God aften der er blevet mandag d 21-September-2020, klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
I studiet er det OZ2RMS, Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren ?
Og jeg vil begynde aftens udsendelse med en trist meddelelse vi har modtaget på mail.
Hej Repred.
En af de gamle amatører er gået bort.
OZ1SL Svend Aage Larsen er den 17. september 2020 gået silent key. Han blev 94 år.
De senere år var han ikke så aktiv på radioen fra radiorummet på 1. sal i huset i Hadsund,
men tidligere var han og en flok næsten altid QRV på Rold repeateren om morgenen.
Mange af os husker 1SL og 8MG på auktion, der blev somme tider købt en stor kasse gode sager af 1SL, for en femmer, selvfølgelig til Mogens.
Der kunne nævnes mange sjove historier fra tidens løb.
Jeg har kendt Svend Aage i mange år og vil savne ham. Æret være hans minde.
oz1hqv
Hans Jørn Christensen
Øster Hurup
Traditionen tro vil jeg lade repeateren falde ud til ære for Svend Aage
Æret være hans minde
Ugen der gik:
Onsdag den 16-9 var der klubaften i klubbens lokaler jeg var fraværende så jeg ved ikke hvad der skete derude men det har sikkert været en hyggelig aften som sædvanlig.
Ugen der kommer og lidt til:
Som planen er i skrivende stund er der
Klubaften på onsdag 23 september 2020 kl 19,00 i klubbens lokaler på
Forchhammersvej i Aalborg.
Der vil stadigvæk være lukket for kaffe og kage, men der er mulighed for at købe fra køleskabet.
HUSK god hygiejne når i har været i køleskabet. Husk og pas på jer selv og hinanden og ta den sunde fornuft med.
Hold jer orienteret på vores hjemmeside hvis der skulle komme ændringer inden onsdag fra regeringen.
Og der er kommet en mail fra bestyrelsen der lyder
Hej Alle
Det er med beklagelse at vi er nødt til at aflyse efterårs auktionen d 3 oktober 2020.
Men vi mener ikke at vi kan styre en sådan dag, da vi ikke rigtig kan holde en fornuftig afstand pga. Covid-19
Vi må håbe at tingene bliver mere normale til næste år
På de normale klub aftener går det rigtig fint med at holde afstand og få sprittet af.
Hvis vi alle husker at håndtere de udstukne regler fra det offentlige, så tror vi på at klubben kan fortsætte klub aftener på bedste vis.
Vi kan ikke holde for at vi bliver lukket igen, desværre, det er trods alt det offentlige som sætter reglerne.
I ønskes et forsat godt efterår og vi ses i klubben.
Mvh Bestyrelsen.
.
Og så vil jeg informere om et andet af årets højdepunkter nemlig amatørtræf Fyn
Der skulle ha løbet af staben den 8 november 2020 er blevet aflyst, men vender tilbage i november 2021
SSB på 2 meter
Jeg vil da endnu engang slå et slag for vores den livlige aktivitet på 144,255 MHz USB, der bliver jo snakket lystigt hver eneste dag og på alle tider af døgnet så har i en radio der kan køre SSB på 2 meter vil jeg da anbefale at tune ind og høre om der skulle være nogen QRV på frekvensen der har været nogle okay forhold i den forgangne uge hvor både Sjælland. Fyn og Sønderjylland har været hørt her i det nordjyske.
Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST ?
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt kommer mandag den 28/9-2020 kl. 1900, og denne dag er det efter kalenderen OZ4SKK der er redaktør for udsendelsen.
Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om
AT FØR DEN SIDSTE PERSON FORLADER KLUBBENS LOKALER, KONTROLLERERS AT DØRE OG VINDUER ER LUKKEDE OG AT ALT ELEKTRONISK UDSTYR SAMT LYS ER SLUKKET.
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 1 stationer med i dag
73 og fortsat god aften fra OZ2RMS
Repeateren er fri
Der var 41 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen