Repeaternyt d. 14/9-2026

God aften Det er blevet mandag D. 14 september 2026 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt. 

 Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ? 
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A. Der sendes også ud på Teamspeak og ASR Netværket i Aalborg gruppen. I studiet denne aften er det OZ2RMS ved mikrofonen.

Indkomne mails.  

EDR Aalborg afholder som sædvanligt Efterårs auktion. 

Den vil blive afholdt i klubbens lokaler på Forchhammersvej 11 9000 Aalborg 

Alle er velkomne til at deltage, så har du noget grej du vil have under hammeren, så mød op på et af de nævnte tidspunkter for indlevering 

Der vil være mulighed for indlevering af grej som skal under hammeren Fredag d.2 Okt. Mellem kl. 18:00 og 19:30 

Der vil også være mulighed for indlevering af grej Lørdag 3 Okt. mellem kl. 9:30 og 10.30.

Gennemsyn kan foregå i perioden Kl. 9:30 til Kl. 11:00 Lørdag Selve auktionen starter kl.11:00 og vil slutte når det sidste grej er solgt. 

Der vil selvfølgelig være mulighed for at få noget at spise og drikke undervejs til amatør venlige priser. Pauserne vil blive indlagt løbende hele dagen uden noget fast tidspunkt. Vel mødt fra nær og fjern og håber vi får en god dag. 

Mvh OZ8JYL 

———-

Har du ikke licens, så bliver der startet kursus op i efteråret. Det kan også være du har ønske om en opgradering af eksisterende licens, så er muligheden der nu. Gå ind på hjemmesiden og meld dig til.
https://oz8jyl.dk/wp/certifikatkursus/ 

Der afholdes amatørradioprøve på følgende datoer: 

  • den 24. oktober 2026 kl. 13.00 i OZ5GRE-Grenaa – EDR Grenå Afd. 
  • den 1. november 2026 kl. 11.00 til Amatørtræf Fyn 2026 i Odense 
  • den 5. november 2026 kl. 19.00 i EDR Skanderborg 
  • den 3. december 2026 kl. 19.00 i OZ6FRS i Frederikssund 

—————-

Hej Repred, 

Så fik jeg hentet og rettet loggen fra årets HF fieldday og indsendt den til FD manageren. 

Det blev til 470 qso’er og 68 multipliers. Som noget nyt i år prøvede vi også med FT8 digimode hvor vi fik 6 bekræftet forbindelser. Det bliver til en samlet score på 146.676 points. Så må vi se hvad det resultat rækker til.  

Vy 73 de oz2pi Niels Chr. 

————–

Den 1. oktober er der valg til RM for de næste 2 år.

RM er dem som sætter dagsorden for de næste 2 år og har bl.a. en hovedbestyrelse til at drive foreningen i det daglige.

Det er derfor vigtigt at vores RM for Nordjylland vil se fremad og ikke bagud.

På https://www.edr.dk/elementor-57697/ kan I se de 4 som stiller op for Nordjylland. Der skal vælges 3. I har som EDR medlem 1 stemme.

Er du ikke medlem kan du nå at melde dig ind endnu.

Kender du nogen som ikke er medlem i OZ5THY, men har stemmeret for Nordjylland må du gerne videresende denne mail.

Selv om jeg stiller op vil jeg opfordre jer til at stemme på:

OZ7HDS Henrik Semark.
Henrik er ikke som os andre, der opstiller – over 60 år.
Lad de få unge som stiller op komme til og lad dem tegne EDRś fremtid.
Dette er min opfordring, – hvad du stemmer, skal jeg ikke bestemme. 

Del gerne

Bo Fyhring OZ8BLR

Så det er en opfordring til de der er medlem af landsforeningen at få stemt så vi kan få nogle nye kræfter ind i hovedmotoren

————–

Info fra vores naboer. 

OZ5GX 
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden 
I bunkeren på Sæbygårdsvej 40a, 9300 Sæby 
De starter kl. 19:30 

OZ7RD 
Vores naboer i OZ7RD i Randers, holder klubaften alle onsdag kl 19.00 i klubbens lokaler i det gamle vandtårn på Hobrovej 84A. OZ7RD sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren. 
og det sker Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid så det er næste gang   er i morgen tirsdag den 15/9-2026 kl. 19.30 
Så Husk at tune ind på 145.725Mhz og lyt med. 
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal det sendes til nyheder@oz7rd.dk. 
Og deres deadline er Mandag aften kl 18:00 så de lige har en chance for at få det med i deres manuskript til udsendelsen. 

Ugen der er gået siden sidste nyhedsoplæsning: 

Der var klubaften i onsdags. Det var umiddelbart ikke noget i kalenderen, så mon ikke den har gået med hygge og snak som altid.  

UGEN DER KOMMER og lidt længere frem: 

Der er klubaften som vanligt på onsdag d. 16/9-2026 kl 1900  

 

Fra EDR skal der lyde følgende aktiviteter for denne uge. 

15/9-2026 NAC 1,3 GHz Contest
16/9-2026 1,3 GHz Digi Contest (EU)
17/9-2026 NAC 4M 70MHz Contest
19-20/9-2026 Scandinavian Contest – The Polar Battle CW
20/9-2026 10.00 Er der QSO Ring for QO-100

Hver søndag kl. 16.00 er der Radio Vintage Forum på 3748Khz 80m
Alle er velkommen både med nyt og gammel udstyr.

Kommende og igang værende DX expeditioner 

  • RI1FJL Frans Jozef Island (Heiss Island)
  • V47YA & V47RDX St Kitts 
  • KH8WW Amerikansk Samoa 
  • 8Q7JH Maldiverne 
  • KH0/JR1FKR SAIPAN 

Flere ekspeditioner kan ses på linket i referatet.  
http://www.hamradiotimeline.com/timeline/dxw_timeline_1_1.php 

Så er vi kommet til QST: 

Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd, 
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det. 
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims. 
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud. 
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg. 
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen). 

Er der nogen der har noget til QST? 

Afsluttende:  

Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred(A)oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling. 
Alle indlæg modtaget på repred(A)oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt. 
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse. 
og har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god ide at notere KØRES FRA D.D .. TIL OG MED D.D .. 

Næste repeaternyt kommer mandag den 21 september 2026.

Kl. 1900, og denne dag er det mikrofonen OZ6AEV Jan, der efter kalenderen er ved mikrofonen som oplæser for udsendelsen. 

 

Så vil jeg gå til indkald af lyttende stationer, 

Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0  stationer med i dag 

73 og fortsat god aften fra OZ2RMS 

Repeateren er fri 

Der var 23 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen.  

 

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.