chance for at få det med i deres manuskript til om aftenen.

UGEN DER KOMMER:

Der er selvfølgelig klubaften igen på onsdag. Forchhammersvej 11, 9000 Aalborg.

Og vi nærmer os hastigt den 3. november, hvor et at årets højde punkter løber af stablen, nemlig Amatørtræf Fyn i Dyrup/Bellinge kultur og idræts center .

Det er nu på søndag den 3 nov. kl. 9:30
Adressen er:
Tranehøjen 5, 5250 Odense.

EDR Aalborg yder et tilskud til klubbens medlemmer, så der kan arrangeres samkørsel til træffet, det kræver at man kontakter Formanden OZ1JEE på træffet i Odense, for at modtage denne godtgørelse.

Så venner ud i kareterne og syd på og vær med til at bakke op om det store arrangement.

Link til Træffet og programmet : https://atf.edr.dk/

Så er vi kommet til QST:

Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).

Link til Ham Clock https://www.clearskyinstitute.com/ham/HamClock/
Eks til Raspberry Pi, PC, og andre platforme.

 Er der nogen der har noget til QST?

Afsluttende:

Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.

Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god ide at notere KØRES FRA D.D .. TIL OG MED D.D ..

Næste repeaternyt kommer mandag den 4. november kl. 1900, og denne dag er det OZ9CB, der efter kalenderen er ved mikrofonen, som oplæser for udsendelsen.

Så vil jeg gå til indkald af lyttende stationer,

Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0. . . .  stationer med i dag ?

Er der nogle præfix der ikke er nævnt ? eller ikke kom med 1 første runde ?

73 og fortsat god aften fra OZ9KG Repeateren er fri

Der var 31 Stationer der tjekkede ind efter.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.