God aften der er blevet mandag d 30-august-2021 klokken er blevet 19:00 og det er igen blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
ansvarshavende for udsendelsen og ved mikrofonen er OZ2RMS,
Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?
Ugen der gik:
Onsdag var der klubaften som sædvanlig, kaffe kage ordningen er stadig ikke aktiv.
Lørdag var der amatør træf i OZ3EDR Struer afdelingen. Der var loppemarked og en masse ting af forskellig herkomst.
De havde også fået stablet et lidt anderledes show på benene med en kombination af opera sang flankeret af noget forskelligt lyd fra en hf radio og en operatør på CW det var efter sigende en oplevelse.
Ugen der kommer og lidt til:
Jeg starter med standard formularen om klubaften onsdag den 1-9-2021 i klubbens lokaler.
Jeg har hørt rygter om at det er planen at det grej der skal bruges på fieldday skal findes frem og pakkes på onsdag så det er klar til afgang lørdag morgen.
Og det bringer mig videre til næste arrangement i den kommende uge, nemlig den årlige HF Fieldday der bliver holdt på lørdag den 4/9/2021 på Bollegade 26, 9330 Dronninglund.
Så det er bare og holde sig til jeg tror der er brug for alle de hænder der dukker op, til opstilling lørdag og nedtagning søndag plus operatører på de 3 stationer der vil være i luften hele døgnet, contesten starter kl 1500 lørdag så der bliver nok og se til med at stille vogn og grej an deroppe.
På den lidt længere bane vil jeg lige nævne klubbens generalforsamling 15-9-2021 KL1930 i klubbens lokaler.
Og endnu længere ude i fremtiden vil jeg nævne et af årets andre højde punkter nemlig Amatørtræf Fyn den 7.november så en opfordring til de af vores lyttere hvor konerne sidder på magten at det nok er nu de skal spørge om fri den dag så de har chance for at komme med til en hyggelig dag i amatørradioens tegn.
OZ7RD
Jeg har lovet og nævne følgende for vores naboer i OZ7RD i Randers de er startet med at sende repeaternyt på OZ3RED Randers VHF repeateren og det sker her i første omgang Tirsdag i lige uger kl 19:30 dansk tid så det er næste gang den 7/9 2021.
Og de har jo lige som Aalborg afdelingen klubaften hver onsdag kl 1930 i det gamle vandtårn på Hobrovej i Randers og der er kaffe på kanden og kolde drikkevarer i køleskabet til amatør venlige priser så skulle i ha lyst til at kigge forbi så kig ind.
De har også indkaldt alle deres medlemmer til ekstra ordinær general forsamling den 1/9/2021 ligeledes i det gamle vandtårn, der er vist lagt op til nye boller på suppen lyder det til så skulle der være nogle medlemmer fra Randers afdelingen blandt vores lyttere så er budskabet givet videre med opfordring om at komme af sted den 1/9
Indkomne indslag
EVENT – OZ400HS & HS400OZ – Experimenterende Danske Radioamatører (edr.dk)
I anledningen af 400-året for oprettelsen af handelsforbindelser mellem Danmark og Thailand aktiverer EDR Experimenterende Danske Radioamatører en særlig radiostation med kaldesignalet OZ400HS og ligeledes vil RAST, Radio Amateur Society of Thailand aktivere en station med kaldesignalet HS400OZ.
Disse to kaldesignaler vil være aktive i perioden fra 1. september 00:00 UTC til 31. oktober 23:59 UTC på alle HF amatørradiobånd med CW, SSB og DIGI modes.
Du kan være med som operatør ved at tilmelde dig ved oz2i@edr.dk Henning.
Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
eller du har været har været ved og rydde op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. Grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).
Er der nogen der har noget til QST ?
OZ1JEE : Formanden for EDR OZ4VW Arne Fast skulle ha været på besøg i afdelingen i onsdags, men der var gået kalender kludder i den så han vil efter planen kigge forbi den 8/9 i stedet
OZ4TU spurgte hvor indkaldelsen til generalforsamlingen bliver af og OZ1JEE kunne informere om at den er lige på trapperne (udsendt 31/8-2021)
Skulle i ikke ha nået og få jeres projekt eller lignende med den her gang så kan det nås endnu det er bare og sende en mail på repred@oz8jyl.dk så tager vi det med, intet er for stort eller for småt så der er plads til alle de indlæg i sender.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.
Deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt udsendelse bliver på mandag den 6-09-2021 og denne dag er det OZ4SKK Søren der er ved mikrofonen
Og jeg går over til punktet der hedder indkald af lyttende stationer:
Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ8 stationer med i dag
Der var 51 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen
Det var ordene for i aften jeg vil sige tak for god ro og orden
73 og på genhør fra OZ2RMS
Repeateren er fri