Repeaternyt d. 27/1-2025

God aften Det er blevet mandag D. 27 januar 2025, klokken er blevet 19:00
og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A. Der sendes også ud på
Teamspeak og ASR Netværket i Aalborg gruppen.
I studiet er det OZ9KG ved mikrofonen.

Indkomne mails.
Ikke kommet nogle emails

En kommende DX ekspedition
Og det er en for samlere. Sæt nu kryds i kalenderen
Forventet at være i luften fra den 19 – 25 februar
Det spændende ved den er, at fra den lokation, er at der normalt er under 15%
bekræftelser.
Lokalitionen er Cano Island, Costa Rica. Link
https://forums.qrz.com/index.php?threads/raisa-r1big%E2%80%99s-first-dxpedition-ti1rrc-
heads-to-cano-island.939435/
Deres statios setup er 3 x 1kw, og 2x 100watt og operere på tværs af flere bånd og mode.

Og der er også en, igang værende World wide award, contest, kaldet WWA, frem til og
med d 31 januar.
Den har til formål at holde gang i amatør båndene, og alle kan deltage, vedhæfter link
https://hamaward.cloud/wwa/award
Man skal opnå mindst 100 point, for at modtage en Award, hvilket ikke er umuligt at klare
på en dag eller to, hvis man hænger i.
Så man kan nå det endnu.
Man kan køre CW,FT8, og selvfølgelig phone.
Det er i hvert fald et fint setup de har fået lavet online, så man kan følge med på nettet,
hvor man næsten med det samme, kan hvilken point og kontakter man lige har kørt.

Ugen der gik.
Onsdag d. 22. januar 2025 kl. 19.30 var der varslet et foredrag om Radiorør – teori og
praktik om forskellige typer af rør og hvordan man tester dem.
Jeg var der desværre ikke selv, men skulle ha været vel besøgt.
Så gerne flere af den slags foredrag.

Nabo nyt
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF
repeateren, og det sker Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid.
Så Husk at tune ind på 145.725Mhz og lyt med.
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal det
sendes til nyheder@oz7rd.dk.
Og deres deadline er tirsdag aften kl 18:00

OZ5GX
Vores venner i det nordlige holder klubaften 1. og 3. onsdag i måneden
I bunkeren på Sæby gårdsvej 40a 9300 Sæby
De starter kl. 19:30

UGEN DER KOMMER:
Der er selvfølgelig klubaften igen på onsdag. Forchhammersvej 11 9000 Aalborg.

Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om
det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).

Er der nogen der har noget til QST?

Afsluttende:
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til
indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk,
det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre
behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis
man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.

og har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god ide at notere
KØRES FRA D.D .. TIL OG MED D.D ..
Næste repeaternyt kommer mandag den 3. februar kl. 1900, og denne dag er det OZ9CB,
der efter kalenderen er ved mikrofonen, som oplæser for udsendelsen.
Så vil jeg gå til indkald af lyttende stationer,
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0. . . . stationer med i dag ?
Er der nogle præfix der ikke er nævnt ? eller ikke kom med 1 første runde ?
73 og fortsat god aften fra OZ9KG Repeateren er fri

Der var 30 Stationer der tjekkede ind.

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.