God aften Det er blevet mandag D. 3 april 2023 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid
til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A. Der sendes også ud på Teamspeak
og ASR Netværket i tiden 19.00 til 19.30 imens der sendes repeaternyt.
I studiet er det OZ8Y/M ved mikrofonen.
Indkomne mails.
Klubnyt OZ7RD
Vores naboer i OZ7RD i Randers sender repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren
og det sker Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid så det er næste gang i morgen aften hvis
jeg ikke har talt forkert.
Så tune ind på 145.725Mhz og lyt med.
Har man noget man gerne vil ha med i OZ7RD`s repeaternyt udsendelse så skal det sendes
til nyheder(A)oz7rd.dk.
Og deres deadline er tirsdag eftermiddag så de lige har en chance for at få det med i deres
manuskript til om aftenen
Og de holder jo ligeledes klubaften hver onsdag i det gamle vandtårn på Hobrovej i
Randers de starter kl.19:00.
Så kig forbi hvis i skulle ha lyst der er kaffe på kanden og kolde drikkevarer i køleskabet til
amatør venlige priser.
Der plejer også og være muligt at købe et stykke kage eller en skive franskbrød med en eller anden slags pålæg på.
Temaaften hos OZ7RD
OZ7RD invitere medlemmer til en række temaaftener om halvlederteknik i tårnet.
Onsdage kl 19:00
Adressen: Gl. Hobrovej 84B, 8920 Randers
Datoer og emner:
● 15. marts: diodetyper, ensretning
● 29. marts: bipolar transistor
● 12. april: operationsforstærkerer
● 26. april logiske kredsløb såsom AND-, OR-, XOR- og INVERTER-gates og hvordan de kan kombineres til mere brugbare funktioner.
Program hver aften:
● Velkomst
● Foredrag om dagens emne.
● Hyggesnak
● Afslutning
For mere information:
● Kig på hjemmesiden eller på Facebook-gruppen.
● Lyt til RepeaterNyt.
● Kom til næste møde i tårnet.
Med venlig hilsen
OZ7RD-bestyrelsen.
OZ5GX
Vores naboer nord på nemlig Sæby afdelingen OZ5GX holder Klubaften den første og
tredje onsdag i måneden kl. 19:30 i Bunkeren der ligger på Sæby gårdsvej 40a
9300Sæby
Skulle der være andre afdelinger der vil have noget med i repeaternyt skal indlæg sendes til REPRED(A)OZ8JYL.DK senest søndag aften kl. 19.00
Ugerne der er gået:
Onsdag d. 29/3-2023 var der som vanligt klubaften. Jeg var ikke selv tilstede, så kan ikke
udtale mig om fremmødet derinde. Men lur mig om der ikke blev snakket og kørt lidt
radio.
Weekenden har budt på udskiftning af Aalborg repeateren fra ejerens side.
Lidt INFO omkring repeateren. Dette er FACTS og IKKE noget tilfældig opståede rygter frarepeateren.
1. Alle brugere som kommer på Teamspeak bliver valideret så der kommer ikke nogen
på som kan sende, modsat kan alle købe en radio i kina og sende på repeateren uden
at der er en begrænsning også uden licens, ingen validering.
2. Repeateren har sin egen gruppe på Teamspeak som kan tilgås fra moderne hjælpe
midler i form af mobiltelefon -pc eller lign. Og vil være tilkoblet andre repeatere om
Mandagen hvor der køres Repeaternyt.
3. Teamspeak er en service således at det er muligt for alle kan være med uanset hvor
man befinder sig.
4. De forstyrrelser som har været i længere tid, så er det folk der trykker hinanden osv.
Kommer direkte på repeateren for det kan ikke lade sig gøre fra Teamspeak.
5. Repeateren kører med 94,8Hz på både sender og modtager og kan nu kun åbnes
med den tone.
6. Hvis repeateren er åben og man kører uden 94,8Hz på sin sender, så kan man fint
komme over i ca 20 sek. Og der høres pause pling oven i samtalen.
7. Det er valgfrit om man vil køre med pilot på modtager på egen radio, men der vil
opleves det at med pilot tone tilkoblet så høres et kort bip når en station taster ud.
Men hvis tonen ikke er slået til høres pling.
8. Den nye repeater er lavet med et indbygget S-meter som ændrer tone afhængigt af
hvor kraftigt man kommer over på en skala S1 til S9, S1 er laveste tone og S9 er
højeste tone, så når man kører med en fornuftig effekt vil den laveste tone bliver
afspillet, et udtryk for at man ikke behøver at køre med 100w i en afstand på 6 km.
Er der spørgsmål til ovenstående så kontakt formanden.
UGEN DER KOMMER:
Klubben vil være åben på onsdag 7/4-2023 fra 19.00
Aftenens kaffevært vil ifølge kalenderen være OZ7ZW Jimmy der er kaffe/kage mester.
Så vel mødt.
Kommende DX peditioner
Der er stor belastning på LOTW i øjeblikket og derfor vil der kunne opleves
forlænget ventetid på upload til dette.
Kan ses på linket i referatet.
Z81D Syd Sudan
T30UN Vest Kiribati (imellem Papua New Guinea og Hawaii) eller 4500km NE for
australien.
VP9KF Bermuda
H31B/H31W Contadora Island NA-072
VP5/W0UV Turks & Caicos
XF3A Mexican IOTA Tour (NA200) 2-7 april
E51CIK/E51WEG South Cooks Island.
http://www.hamradiotimeline.com/timeline/dxw_timeline_1_1.php
Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om
det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f.eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST?
Afsluttende:
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til
indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk,
det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre
behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er
aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis
man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
og har indlægget en løbetid over eventuelt flere mandage vil det være en god ide at notere
KØRES FRA D.D .. TIL OG MED D.D ..
Næste repeaternyt kommer mandag den 17 april kl. 1900, og denne dag er det Jimmy
OZ7ZW der er ved microfonen som oplæser for udsendelsen.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om
HAR DU VÆRET I KLUBBEN SÅ HUSK AT LUKKE VINDUER OG DØRE SAMT SLUKKE
LYSET.
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 4 stationer med i dag
73 og fortsat god aften fra OZ8Y
Repeateren er fri
Der var 37 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen fra både Lokalområdet, Sjælland,
Fyn, Sydjylland og Vestjylland.