Repeaternyt 03. 02. 2020

Godaften – det er mandag, den 3. februar og klokken er 19.00 og dermed også udsendelse af repeaternyt fra EDR Aalborg Afdelingen, hvilket sker over OZ4REN via OZ8JYL/A.

Redaktør for denne udsendelse er OZ1EOI. 

Perioden som er gået

onsdag, den 29. januar, var vi samlet til klubaften på Forchhammersvej. Denne aften havde vi den fornøjelse, at Carsten OZ5CU havde medbragt en morsetræner ”Morse Code Tutor”, et stykke lækkert teknik, som absolut vil være en god hjælp når den står på morsetræning. Hvis du skulle være interesseret i et sådant byggeprojekt, så ret henvendelse til Carsten, han har endnu nogle print og kan naturligvis også bistå med råd og dåd. Kaffe arrangementet denne aften, stod Bjane OZ1JEE for.

Ugen, som er i gang

– onsdag, den 5. februar har vi klubaften, og kaffevært denne aften er Kai OZ1KAI.

Når vi ser lidt frem

– onsdag, den 26. februar kl. 19.30 afholder EDR Aalborg Afdelingen sin årlige generalforsamling. GF er en af dine muligheder for at deltage i – og præge arbejdet i vores forening, både med ide og den praktiske udførelse af vores aktiviteter.

Lidt af hvert, løst og fast

Redaktionen har modtaget følgende mail fra OZ1IKY:

Halløjsa

Håber jeg har fundet de rigtige email adresse til jeres repeater-nyt redaktion?

Hvis det har interesse, så er der jo Dansk deltagelse  DXpeditionen E44CC.

vi flyver den 5. februar – altså på onsdag. Man kan se mere, og følge med, her:

https://palestine2020.wordpress.com/

Hæfter lige en VOACAP forudsigelse ved. (København (små antenner) til E44CC)

Der skulle være gode chancer for alle til at komme i loggen.

Vi ses i pile-up’en

VY 73

Kenneth OZ1IKY


– EDR Aalborg afdelingen vil igen afholde licenskursus i dette forår. Er du interesseret i at få licens som radioamatør, så kig lige på afdelingens hjemmeside, her finder du den nødvendige information, som kan sikre din deltagelse i dette arrangement.

– Biblioteket melder at de sidst nye tidsskrifter fra vores faste abonnementer, er at finde på hylderne i vores bibliotek.

– Det årlige arrangement af High Speed Telegrafi konkurrence foregår i år i Mongoliet og alle danske CW operatører er inviteret til at deltage. Er du interesseret i CW og kan du li at rejse er dette en mulighed for at kombinere de to ting. Oplev et anderledes land og mød radioamatører fra nær og fjern. Dette er sakset fra EDRs hjemmeside, vil du vide mere om dette arrangement så prøv at kigge der.

Som mange nok har fundet ud af, så er februarnummeret af OZ udkommet. Det er som sædvanlig en fornøjelse at studere. Der er bl. a. et indhold i bladet, som hedder OZ besøger, og denne gang er det OZ4MM Stig, som er besøgt. Det er en rigtig god og spændende artikel, bl.a. har Stig en ”lille” parabolantenne i baghaven på intet mindre end 10 meter i diameter, imponerende!

QST

Herunder tager vi gerne mod forespørgsler af både teknisk art, eller i relation til vores forening. Du kan fortælle om projekter du har gang i, det kunne jo være at andre var i gang med noget lignende eller måske blev inspireret heraf og som altid, jo mere input, ideer osv. jo bedre projekt. Du kan jo også have færdiggjort en konstruktion hvis resultat du gerne vil dele med os andre.

Men QST kan også bruges hvis du mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud og med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog husk at prisen aftales parterne mellem og ikke over radioen).

Indlæg til QST?

–Oz1kai – for de amatører som har lyst til at se hvordan man som HAM i USA kan udfolde sig både med hensyn til plads og med hensyn til monetære forhold, så klik ind på KE5EE hjemmeisde og kig.

-Oz1kss – Kenneth berettede om hans nyanskaffelse. Det drejer sig om micromøller, som han har opsat. Kenneth fortalte om resultatet af hidtidige målinger på en sådan 500Watts model i løbet af et døgn resulterer i omkring 16 KWatt. Kenneth har bestilt målegrej til lidt mere præcise målinger over tid. Er du interesseret, så er jeg sikker på Kenneth gerne fortæller mere.

Afslutning

Det var så hvad redaktøren af repeaternyt har fundet frem til denne mandag aften. Har du noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende i forhold til hvad stof, som vores Repeaternyt udsendelse skal indeholde, så send en e-mail til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling. Husk på vores deadline for info til repeaternyt, som er søndag inden kl. 18.00.

Jeg siger tak for i aften og for i lyttede med. Redaktionen vil desuden benytte lejligheden til at ønske alle vores lyttere, en rigtig god jul samt et godt nytår og vi takker for det gamle.

Godaften, repeateren er fri.

Antal stationer ved indcheckning: 38

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.