REPEATERNYT 18-05-2020

God aften !
Så er det blevet mandag D. 18 maj 2020, og det er igen blevet tid til Repeater nyt fra EDR Aalborg afdelingen.
Kommer jeg over repeateren ???
Denne udsendelse sendes over OZ4REN – via OZ8JYL-A.
Og ansvarshavende redaktør og ved mikrofonen i aften er OZ4SKK.

UGEN SOM ER GÅET:
Da vi stadigvæk skal henholde os til de retningslinier, som er udstukket fra regeringen, angående covid-19 Corona virus om forsamling i klubber og foreninger, er klubben stadigvæk lukket, beklageligvis !!
Så på den front er der ikke meget aktivitet desværre.

Der er kommet følgende mail fra formand Bjarne OZ1JEE:

—————–

Kære Eksperimenterende Danske radioamatører (EDR)

Vedr. anvendelse af fritidsfaciliteter/klubhuse.
Vi er bekendt med at der er en række divergerende udmeldinger fra centrale myndigheder omkring anvendelsen af de indendørs fritidsfaciliteter/klubhuse.
Vi arbejder på at få en endelig afklaring på dette område hurtigst muligt. Så snart en afklaring foreligger, så vil I høre fra os.

Indtil da er det fortsat gældende at;
Aalborg Kommune har valgt, at følge den ”Fælles udmelding fra KL, DIF, DGI og DBU” (link til PDF).

Derfor vil klubhuse, omklædningsfaciliteter og toiletter fortsat være lukkede og kan ikke benyttes til aktivitet, herunder mødeaktivitet.
Dette betyder, at der skal klædes om hjemmefra og at der ikke er adgang til toiletter i forbindelse med foreningsaktiviteterne.
Der vil være tilladt adgang for, at foreninger kan hente materiale og udstyr i tilhørende redskabs- og materialerum. Men ophold i disse lokaler er ikke tilladt.
Såfremt der er klubber, hvis redskaber og materiale ligger i tilknytning til en skole, er det klubbens eget ansvar at koordinere med den pågældende skole vedr. adgangsmuligheder.
Vi håber på jeres tålmodig og respekterer ovenstående.

Venlig hilsen
Erik Kristensen
Afdelingschef
Fritid og Landdistrikt
Sundheds- og Kulturforvaltningen

——————

Men lad os håbe og krydse fingre for, at vi så småt må begynde at åbne op i fase 3, d. 8 juni, og hvis der skulle ske noget før med åbning af klubbens lokaler, ville det blive offentliggjort her på klubbens hjemmeside, af bestyrelsen / formanden.
Indtil da er adgang i klubbens lokaler, ikke tilladt !
( Uden tilladelse fra formanden, og husk vi der har adgangskort til klubbens lokaler, bliver registreret ved brug af terminalen )

UGEN SOM KOMMER OG LIDT FREM I TIDEN :
Hvis det skulle vise sig, at vi må åbne op i klubben igen fra d. 8 juni, hvilket vi håber på, er den første Klubaften så onsdag d. 10 juni, hvor kaffe – kage værten er Michael OZ1MIR.
Så lad os håbe på en åbning. Så vi igen kan mødes og få byttet nogle røver historier..

LØST OG FAST:
Så har jeg siddet og kigget lidt rundt på diverse DX sider, for os med HF licens ( A – B licens ), er der er ved at komme rigtig godt gang i diverse ekspeditioner og Contest rundt om i verden, så om du kører phone eller digi mode er der masser at gå efter, så man kan være heldig at få nogle gode kontakter rundt i verden, så man kan få fingre i nogle QSL Diplomer og flotte QSL kort, for dem som har den interesse.

Se meget mere på bl.a : dxnews.com og dxworld.com, hvor der er linket til disse fine ekspeditioner i massevis og der kommer flere og flere til for hver dag der går.
Det er også blevet rigtig populært at køre VHF SSB mode på 144.355 MHz, næsten hver aften, hvor der er rig muglighed for at kommer det meste af Danmark rundt på 50 – 100 watt, for dem som ikke har mulighed og licens til at køre HF ( D – licens ), så her kan du få støvet din VHF SSB station af.

Og for dem som er lidt tekniske og til digital amatørradio.

Så er der også næsten hverdag, tidligt om morgenen, og sent om aftenen, været stor aktivitet på D-star, hvor bl.a John VK4BJT, fra Australienś guld kyst, været rigtig meget aktiv, han er dansker og bosiddende derovre på den anden side af jordkloden, og kommer oprindeligt fra Skagen, han er altid klar på en QSO.
Det er faktisk imponerende, at man med en D-licens kan komme rundt i verden på en amatørradio, og snakke med en person som bl.a VK4BJT, via en håndstation i Aalborg, der kan danne forbindelse, klart og tydeligt over på den anden siden af jordkloden, der er jo nogle der siger at det er “ snyde radio “ for det er en forbindelse via en repeater og via en netforbindelse.
Men det er stadigvæk en amatørradio, som man skal have licens til, så derfor er det stadigvæk indenfor vores dejlige hobby, så blot man har en D – licens og en D – star radio, kan man sagtens komme verden rundt på den måde.

Vores dejlige Hobby – som radioamatøren nu er, er en dejlig hobby, og siden at vores formand for klubben OZ8JYL, Bjarne OZ1JEE, kom med en lille opsang, er det faktisk blevet en lille del bedre, med at være på vores Aalborg VHF repeater, og det bliver mere om mere sjældent, at han slukker for den på grund af sproget der benyttes, da det jo stadigvæk er ham der er indehaver af den, og bestemmer over dens brug.
Skulle vi så stadigvæk ikke være enige om, at dette fortsætter i denne bedre tone ??
Så kan folk der ville snakke med og om hinanden i det sprog de nu har lyst til, som ikke er egnet til repeateren, så den bliver lukket ned, benytte en Simplex kanal, så dem som er afhængig af repeateren, enten fordi de ikke har så kraftig en station eller udstyr, eller kører mobil kan benytte repeateren i fred, det ville faktisk være en rar ting, for alle os andre..
Bl.a kan jeg nævne at vi fornylig havde en aften, hvor vi sad nogle stykker i en ring QSO, havde en station der brød ind med sit Call OZ0TLL fra Otterup på Fyn over Aalborg repeateren, en flink fyr, der havde boet en årrække i Aalborg, og som er kommet i Aalborg klubben, og havde været på Aalborg Universitet, hvor at det var rart for bl.a Thøger OZ6ADL-P, at sidde og have en længere QSO med ham på sin håndradio !!
Det er jo også en af de store ting, jeg syntes der fedt ved denne dejlige hobby, for bare at nævne en del af de gode stunder, ved at være radio amatør, om det på VHF – D-star eller HF er det fedt at få sådan nogle dejlige QSOér…

QST:
Under QST kan man komme med spørgsmål af teknisk art.
Man kan også komme ideer og tips til andre om ting, man eventuelt har siddet og nørklet med, og hvor det så endeligt er lykkes at få et godt projekt ud af det.
Det er også under QST, du kan købe – sælger – bytte eller efterlyse grej.
Med grej menes : Radioamatør ting, og priserne skal aftales parterne imellem og ikke her over repeateren.

Nogle der har noget til QST ???

OZ1KAI – Der er nogle fine åbning på bl.a : 4 meter – 6 meter – 10 – 12 meter.

OZ2OV – Mangler et programmeringskabel til en IC-92 amatørradio.

OZ1GJA – Rold repeaterenś QTH er blevet sat til salg / solgt, så den er midlertidig flyttet til Aalborg på en lille antenne og der kan ses meget mere om dette på www.oz6rej.dk, hvor man også kan støtte repeateren økonomisk.

AFSLUTNING + INDKALD AF STATIONER:
Jeg ville her til slut sige, at hvis i har noget i ville have med i repeaternyt næste gang, er mail adressen: repred@oz8jyl.dk.
Det kan være indlæg, spørgsmål, kommentarer til redaktionen, så ville vi tage os af den videre ekspedition, og er der indlæg til repeater nyt, oplæses de som indsendt, hvis andet ikke er nævnt eller aftal og ville du være sikker på at få det med i mandagens udsendelse, skal din mail være os i henne senest om søndagen inden kl. 18.00.
Husk du kan sagtens være med til at bestemme indholdet af disse udsendelser, ved at komme med ting til os, bl.a med tips og ideer.
Og vi kunne stadigvæk godt tænke os lidt flere i dette udvalg, så også selvom du blot ville være afløser, så send os en mail.

HUSK AT SIDSTE MAND I KLUBBENS LOKALER !
SLUKKER LYS – LUKKER DØRE OG VINDUER !
OG SØRGER FOR DER ER LÅST.
( Når vi må komme derned igen ! )

Ved indtjekning af stationer i aften, starter jeg med OZ1.

Antal af indtjekkede stationer: 41 stk.

Næste repeater nyt er mandag d. 25 maj, og her er det Steffen OZ6SHE ved mikrofonen.

Det var hvad jeg havde valgt at bringe i aftenens udsendelse, og OZ4SKK ville sige 73 og tak for i aften, til alle der tjekkede ind eller blot lyttede med.

Repeateren er fri!

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.