Repeaternyt 27-02-2017

God aften her kommer EDR Aalborgafdelingens Repeaternyt. 
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via oz8jyl /A.
Det er OZ1FYM der er ansvarshavende og er ved Micen.

Ugen der gik:

Onsdag var der generalforsamling i afdelingen. Vi var samlet ca 40 medlemmer.

Første punkt på Dagsordenen var valg af dirigent.

Undertegnede blev foreslået og valgt.

Næste punkt var Formandens beretning. Inden formandens beretning blev behandlet mindedes forsamlingen de 6 medlemmer som var gået QRT i det forgangne år.

Formandens beretning var udsendt sammen med indkaldelsen til GF. Beretningen blev enstemmigt vedtaget uden kommentarer.

Herefter var det kasserens tur til at fremlægge regnskab og budget. Begge blev også enstemmigt vedtaget uden kommentarer.

Punkt 5 på dagsordnen var indkomne forslag.

Bestyrelsen havde et forslag om vedtægtsændring.

 

Forslaget lyder som følger :

  • 5 stk 2.Ordinær generalforsamling afholdes i februar måned, således at den rettidig kan indvarsles gennem landsforeningen EDR`s medier, senest 14 dage før afholdelse.

Endvidere skal indkaldelsen udsendes til medlemmer, enten elektronisk eller som brev til de medlemmer der ikke har E-mail, således at den er medlemmerne i hænde senest 14 dage før.

 

Nuværende vedtægter :

  • 5 stk 2.Ordinær generalforsamling afholdes i februar måned, således at den rettidig kan indvarsles gennem januar – nummeret af ”OZ” senest 14 dage før afholdelse.

Endvidere skal indkaldelsen udsendes skriftlig til medlemmerne, således at den er medlemmerne i hænde senest 14 dage før.

 

Begrundelse:

Besparelse på porto, tryksager samt udsendelses hastighed, med dagens muligheder er elektronisk post en oplagt mulighed for at kunne nå medlemmerne nemt,  hurtigt og billigt

 

Omkostninger i regnskab 2016 .

Porto                        ca 1.100 kr

Trykning + kuverter ca 2.000 kr

 

M.v.h. Bestyrelsen.

 

Ændringsforslaget blev enstemmigt vedtaget.

Derefter gik vi over til punkt 6.

A : Valg af Bestyrelsesmedlem 2. OZ7QQ Benny blev nyvalgt.

B Kasserer : OZ1FXO Hans Ove blev genvalgt.

C Suppleant . OZ7SH Steen  blev nyvalgt.

D . Revisorsuppleant : OZ5HZ Finn blev genvalgt.

 

Derefter gik vi over til punktet : Fremtidig virksomhed.

Der var flere forslag fremme bl.a.

Projekter med  kodning af Arduino

OZ oz8jyl deltagelse i Lighthouse Weekend. Fra et fyrtårn i Nordjylland.

 Projekt med GPS Frekvensstandard

Støjkilde bekæmpelse

OZ5JBJ Jørgen opfordrede medlemmer til at indvie vi andre i projekter som du har gang i.

Til sidst fik vi nedsat diverse udvalg. Udvalgenes sammensætning vil fremkomme på vores hjemmeside.

Bestyrelsen afsluttede aftenen med at servere kaffe og ostemadder m.m.

 

Ugen der kommer :

Onsdag den 1 marts er der flg. OZ februar EDR medlemsmøde i afdelingen.

Jeg har ikke styr på hvem der er tovholder denne aften.

På lidt længere sigt:

Så er det atter tid til at gå hylderne igennem i hjemme  shaget. Der er ikke mere en godt en måned til forårsauktionen på Forchhammersvej.

Auktionen foregår lørdag den 1. april  (nærmere i de følgende repnyt)

Løst og fast :

Repred har modtaget følgende mail fra OZ1IKY Kenneth

Hej OZ8JYL Repeater Nyt!
Måske af interesse for de DX interesserede i det Nordjyske?

Hvis nogen af jer ikke fik kørt TU5MH …

I marts – fra den 9. marts til den 19. marts,  er der igen aktivitet fra Cote d’Ivory.
Denne gang med callsign TU7C. Jo da, der har lige været et par Tyske HAM’s der nede.
Kender halvdelen af holdet fra tidligere DXpeditioner. Heye DJ9RR og Norbert DJ7JC.

Men denne gang er der en Dansker med på holdet. Ikke at I skal tro at I kommer lettere i loggen af den grund. (sagt med smil på)
Men vi er et dedikeret team på 12 personer fra det franske Team F6KOP DXPED team der tager der ned.
2 stationer på SSB, 1 på DIGI mode og en på CW.
Faktisk er der tale om at vi skal lave et forsøg med om der i fremtiden skal køres mere
PSK63 eller højere i stedet for udelukkende RTTY?

Og, jeg må sige at de foreløbige email korrespondancer tegner godt for det kvalitative for turen.
Der gøres allerede nu store anstrengelser for at klarlægge det som Martti OH2BH kalder
“The Desreving ones” har brug for. Vi planlægger meget på hvem og hvad der har et reelt behov for hvilke bånd.

Følg selv med på Facebook på TU7C eller på https://tu2017dx.wordpress.com/

Og når jeg har overstået visum-bureaukratiet og min læges tendens til at lege “nålepude” hver gang jeg kommer forbi..
Så glæder jeg mig til at sidde i den anden ende og logge et par Danske Callsigns.

VY 73

Kenneth
OZ1IKY

Nyt fra EDR :

QST:
OZ5HP  Henning meddelte at der den kommende weekend er ARRL contest. Testen kører i 48 timer fra lørdag nat kl. 00.00til søndag kl.24.00 UTC.

Testen går ud på at USA er oppe mod resten af verden.

 

Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.

Hvis du har noget at bidrage med, som du mener, kan have almen interesse er du velkommen til at sende det til repred@oz8jyl.dk så skal undertegnede eller den amatør der kører udsendelsen nok viderebringe det. 

Tak for i aften og tak for I lyttede med:

 

Næste repeaternyt kommer næste mandag kl. 1900 med OZ1EOI Ingolf ved micen.

Indkald af lyttende stationer:

Startende med OZ 6 stationer.

 

Der var i aften 36 lyttende stationer

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.