Repeaternyt d. 31/08-2026

God aften Det er blevet mandag d.31. august 2026 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.

Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?

Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A. Der sendes også ud på Teamspeak og ASR Netværket i Aalborg gruppen. I studiet denne aften er det OZ8RG ved mikrofonen.

Ugen der er gået siden sidste nyhedsoplæsning

Der var klubaften i onsdags.

Der var EDR informationsmøde, men da jeg ikke selv kunne deltage, må jeg være svar skyldig ift hvad der foregik. Måske kan nogen opsummere når vi når til QST.

UGEN DER KOMMER og lidt længere frem

På onsdag er der klubaften og efter kalenderen er det en standardudgave.

Husk at har i noget i gerne vil fortælle om på en klubaften så giv bestyrelsen eller foredrags udvalget besked så vil de få ting til at ske.

Og husk også at vi har mulighed for at booke op til 4 EDR foredrag om året så kig på EDR’s hjemmeside og se om der kunne være et eller flere foredrag i finder spændende og giv besked til foredragsudvalget eller bestyrelsen om det så vi kan få lidt mere liv i klubben.

EDR Kalender Opdatering

Certifikatprøver

5. november 2026, kl. 19.00, EDR Skanderborg
3. december 2026, kl. 19.00, EDR Frederikssund

Begivenheder

Jamboree On The AIR (JOTA)
Dato: 17. og 18. oktober 2026
Årets weekend, hvor spejdere og radioamatører mødes ofte i en spejderhytte, sætter antenner op og bl.a. kontakter spejdere og radioamatører over hele verden.
Detaljer findes på https://www.jota-joti.dk/

Faste aktiviteter

Radio Vintage Forum, hver søndag kl. 16.00 dansk tid på 3.748 kHz
Se også https://www.edr.dk/events/radio-vintage-forum/

QO-100 QSO ring, hver søndag kl. 10.00 dansk tid
Detaljer på https://www.edr.dk/events/qso-ring-paa-qo-100/

Fredags QSO ring, hver fredag kl. 20.00 dansk tid på 145.500 FM
Se også https://www.edr.dk/events/fredags-qso-ring-145-500-fm/

Indkomne mails

OZ6AEV Jan

Dx4win virker igen( pt ) der er af og til problemer med Radio timeout.
Jeg kan ikke lige umiddelbart forklare hvorfor det virker igen eller hvad fejlen har været.

Mvh.
OZ6AEV Jan

———————

OZ3NB Peder

Hej radio-glade mennesker

Som I sikkert ved, håber vi at gennemføre en letvægts version af HF-fieldday i år, lørdag d. 5/9 fra først på eftermiddagen og til ud på aftenen.
Jeg håber på, at det kan blive en kombination af seriøs radioaktivitet og hygge arrangement med gril og en form for fejring af, at vi er her og er med og har gang i radioer og antenner, generator og andet grej.

For at det skal lykkes og blive sjovt, så er det vigtigt, at der kommer nogen og tager del i festlighederne.
Så derfor vil jeg gerne opfordre jer til at sende en mail til mig med navn og Call, hvis I har lyst og mod på at komme og tage en tørn som operatør ved radioen i en periode i det ovennævnte tidsrum. I må gerne skrive tidspunktet på, hvor I kunne tænke jer at være med. Måske laver vi en plan, men jeg tør ikke love noget.
Det eneste jeg næsten tør love er et vist element af anarki og kaos. 😁

Evt. e-mail kan sendes til mig på:
pnyrup(at)gmail.com

72/73 de OZ3NB,
Peder

———————-

OZ5HP Henning

Der er kommet nye QSL kort til følgende:

  • OZ0JD
  • OZ1DWK
  • OZ1ING
  • OZ1JXY
  • OZ1LFI
  • OZ1LKY
  • OZ1KAI
  • OZ2JHT
  • OZ2RNH
  • OZ3HRO
  • OZ4DX
  • OZ4NA
  • OZ4SKK
  • OZ5HP
  • OZ5XE
  • OZ7AIN
  • OZ8JYL
  • OZ8Y
  • OZ9CB
  • OZ9KG
  • OZ9PP
  • OV1T

HUSK NU, Vi opbevarer gerne alle dine kort i afdelingen.

Det undrer mig så hvordan du vil svare på de kort du har liggende i klubben !!!!

Med venlig hilsen og god aktiv radioefterår
QSL manager
OZ5HP Henning

Info fra vores naboer

OZ5GX

Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden I bunkeren på Sæbygårdsvej 40c, 9300 Sæby.
De starter kl. 19:30.

OZ7RD

Vores naboer i OZ7RD i Randers, holder klubaften alle onsdag kl 19.00 i klubbens lokaler i det gamle vandtårn på Hobrovej 84A.

OZ7RD sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren.
Det sker tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid så næste gang er tirsdag den 8/9-2026 kl. 19:30.
Så Husk at tune ind på 145.725Mhz og lyt med.
Har man noget man gerne vil have med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal det sendes til nyheder(at)oz7rd.dk.
Og deres deadline er mandag aften kl. 18:00 så de lige har en chance for at få det med i deres manuskript til udsendelsen.

Så er vi kommet til QST

Her kan du bringe forespørgsler af teknisk art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST?

Afsluttende

Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred(at)oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred(at)oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
og har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god ide at notere KØRES FRA DATO .. TIL OG MED DATO ..

Næste repeaternyt kommer mandag den 7. september 2026 kl. 1900, og denne dag er det OZ2RMS Lars-Peder, der efter kalenderen er ved mikrofonen som oplæser for udsendelsen.

Så vil jeg gå til indkald af lyttende stationer, og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0 stationer med i dag?

Der var 21 Stationer der tjekkede ind.

73 og fortsat god aften fra OZ8RG.
Repeateren er fri.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.