Godaften-det er mandag den 12-09-2016.
Klokken er blevet 19.00 og det er tid til Repeaternyt fra EDR Aalborg afd.
Udsendelsen er sendt over OZ4REN – via OZ8JYL/A.
Redaktør og ansvarshavende for denne udsendelse, er OZ1DWK.
Perioden som er gået:
I onsdags var der almindelig klub aften ,og der var mødt ca.15 personer frem til denne aften hvor det var OZ1JEE Bjarne der var vært for kaffen.Nu hvor vores Fielddag er overstået er konstanteret, at der er problemer med vores pa- trin det slipper ikke hurtigt nok når man taster ud og det er jo ikke så heldigt når der bliver kørt contest.Så mit forslag er at vi får PA-trinet sendt op til Peter i Hanstholm og får det cheket igennem da problemet har været oppe at vende før.Der var i lørdags den 10/09 2016 foredrag ved OZ5HP om vores klubhus på Fockhammersvej hvor klubben nu har holdt til i 40 år.Jeg var desværre ikke selv tilstede,men er sikker på det har været en god dag med høj solskin og med en masse klub-medlemmer som har nydt foredraget og det gode samvær i klubbens lokaler.
Hej Alle
Tak til alle som var med til at fejre denne dag.
Bestyrelsen håber at det var værd at bruge det meste af en Lørdag på.
Tak til OZ5HP Henning for underholding og en god gennemgang af historien om klubbens historie og ikke mindst den enestående historie omkring hele husrenoveringen.
Samtidig skal der lyde en stor tak til OZ1LFI Peter for det store arbejde han og Henning har lagt i dette materiale.
73 Bestyrelsen.
Ugen som er i gang:
På onsdag den 14-09-2016 er der almindelig klubaften,så mød op og vær med til at vi får en hyggelig aften i klubbens lokaler.Det er OZ2CP Carsten som står for det kulonariske denne aften.
Der er jo også den muglighed ,hvis der er nogen som vil køre radio,så er man meget velkommen til det,og skal der lidt hjælp til er der sikkert nogen tilstede som er villig til at hjælpe.
Der er jo HF-VHF-UHF,og D-star Radioer som sikkert trænger til at få relæerne rørt,så jeg håber vi ses i klubben.
Jeg har modtaget følgende fra OZ6ADL Niels Thøger.
Hej repred
I sidste uge, var jeg forbi klubben og indlæse loggen fra HF fieldday 2016.
Jeg havde dog lidt besvær med at få nGenLog til at starte, da det er
blevet opdateret til V1.0.8.4.
Om det er grundet Windows 10 ved jeg ikke, men starte det kunne jeg
ikke få lov til, så jeg har tilbagedateret til en tidligere version igen.
OZ4NA Bent har været så venlig at kommenterer EDR Aalborg’s deltagelse
fra HF fieldday, og ja, jeg har nok overset er par indtastnings fejl,
men loggen er indsendt til EDR FD manageren så vi får måske lidt minus
point.
Derfor kunne jeg godt tænke mig, at høre om nogle kender til
hjemmesider eller programmer der kan udføre følgende funktion:
- Grafisk plotte (evt. via Google maps) loggede QSO’er ud fra
ADIF/Cabrilo fil i henhold til gældende DXCC liste?
- Samtidigt vise DX cluster spots for den overstående afviklede periode?
Med venlig hilsen
Nils Thøger Møller
Den Kommende tid.
Med de lidt stærkere briller på så nærmer tiden sig til vores efterårs aktion jo ,så det er nok nu man skal begynde ,at se om der er noget som skal med på aktionen der kunne være noget som man ikke har behov for ,og ellers få set gemmerne igennem .Aktionen er kalender-sat til 01-10-2016 .
Følgende er modtaget fra OZ1JEE Bjarne.
Hej Alle
Det er blevet tid til efterårs auktionen.
Denne løber af staben d. 1 okt. kl 12.00
Det betyder at det er tid til at kikke i gemmerne efter ting som man har i overskud eller som bare står og samler støv og ønskes afhændet eller byttet til nyt.
Der er som sædvanligt åbent i klubben Fredag d. 30 sept fra 18.30 til 20.00 for indlevering af effekter .
Der vil ligeledes være mulighed for indlevering Lørdag 1 okt. kl 10 til 11.00
Gennemsyn inden auktionstart er mellem kl 11 og 12.00 hvor der også vil være mulighed for at købe lidt i pølsebaren inden start .
vel mødt .-)
Mvh Bestyrelsen og på gensyn d. 1 okt.
Løst og Fast.
Vi vel gerne her på repeter nyt have nogle input fra klubbens medlemmer, det er ikke nemt med 4 mand ,at skulle udfylde repeter- nyt hver uge når der ikke kommer lidt input fra vores lyttere og med amatører.
Der er den kommende weekend SAC Contest Lørdag den 17-10 kl.1400 til Søndag den 18-10-2016 kl.1400.
QST:
Herunder kan du komme med forespørgsler af teknisk art. Fortælle om projekter du selv har gang i, eller det usandsynlige er sket, at du har færdiggjort et projekt som virker og som du mener kan have andre amatørers interesse. Det kan også være at du mangler en eller anden dims, eller måske har noget i overskud, med overskud menes f.eks. grej du har til salg (dog skal prisen aftales parterne imellem).Og ikke her på repeateren.
Før jeg slutter vil jeg lige komme med en lille reminder:
HUSK, FØR DEN SIDSTE PERSON FORLADER KLUBBENS LOKALER, SKAL RADIOER, PC’ER OG ANDET ELEKTRONIK INVENTAR SLUKKES. LYSET SKAL SELVFØLGELIG OGSÅ SLUKKES SAMT DØRE OG VINDUER LUKKES.
Husk at også du, i høj grad er medbestemmende om hvad denne udsendelse skal indeholde.
Det var så hvad repeater nyt redaktøren valgte at bringe denne mandag aften.
Har du noget til repeaternyt, info – spørgsmål så send en e-mail til repred@oz8jyl.dk, så vil redaktionen sørge for den videre behandling.
Næste repeaternyt kan du høre mandag den 19/09 2016 og da vel det være OZ1KS Kenneth som er ved mice`n.
Det var hvad,jeg havde som redaktør for denne aften,og jeg vel gå over til afslutningen,med indkald af lyttende stationer starende med OZ 8 stationer
Det var så slut for i aften.Og det hele kan læses på OZ8JYl`hjemmeside under repeternyt her i løbet af aftenen.
Tak fordi du/i lyttede med, repeateren er fri.
Antal stationer ved indcheckning: 32