Godaften det er blevet mandag d. 3 august og klokken har slået 19.00 , og det er blevet tid til Repeater nyt fra EDR Aalborg afd.
( kommer jeg over repeateren ?? )
Aftenens udsendelse sendes i aften over oz4ren via OZ8JYL/a, og i studiet er det OZ4SKK ved mikrofonen, som ansvarshavende redaktør.
EGNE RÆKKER.
Der har været ferie lukket helt i klubbens lokaler på Forchammersvej i år, på grund af Corona virus.
Der plejer ellers at være høflig selvbetjening, men grundet rengøring og andre forbehold valgte bestyrelsen at lukke helt ned i år.
Så hvis alt går efter planen, og at der kan holdes lidt selvjustits med bl.a afspritning og afstand, ville der blive lukket forsigtigt op for første Klubaften.
Onsdag D. 12 august kl. 19.00.
Hvor vi som Bjarne OZ1JEE sagde til mig i telefonen tidligere i dag.
“ Vi må se hvordan det går med at folk tager tingende med afspritning – afstand og hensyntagen til hinanden “
Og så må vi se hvordan det kan lade sig gøre fremad rettet, om der ville blive lavet nogle ændringer eller forbehold er op til bestyrelsen at afgøre, for at det kan tilpasse sig under det gældende regelsæt fra myndighederne.
NYT FRA EDR.
Nyheder fra EDR, nu er der er tid til medlemsmøde , som er følgende datoer:
Onsdag d. 19 august kl. 19.30 &
onsdag d. 28 oktober kl. 19.30
På Forchammersvej i Aalborg.
Hvor man kan møde op og høre mere om hvad EDR’s Repræsentanter i klubben har at sige om EDR, og om hvad der sker fremadrettet.
Alle er velkomne om man er medlem af EDR eller ej !!
Så er der også Repræsentantskabsmøde lørdag d.14
november kl. 10.00 i EDR’s Hovedkontor på Klokkestøbervej i Odense
Læs meget mere på dette link:
https://usercontent.one/wp/bibliotek.edr.dk/wp-content/uploads/2020/05/Nyt-fra-EDR_aug2020.pdf
VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET.
Så der er valg til repræsentantskabet, så lad os få nogle medlemmer fra Nordjylland med ind i EDR, så vi kan se hvad der rør sig, der sidder et par stykker i forvejen, og vi
siger dem en stor tak for deres deltagelse.
OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS-OBS !!
Hovedbestyrelsen har fundet en fejl i stemmeseddel !!
Til Regionsmedlem’s valget.
EDR formand Jan Anderschou OZ3QY og Formand for Afd. Bjarne Poulsgaard OZ1JEE, har sendt følgende mail:
“ Efter udsendelse af OZ-Bladet i august 2020, har de konstateret en fejl i vedhæftede stemmeseddel !!
Fejlen består i vejledningen ved valget i Region Midtjylland, hvor der står følgende :
KUN MEDLEMMER I SYDDANMARK KAN STEMME HER !!
Dette er forkert !!!
Der skal retteligt stå følgende:
KUN MEDLEMMER I MIDTJYLLAND KAN STEMME HER !!!
Fejlen indebærer at medlemmer i både region Midtjylland og Region Syddanmark kan være i tvivl om afstemningen.
Dette beklages meget fra EDR’s side, og håber på at der er gjort tilstrækkelig opmærksom på dette problem !!
AKTIVITETER LANDET / VERDEN RUNDT.
Så afholder EDR også Temaevent i Sønderborg d. 30 august, på “ Damm Celluar Systems “ fra kl. 10.00-16.00, med tilmelding via www.edr.dk , og der er der bl.a foredrag + fremvisning / Demo, fra vores eget klubmedlem Kurt OZ7OU, omkring en TinySA spektrum analyzer, hvad den kan bruges til og hvordan den fungerer, det plejer at være meget spændende det som Kurt har at fortælle om sådan noget grej !!
AKTIVITETER PÅ RADIOEN:
Der har været rigtig godt gang i amatørradioerne både på VHF – HF og D-star her under sommerferien perioden, både på repeateren i Nordjylland, og på Simplex og det gælder både i dagtimerne, og ikke mindst om aftenen bl.a på 144.355 SSB, hvor der mange aftener har været nogle ekstremt gode indenrigs forhold.
På HF, er der ved at komme gang i diverse Contest og fieldday kørsler rundt om, man kan f.eks gå ind på QRZCQ.com, som er en form for søgedatabase, hvor man kan se hvad stationer der er aktive på de forskellige bånd, hvis man sidder og “ jagter “ en bestemt station eller et bestemt land, og dette gælder både på phone/cw og Digi mode.
DAGLIGDAGEN PÅ AMATØRRADIOEN.
Dagligdagen i Danmark i Corona tiden.
Jeg har selv været på nogle køreture rundt i Danmark her i sommerferie tiden, og der har det været rart at have en station siddende i bilen, for om det har været Syd-Sønderjylland eller på Fyn vi har holdt pause på køreturen, så har der været nogle QRV på VHF stationen i bilen, som man lige har kunnet få sig en lille QSO med, og det betyder at der er masser af aktivitet i daglig dagen på radioen blandt radioamatørene, selvom der har været sommerferie.
Dette er verdens dejligste hobby, der har dog stadigvæk været tidspunkter, hvor at man har haft stor lyst til at trække stikket og sælge hele schacket, fordi der stadigvæk er nogle der ynder at udøve direkte “ voksenmobning “ hvor der bagtales og nedrakkes folk og personer, men min holdning med den type mennesker, er at den gruppe selv må have et problem, og det er nogle af de typer der burde blive væk fra deres radio, når de ikke har noget fornuftigt at snakke om, andet end at tale negativt om andre, og det er sådan nogle typer der skulle have været blevet på 27 MHz, så hvis folk har noget positivt at byde med til fællesskabet i klubben er folk mere end velkomne til at komme i klubben eller f.eks lave repeaternyt, hvis de tror og mener de kan gøre det bedre end andre, ellers så kan folk holde det for sig selv og ikke bringe det over en amatørradio.
“ Der er plads til alle, blot man snakker ordentligt til hinanden “
LIDT UD I FREMTIDEN.
Der er igen i år fieldday, som er første weekend i september, og i år er det bestyrelsen der har valgte at udføre denne opgave, da fieldday udvalget havde valgt at “aflyse“ på grund af Corona og tidspres, så hvis der er nogle der brænder for at køre radio på HF, i 24 timer non stop, er muligheden her nu, uanset hvad licens type folk har.
Der køres i grubben klasse B, på max 100 watt, med 3 stationer, og bestyrelsen har sagt at der laves skærpede restriktioner med Afspritning og afstand, og folk der ville deltage og møde op til Fielday, SKAL !! tilmeldes i år, for at undgå at der bare kommer folk dumpende ind som der plejer at være, ligeså angående forplejning, og mandskab til op og nedsætning af grej, henvendelse hos bestyrelsesmedlem Benny OZ7QQ om mere info..
Mail: oz7qq@oz8jyl.dk – 21184854.
INDKØB TIL KLUBBEN.
Stationsudvalget har været på stor indkøb af grej til klubben imens der har været lukket ned.
Så der er blevet indkøbt 2 nye Icom 7300 HF stationer, som er en af den type af HF radioer, mange af os radioamatører har hjemme på hylden i schacket, så nu skulle vi være nogle flere der kan hjælpe hinanden med at betjene stationerne i klubben, plus at vi også stadigvæk har vores Icom 756 Pro 3 station, som også er en kendt station rundt om i hjemmene hos radioamatørene .
Om Icom 7300 syntes jeg personligt at det er en god, kompakt HF radio, som er kommet ned i fornuftigt prisleje, og man får en god HF radio for pengene, jeg har selv en jeg har stor glæde af, som kan køre 4 – 6 – 10 – 11 meter, plus alle de normale hf bånd 20 – 40 – 60 – 80 – 160 meter bl.a. og den er meget nem at køre FT 4 og 8 på, som er en digital mode via PC, blot via et enkelt USB kabel og et nemt program på sin PC, så finder den selv ud af resten.
Den har nogle rimeligt gode filtre og nemme funktioner i forhold til langt dyrere stationer, så med en Icom 7300 på hylden er du godt kørende som radioamatør for rimelig penge, og man kommer rigeligt rundt omkring med sin B.licens på de 100 watt, denne radio kan køre.
Her er link til funktioner og data på Icom 7300:
https://www.icomeurope.com/en/product/ic-7300/
Der er så fornylig kommet en “ storebror “ til Icom 7300, som er en Icom 9700 på markedet, som ligner 7300 ad udseende, men denne model kører kun VHF – UHF og D-star med 100 watt, men den fortæller jeg om på et andet tidspunkt, og jeg håber selv, at den kommer ned i prisleje, så den også på et tidspunkt kan komme på hylden både hos mig selv og i klubben, da dette også er en rigtig god og fin station.
Her er link til funktioner og data på Icom 9700:
https://www.icomeurope.com/en/product/ic-9700/
SÅ ER VI KOMMET TIL QST.
Med QST, kan folk komme med ting der drejer sig om amatørradio relateret ting, eller ting som de har siddet og nørklet med af projekter, som de ville dele med os andre.
Under QST, kan der også efterlyses ting og grej, det kan være du har ting du mangler, eller ting i overskud som er amatørradio relateret, husk prisen skal aftales parterne imellem og ikke over repeateren !!
Jeg har lagt et link herind fra facebook gruppen Oz8jyl, om Kurt OZ7OU, som har lagt noget ind om manual og fil om denne lille smarte analyzer, hvor at man på en smart måde kan måle antenner, komponenter og meget andet, det er også denne spektrum analyzer Kurt holder foredrag om på Temaevent dag i Sønderborg d. 30 august, som jeg omtalte tidligere.
https://www.facebook.com/groups/oz8jyl/?ref=share
Jeg har selv siddet og nørklet med 3D print af ting til Radioamatør brug, bl.a “seperations kit sæt front holdere til “YEASU FT 7800-7900-8800-8900 “, som nogle steder er udgået af produktion, plus æsker til balun bygning og en masse andre sjove ting.
Så det er også en hobby, hvor man kan få nytte af ting til amatørradio brug, jeg blev lidt bidt af det 3D printning efter at Jeppe OZ1BYR, afholdte et foredrag om det i klubben, for noget tid siden, og dette kan sagtens kombineres med amatørradio.
Nogle andre der har noget til QST ???
“ Bent OZ5QE, har bygget en varmeplade som han ville fremvise i klubben, der er effektiv til bl.a aflodning til varmluft aflodning og en masse andre spændende ting, han regnede med at vise den frem på første Klubaften “
NÆSTE REPEATERNYT.
Næste repeater nyt bliver mandag d. 10 august kl. 19.00
Og ved mikrofonen denne aften er det Steffen OZ6SHE, der er redaktør.
HUSK INDEN INDKALD AF STATIONER.
Husk hvis du ville have noget med i repeaternyt til mandagens udsendelse, er sidste frist for indsendelse, søndag aften kl. 18.00, på mail: repred@oz8jyl.dk
Og alt indsendte bringes som det er sendt til redaktionen, hvis ikke andet er aftalt !
Husk vi kan sagtens bruge et par stykker mere til at køre aftenens udsendelser, ligeså kan vi sagtens bruge nogle indlæg.
INDKALD AF STATIONER.
I aften starter vi med OZ 5 stationer.
Indtjekkede stationer : 37 stk.
Det var hvad jeg havde valgt at bringe i aftenens udsendelse, og jeg ville sige tak for at i lyttede med, og tak til dem som tjekkede ind, med venlig hilsen og god sommer fra OZ4SKK.
Repeateren er fri !!!!