REPEATERNYT 11-05-2020

God aften der er blevet mandag d 11-05-2020 klokken er blevet 19:00 og det er blevet tid til EDR Aalborg afdelingens Repeaternyt.
Udsendelsen bliver sendt over OZ4REN via OZ8JYL/A.
I studiet er det OZ2RMS, Jeg skal lige høre om jeg kommer over repeateren?

Ugen der gik:
Som følge regeringens retningslinjer var klubben stadig lukket i onsdags. Så der har ikke været nogen klubaften.

Og jeg vil gerne sende et par rosende ord ud, det ser ud til at den lille opsang der blev sendt ud i mandags, omkring tonen på radioen det lyder til at de implicerede har forstået budskabet, og har modereret sig lidt, der har været en pæn tone på radioen, hvad jeg har kunnet høre og det har vist heller ikke været nødvendigt at lukke repeateren i den forgangne uge, så fortsæt i det spor så vi alle har lyst til at være på radioen igen.

Ugen der kommer og lidt til:
Grundet Corona situationen er klubben stadig lukket, så derfor er der igen i denne uge ingen klubaften

Følg med her på repeater nyt om hvornår der er ændringer i situationen

Dx news
Da der stadig ikke er de store sociale aktiviteter, er det jo en mulighed at trække liv i sin HF radio og få kørt lidt radio, jeg lurede lige hurtigt https://www.dx-world.net der kan man læse lidt om de forskellige ekspeditioner der er i gang i øjeblikket, så det er bare og komme i gang hvis det har interesse.

Det nostalgiske hjørne:
Jeg faldt over et lille skriv om mobil telefonens historie på videnskab.dk

Jeg har sakset et lille uddrag fra artiklen og der er et link til hjemmesiden i referatet

Udviklingen af mobiltelefoni begyndte efter 2. verdenskrig.
Et af de første systemer var det amerikanske Mobile Telephone Service (MTS), der blev taget i brug i 1946 i byen St. Louis, Missouri. Det spredte sig hurtigt til andre byer i USA, hvor det især blev brugt som biltelefoni.
MTS-systemet transmitterer VHF-radiosignaler til nærmeste radiostation og derfra til det faste telefonnet. Hvert opkald kræver en operatør til at lave forbindelsen. Det oprindelige udstyr vejede 36 kilo.
Det er jo lidt noget andet i forhold til de små enheder vi render rundt med i lommerne i dag
Men gå ind og lur på det det læner sig jo lidt op af vores fantastiske hobby og det er jo for nogen også lidt spændende hvor meget det har udviklet sig de sidste 75 år.
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/mobiltelefonens-historie-i-1946-brugte-de-en-klods-paa-36-kilo

Så er vi kommet til QST:
Her kan du bringe forespørgsler af tekniske art, eller bare viderebringe et godt råd,
Måske har dit sidste projekt været så stor en succes, at du gerne vil fortælle os andre om det.
Det kan også være du mangler en eller anden stump, eller måske ligefrem en dims.
Det kan også være du har ryddet op og har fået noget i overskud.
Med overskud menes f. eks. grej eller ting du har til salg.
(Dog skal prisen aftales direkte mellem parterne og ikke over radioen).

Er der nogen der har noget til QST?

OZ2RMS:
Jeg gentager lige mit indlæg fra sidste gang jeg var ansvarlig for udsendelsen
Vi kunne godt bruge lidt flere hænder på repeater nyt redaktionen
Og jeg har hørt i krogene at der er nogen der øffer lidt over et par af vores oplæsere
Så kunne de jo passende melde sig på banen, hvis de mener de kan gøre det bedre så skulle der være nogen i blandt vores lyttere der kunne tænke sig og være med på holdet
Så meld ind på repred@oz8jyl.dk
Og er der nogen der ikke vil være med i den faste turnus kan vi også godt bruge et par afløsere
Hvis du har noget du gerne vil bidrage med og dermed være medbestemmende til indholdet i vores Repeaternyt udsendelse, så skal indholdet sendes til repred@oz8jyl.dk, det være sig spørgsmål, kommentarer eller forslag, så sørger redaktionen for den videre behandling.
Alle indlæg modtaget på repred@oz8jyl.dk bringes som de er modtaget, hvis ikke andet er aftalt.

Jeg vil lige minde om deadline for indlæg til repeater nyt er søndag inden kl. 18.00. hvis man vil være sikker på at få det med i mandagens udsendelse.
Næste repeaternyt kommer mandag den 18/5-2020 kl. 1900, og denne dag er det efter kalenderen OZ4SKK Søren der er ved mikrofonen

Inden jeg går til indkald af lyttende stationer, vil jeg lige: minde om
AT FØR DEN SIDSTE PERSON FORLADER KLUBBENS LOKALER, KONTROLLERERS AT DØRE OG VINDUER ER LUKKEDE OG AT ALT ELEKTRONISK UDSTYR SAMT LYS ER SLUKKET.

Og jeg starter jeg med at høre om der er nogle OZ 3 stationer med i dag

Tak for god ro og orden og tak til de stationer der tjekkede ind og de der bare lyttede med

73 og fortsat god aften fra OZ2RMS

Repeateren er fri

Der var 38 Stationer der tjekkede ind efter udsendelsen

Dette indlæg blev udgivet i Repeaternyt. Bogmærk permalinket.