15-02-2016
Udsendelsen sendes over OZ4RENordjylland via OZ8JYL/A.
Ved mikrofonen og som redaktør for denne udsendelse, er det OZ7SG.
Kommer jeg over repeateren?
Ugen som er gået
I onsdags var der almindelig klubaften med et normalt fremmøde af medlemmer.
De der var til stede grupperede sig i både mødelokalet, byggelokalet og sofahjørnet ligesom der også var gang i stationslokalet.
Ugen der kommer
Den 17. februar kl. 19.00 afholdes der foredrag om SDR radio i afdelingen. Foredraget er arrangeret af 2 af afdelingens medlemmer nemlig oz7ou og oz1lfi i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen i Danmark.
Foredraget holdes på ingeniørniveau men klubbens medlemmer er selvfølgelig velkomne, dog må man regne med nogen trængsel i foredragslokalet da der på forhånd er 40 tilmeldinger. Foredragsholder er OZ1LFI Peter og OZ7OU Kurt.
Program er følgende:
19.00 – 19.15 Velkomst v/Poul Erik Rask, IDA og Kurt Poulsen OZ7OU
19.15 – 20.00 SDR – hvad, hvorfor, hvordan v/Peter Koch OZ1LFI
20.00 – 21.00 Pause med øl/vand samt rundvisning hos EDR
21.00 – 21.30 SDR – muligheder, begrænsninger og anvendelser v/Peter Koch
21.30 – 22.00 Demo af SDRPlay v/Kurt Poulsen
22.00 Vi siger tak for i aften
Den 24. februar kl. 20.00 løber den årlige generalforsamling i EDR Aalborg afdeling af stabelen. Det er annonceret i januar OZ og den skriftlige indvarsling til medlemmerne er udsendt, jeg modtog min med posten sidste mandag den 8.
I indkaldelsen til generalforsamling er det bemærket at udvalgsmedlemmer der ønsker at blive genvalgt skal meddele dette til formanden OZ1JEE Bjarne på mailadressen formand@oz8jyl.dk , senest 8 dage før generalforsamlingen. Hvis man ikke gør det og heller ikke møder op på GF vil man blive fjernet fra udvalget.
Ligeledes er det i indkaldelsen bemærket at forslag der ønskes behandlet på GF skal være formanden i hænde senest 8 dage før GF.
En lille reminder: sidste rettidige betaling af kontingent til afdelingen var den 10/2, så hvis det ikke allerede er gjort, er det på på høje tid at få det betalt.
På mandag, den 22.februar er der igen repeaternyt og her er det oz1fym der er ved miken og det er årets sidste repeaternyt.
Den kommende tid
På EDRs hjemmeside er der annonceret et par foredrag i andre afdelinger som man kan komme til hvis man er medlem af EDR.
Det er den 18/2 i Gedved afdelingen hvor titlen er: Underlige lyde og mystiske signaler (blev afholdt i Aalborg sidste år) og den 1/3 i Silkeborg afdelingen hvor titlen er Oscilloskopets teknik og anvendelse.
I weekenden 20-21/2 er der ARRL international DX contest på CW.
Den 16. marts er der EDR medlemsmøde for område Nordjylland i Aalborg afdelingens lokaler, iflg. EDRs hjemmeside skulle der komme nærmere detaljer i februar OZ.
Løst og fast:
QST:
Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art, fortælle om projekter du selv har gang i eller andre interessante ting som du mener kan have andre amatørers interesse.
Det kan også være at du mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud som du evt. vil forære væk eller sælge.
Afslutning:
Det var så hvad jeg som redaktør havde valgt at bringe denne mandag aften, men husk at du i høj grad er medbestemmende til hvad udsendelsen skal indeholde, hvis du har noget til repeaternyt, informationer af almen interesse, spørgsmål mm. stort eller småt, så send dette til redaktionen og det gør man ved at sende en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så vil vi sørge for den videre behandling.
Næste repeaternyt er på næste mandag dvs den 22. og her er det oz1fym der er redaktør.
Vi går nu over til indkald af de lyttende stationer, vi starter med oz7 stationerne.
Jeg siger tak for i aften og tak for i lyttede med.
Godaften, repeateren er fri.
Antal stationer ved indcheckning: 30.