God aften der er blevet mandag d 10-august-2020 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
I studiet er det OZ6SHE, Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Ugen der gik:
Der er siden sidste repeaternyt gjort klar fra vores bestyrelse til at vi kan åbne op for lokalerne i Aalborg igen fra på onsdag kl 19.00
Der har været super gode forhold på bl.a. VHF, Undertegnede har bl.a. kørt Ringsted repeateren fra min bil, og både Tyskland og Sønderjylland fra bilen her i det nordjyske.
Ugen der kommer og lidt til:
Klubaften på onsdag 12 August 2020 kl 19.00 på Forchhammersvej i Aalborg.
Følgende BURDE være kommet ud til alle på mail fra kasseren, men for en god ordens skyld så læser jeg det op her også.
Hej Alle
Dette omhandler Covid-19 situationen og åbning af klubben den 12 aug. 2020
Nu har vi haft lukket i rigtig lang tid og vi nærmest higer efter at komme i klubben igen.
Men det bliver lidt anderledes end det har været, da vi jo kommer til at holde en fornuftig afstand til hinanden og ligeledes forhøjet hygiejne med afspritning.
Der er indkøbt sprit så vær med at holde skidtet fra dørene 😊
Ligeledes hvis du har været i nærheden af nogen eller er en af dem som farer rundt i større folkemængder, så tænk dig lige om, er det nu en rigtig god ide at tage i klubben?
Kaffe og kage er der lukket for på nuværende tidspunkt!
Der kan købes fra køleskabet, hvordan i håndterer hygiejnen når man har taget en genstand, kan være afspritning.
Ellers er jeg rigtig sikker på at i vil være med at værne om at vi kan holde klubben åben 😊
Hvad vi IKKE ved på nuværende tidspunkt er om der kommer ændringer til regler som danner baggrund for åbning af klubben, vi ser desværre en opblomstring af Covid-19 igen, som har været forventelig. Hold jer orienteret på vores hjemmeside hvis der skulle komme ændringer inden onsdag fra regeringen.
Fortsat god sommer og vi ses 😊
MVH Bestyrelsen
Yderlig er der kommet følgende indlæg fra OZ7QQ Benny.
FD-Udvalget mener ikke at der skal afholdes Fieldday i år, men bestyrelsen vil gerne prøve at stable det på benene.
Jeg har talt med Formanden om det og der er en del stykker der gerne vil være med til at få det op og stå, så bestyrelsen prøver at få samling. Fieldday ligger første weekend i september som i år er 5/6 september.
Vi skal selvfølge overholde Folketinget og Sundhedsstyrelsen regler.
Der vil være 2 campingvogne som vi kan bruge til vores operatører hvor vi kører 20 og 40 meter Phone, CW og FT8.
Den anden campingvogn er kun til 80 meter Phone og CW.
Det bliver kun operatøren der er i campingvognene, ingen tilskuere.
Når man skal sidde som operatør skal man sørge for at spritte sine hænder af, dem som vil køre phone, skal havde mundbind på.
Vil vi stille klubbens pavillon op med nogle borde og stole, hvor vi kan sidde og hyggesnakke sammen imens operatør kører Fieldday
Har aftale med Nils Tøgers forældre at vi kan bruge toilet på Bollevej 29, vi skal bare sørge for at der er håndsprit til det, der vil også være håndsprit i campingvognene og i pavillonen.
Brug jeres sunde fornuft, så kommer alle sikkert ud på den anden side af fieldday også.
Vi må selv finde ud af aftensmad (evt. købe noget i Hjallerup eller Dronninglund)
Vi håber der vil være nogle medlemmer fra klubben som kunne tænke sig at deltage i dette
Har du lyst til at deltage så smid lige en e-mail til bestyrelsen@oz8jyl.dk
Hvis I bliver nok til dette, så kører vi bare løs.
Kommer der ændringer fra Folketinget og Sundhedsstyrelsen så er det selvfølgelig det vi retter os efter.
“73”
OZ7QQ / Benny
I forbindelse med de gode forhold der er i øjeblikket har jeg tilladt mig at tage følgende med fra en af de danske Facebook grupper
Perseiderne – Meteorsværmen – peaker her midt i ugen. Så hvis du føler dig generet af “støj” fra 144.360, og nogle af frekvenserne omkring 144.360 så er det ikke støj – men MSK144 – altså en medamatør der forsøger at udnytte “stjerneskuddene” til at køre meget lange distancer, og ultra korte qso’er på 2 meter. Så korte at det ikke giver mening at forsøge sig med voice – der skal computer imellem.
Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST ?
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt kommer mandag den 17/8-2020 kl. 1900, og denne dag er det efter kalenderen OZ7ZW Jimmy der er ved roret for udsendelsen.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om
AT FØR DEN SIDSTE PERSON FORLADER KLUBBENS LOKALER, KONTROLLERERS AT DØRE OG VINDUER ER LUKKEDE OG AT ALT ELEKTRONISK UDSTYR SAMT LYS ER SLUKKET.
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 0 stationer med i dag
73 og fortsat god aften fra OZ6SHE
Repeateren er fri
Der var 23 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen